Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tynd, lyst grønlig-graa, glat, kun paa
meget gl. Træer med utydelige Længderevner.
Grænsen mellem Bark og Ved er ret
regelmæssig smaabugtet. Veddet er gulhvidt, ensartet,
fint, tungt (Vægtfylde c. 0,74), tæt, meget haardt,
sejt og tungt spalteligt; Karrene er smaa, jævnt
fordelte ell. ordnede i radiale Linier;
Marvstraalerne er tynde, men ligger ofte saa nær
hverandre, at der opstaar saakaldte »uægte«
tykke Marvstraaler; undertiden forekommer der
Marvpletter; Cellernes Forløb er ofte noget
snoet. A. blomstrer samtidig med Løvspringet,
som i Danmark kommer i Maj, lidt efter Bøgens;
Frugten modnes i Oktober, lidt før Løvfaldet,
men bliver ofte hængende til langt ud paa
Vinteren. Efter Frøfaldet bliver de fleste af Nødderne
liggende i Dvale hele Sommeren og den flg.
Vinter; først i det andet Foraar spirer de med
2 rundagtige, helrandede, tykke, paa
Undersiden hvidlige Frøblade, hvis Ribber er tykke
og stærkt grenede. Den unge Plante bliver i det
første Aar kun nogle cm høj; men i de
nærmest flg. Aar vokser den stærkt til,
saaledes at A. i 15 Aars Alder ofte er
henved 7 m høj; derefter holder
Højdevæksten sig nogenlunde ens indtil
omtr. det 40. Aar, da den begynder at
tage stærkt af; og i det 60.—70. Aar er
den omtr. afsluttet, saaledes at Træet
kun undtagelsesvis bliver over 20 m højt;
Stammens Tykkelse bliver heller
ikke synderlig stor. Allerede fra det 30.
Aar kan A. begynde at bære rigelig Frø,
og den blomstrer derefter hvert andet
ell. endog hvert Aar. Men desforuden
har A. en usædvanlig stor Evne til at
forynge sig ved Stødskud, idet disse,
efter at Stammen er afhugget,
fremkommer langt nede paa Stødet, til
Dels endog helt ude paa Roden,
saaledes at de bliver i Stand til at udvikle
egne Rødder og skille sig helt fra det
henraadnende Stød af Modertræet. Ogsaa efter
Topstævning udvikler A. en Mængde ny Skud
fra Saarranden og det Stammestykke, som
ligger nærmest nedenunder. Kroger man en Gren
ned (Aflægger), slaar den Rod og udvikler sig
til et nyt Træ. Denne stærke vegetative
Foryngelsesevne hos A. staar i Forbindelse med,
at de »sovende Øjne« (Knopfostre ell.
Præventivknopper) holder sig i Live meget længe.
I Kampen mellem Træarterne har A. kun
kunnet hævde sig en Plads paa de lerede, friske til
fugtige Jorder, og selv her danner den sjælden
rene Bevoksninger, men optræder i Blanding
med Eg o. l.; paa mere sandblandede ell. højere
liggende Jorder bliver den overvokset af Bøgen,
over for hvilken den dog har et Fortrin derved,
at den ikke lider synderlig af Nattefrost; derimod
lider A. kendelig under Vindens Paavirkning.
Af de planteædende Dyr er det især
Hjortearterne, Harerne og Musene, som efterstræber
A.; de første afbider Knopperne og de unge
Skud, foruden at Raabukken meget ynder at feje
paa unge A.; Musene foretrækker ved deres
 |
| Fig. 1. Blomstrende Gren. |
|
| Fig. 2. Hanblomst. |
|
| Fig. 3. Hunblomst. |
|
| Fig. 4. Moden Frugt i Hylsteret. |
|
| Fig. 5. Nødden forstørret. |
|
| Fig. 6. Tværsnit gennem Frugt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
