Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azoimid - azoiske Dannelser - Azolla - Azo-orseillin - Azoospermi - Azorerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Opløsning af Sølvnitrat giver A. Kvælstofsølv
(N3Ag), der ligner Sølvklorid, men er
eksplosivt ved Slag. A. danner tungtopløselige
Merkuro- og Blysalte og forbinder sig med
Ammoniak til N4H4, Kvælstofammonium. A.
er selv ligesom Saltene i høj Grad eksplosiv.
A. blev først fremstillet af visse organiske
Kvælstofforbindelser, men fremstilles nu med godt
Udbytte ved Behandling af en iskold
Hydrazinopløsning med Salpetersyrling: N2H4+HNO2=
N3H+2H2O.
(O. C.). R. K.
azoiske Dannelser kaldes undertiden Jordens
ældste Aflejringer, der ikke indeholder noget
som helst Spor af organisk Liv. En stor Del af
de tidligere som a. D. ansete Aflejringer har
imidlertid i de senere Aar vist sig at indeholde
Forsteninger, og disse Aflejringer sammenfattes
nu under Betegnelsen den proterozoiske
Gruppe (s. d.). Til a. D. henregnes derfor nu
kun den arkæiske Gruppe (s. d.).
J. P. R.
Azolla Lam., Slægt af Salviniaceerne, smaa
fritsvømmende Vandbregner, i deres Ydre
meget lig visse Halvmosser. Stænglen er vandret
og bærer Rødder, enkeltvis ell. i Knipper, fra
den nedadvendte Side, medens Bladene udgaar
fra Oversiden; den forgrener sig meget stærkt.
Bladene er spredte; hvert enkelt er dybt delt i
to ulige Lapper, hvoraf den største er over
Vandet, den mindste nedsænket deri; alle de
store Lapper dækker hinandens Rande og
Stænglens Rygside og indeholder paa Undersiden en
Hulhed, i hvilken der altid findes Traade af en
blaagrøn Alge, Anabaena. Ved Skuddenes
nederste Blade sidder Frugthobene 2 ell. 4 sammen
(af samme ell. forsk. Køn) og omsluttes af den
mindste, her hjelmformede Bladlap. De
hunlige Frugthobe indeholder kun eet Makrosporangium
med en Makrospore, der er udstyret med
Svømmeapparater; Mikrosporerne forbliver
samlede i nogle faa Masser, der er udstyrede med
særlige Hageapparater, hvorved de hæftes til
Makrosporen. — 4 Arter i Troperne; de findes
hyppig i Væksthuse, men kan om Sommeren
flyttes ud i Bassiner, hvor de snart ved deres
livlige Vækst danner et nydeligt, lysegrønt
Tæppe med rødligt Skær over Vandfladen.
A. M.
Azo-orseillin [↱a-], et siden 1883 i Handelen
værende Tjærefarvestof, bestaar af Natriumforbindelsen
af Benzidindiazo-Naftionsyre-α-Naftolmonosulfosyre.
A. danner en sortviolet Dej, der i Sæbebad farver
Bomuld brunrødt.
O. C.
Azoospermi, Manglen af Spermatozoer i
Sædvædsken.
Azorerne (portug. Ilhas dos Açores,
»Høgeøerne«, af Englænderne ogsaa kaldet Western
Islands), en til Portugal hørende Øgruppe,
bestaaende af 9 Øer og liggende i Atlanterhavet
1380 km fra Europa (Kap Roca), som er det
nærmeste Fastland. De strækker sig i en Længde
af c. 630 km fra NV. til SØ. mellem 36° 55′ og
39° 55′ n. Br. og 25° og 31° 16′ v. L. og falder
i 3 vel adskilte mindre Grupper: en nordvestlig
med Corvo og Flores, en central med Fayal,
Pico, San Jorge, Graciosa og Terceira og en
sydøstlig med São Miguel og Santa Maria samt
Formigas. Samlede Areal 2388 km2,
Indbyggerantal (1911) 242565.
A., der er ægte oceaniske Øer, omgivne paa
alle Sider af meget dybt Vand (4—5000 m), er
meget bjergfulde med dybe Dale og stejle, lidet
tilgængelige Kyster. De højeste Toppe — Pico
di Allo (2320 m) paa Pico og Pico da Vera (1089
ni) paa São Miguel — er Vulkankegler.
Karakteristisk for A. er de mange Kraterdale
(Calderas) med smukke blaa Kratersøer, af hvilke
særlig fremhæves Sette Cidadus paa São Miguel.
A. er næsten udelukkende opbyggede af
tertiære og kvartære vulkanske Dannelser:
basaltisk og trachytisk Lava, Tuf, Pimpsten og
Slagger; en Undtagelse herfra er Santa Maria, paa
hvilken man har fundet en miocen Kalksten.
Et Vidnesbyrd om Øernes vulkanske Oprindelse
er de mange varme Kilder og Solfatarer samt
de talrige vulkanske Udbrud og Jordskælv, der
har fundet Sted endnu i hist. Tid, og som har
lagt fl. Byer og Landskaber paa São Miguel,
Perceira, Pico, Fayal og San Jorge øde.
Undersøiske Udbrud er ret alm., og ved disse er ofte
dannet temporære Øer, f. Eks. Sabrina 1811.
Klimaet er tempereret Øklima med smaa
daglige og aarlige Temperatursvingninger.
Middeltemp. for Jan. er 18°, Apr. 20°, Juli 25°, Oktbr
24°; den aarlige Middeltemp. 21,6°; de
gennemsnitlige Aarsekstremer for Ponta Delgada er 5,8°
og 26,9°. De fremherskende Vinde er om
Vinteren sydvestlige, vestlige og nordvestlige, om
Sommeren nordlige, nordøstlige og østlige;
særlig om Vinteren er Vejret meget stormfuldt.
Den aarlige Regnmængde beløber sig for Ponta
Delgadas Vedk. til 86 cm, for Angras til 108 cm.
Hovedmængden af Nedbøren falder om Vinteren
(Novbr—Febr). Paa Bjergene falder undertiden
Sne.
Ved Forvitring af de vulkanske Masser er der
i det fugtigvarme Klima skabt en overordentlig
frugtbar Jordbund, og A. er derfor dækket af en
yppig Vegetation. Dennes Slægtskab med
Europa, specielt Sydeuropa, er umiskendelig, idet
400 af A.’s 478 Arter er europæiske og
nordafrikanske. Kun 40 Arter er endemiske (fra
Tertiær). De ikke kultiverede Egne dækkes af en
stedsegrøn Skov- og Kratskovvegetation.
Skovtræerne er dog kun faa i Antal af Arter og af
ringe Dimensioner. Karakteristisk er
Laurbærtræer samt Picronia excelsa og Myrica faya. P.
Gr. a. Vindenes Heftighed naar den egl. Skov
kun 800 m op og afløses her af en ligeledes
stedsegrøn Maki, der i Hovedsagen bestaar
af de samme Arter, som fandtes i Skovene,
hvortil kommer Enebærbusken. Paa de højeste
Toppe erstattes Makien af en Hedevegetation
(Calluna). Bregnerne er talrigt repræsenterede
og Græsvæksten er yppig.
A.’s Dyreverden hører zoogeografisk til den
palæarktiske Zone. Øernes oceaniske Karakter
har selvfølgelig sat sit Præg paa Dyreverdenen,
idet de fleste Landpattedyr (med Undtagelse af
en Flagermus), Krybdyr (undtagen et Firben),
Padder og Ferskvandsfisk opr. manglede.
Derimod er saavel Fugle- (60 Arter) som
Insekt-Faunaen rig, men lidet ejendommelig, da de
omtr. alle stammer fra Europa og Nordafrika
og maa være forstaaede af Storme hertil. Af
Landbløddyrene er 60 % endemiske. — Kaniner,
Rotter, Mus o. fl. a. er blevne indførte med Skibene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
