Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - autogen Svejsning - Autograf - Autografi - Autografsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Flammen brænder Resten af Kulilten og
Brinten med den tilstrømmende atmosfæriske Luft
til Kulsyre og Vanddampe. Det varmeste Sted i
Flammen er umiddelbart foran den stærkt
lysende Spids, og det er denne Del, der benyttes
under Svejsningen.
Det Materiale, der hyppigst sammensmeltes ad
denne Vej, er Jern, og navnlig har
Sammensmeltningen fundet ganske overordentlig Anvendelse
til Samling af Jerndele, hvor det gælder om at
skaffe Tæthed, og hvor Genstandene ikke maa
forandre deres Form under Samlingen, hvad
man altid udsætter sig for ved alm. Svejsning
under Hammer. Den a. S. har saaledes Interesse
for Gas- og Vandmestre ved Rørarbejde, idet
navnlig sværere Rørdimensioner langt billigere
samles ved Anvendelse af Svejsebrænderen end
med alm. Fittings og desuden sikrer absolut
Tæthed.
Da Jernet let forbrænder ved høj Temp. ved
Tilstedeværelsen af fri Ilt, anvender man som
Regel dobbelt saa meget Acetylen, som der kan
brænde med den anvendte Ilt. Den overskydende
Mængde af Brændselet beskytter Jernet mod
Iltens Angreb, idet denne nemlig har større
Tilbøjelighed til at forene sig med Brændstoffet
end med Jernet. Det gælder dog om at holde
Brænderen saaledes, at Svejsestedet ikke direkte
berøres af den stærkt lysende Del af Flammen,
da der her findes frit Kulstof, der optages af
Jernet, hvorved Svejsestedet bliver haardt.
Jernets Evne til at forbrænde kan man
benytte for derigennem at foretage en
Overskæring af Jerndele. Opvarmer man nemlig Jernet
paa et enkelt Punkt til Rødglødhede, og tilleder
man derefter mere Ilt end Brændstof, vil Jernet
forbrænde, og dermed udvikles saa megen
Varme, at det smelter igennem foran
Stikflammen, og man kan, efter at denne Forbrænding er
begyndt, ved langsomt at føre Stikflammen hen
over en Jerngenstand gennemsmelte denne selv
i meget tykke Dimensioner, se i øvrigt
Skæring med Ilt.
Den a. S. forudsætter et betydeligt Kendskab
til Forholdene og en betydelig Øvelse, men det
maa betragtes som værende uden for al Tvivl, at
den i sig bærer en Fremtid af ganske uanet
Omfang.
E. Th.
Autograf (græsk »Selvskrift«), egenhændig
Skrivelse, en berømt Persons Haandskrift (se
Autografsamlinger).
Autografi, se Litografi.
Autografsamlinger omfatter væsentlig egenhændige
Breve, Manuskripter, ofte blot
Navneunderskrifter af bekendte Personligheder.
Allerede i det gamle Rom havde man A. (saaledes
ejede den ældre Plinius en meget kostbar
Samling); men af disse findes nu intet Spor. Fra
Middelalderen var der ikke meget at samle paa;
egenhændige Skrivelser af fremragende Mænd
og Kvinder eksisterede dengang saa godt som
ikke, selv Kongerne lod deres Sekretærer skrive
under med et Monogram, og man begyndte i det
hele ikke at skrive sine Breve selv før i 15. Aarh.
I Tyskland blev i 16. Aarh. Stambøger (et Slags
Autografalbums) alm., ligeledes sidst i Aarh. i
Sverige, og snart internationale, men Interessen
for Autografer stammer dog egl. fra Frankrig,
hvor den opstaar i Slutn. af 16. Aarh. Bl. de
første navnkundige Samlere er Sully’s Broder,
Philippe de Béthune, hvis A., bestaaende af 750
Bd, nu er i Nationalbiblioteket i Paris ligesom en
Mængde andre A. fra 15. og 16. Aarh. De
berømte Lærde, Etienne Baluze, Peiresc, A. du
Chesne o. fl. i 17. Aarh. havde betydelige A., og
Roger de Gaignères samlede over 25000 Stkr,
som han testamenterede Ludvig XIV 1711.
To af de største fr. Samlere i 19. Aarh. var
B. Filion (Katalog 1877) og A. Sensier (Katalog
1878); betydelige Samlinger ejedes desuden af
Victor Cousin, Feuillet de Conches, Renouard,
Brunet, Hertugen af Aumale, A. Dumas (fils), V.
Sardou. — Fra Frankrig gik Autografmanien
tidlig over til England, hvor Harley, Sloane og
Cotton har været ivrige Samlere; det er en
Englænder, Alfred Morrison, som (i 19. Aarh.)
har ejet den største Privatsamling, der nogen
Tid har været til. — I Tyskland fandt
Interessen for A. særlig Indgang i sidste Halvdel af
18. Aarh.; betydelige Samlere i nyere Tid er
bl. a. General v. d. Tann, Karl Halm og A.
Meyer-Cohn i Berlin samt Østerrigeren, Grev
Paar (Katalog 1893); i Holland er af større
Samlinger Mazel’s i Haag og Diederich’s i
Amsterdam, i Sverige Bonde’s paa Eriksberg,
Lewen-haupt’s paa Sjöholm, Barthelson’s i Stockholm
og den Dickson-Bukowskiske i Göteborg. I
Danmark har der været een betydelig A., nemlig
N. C. L. Abrahams’, begyndt 1847; efter hans
Død 1870 solgtes dens ikke-danske Autografer
ved Auktion i Leipzig (Katalogen indeholder
3048 Numre), medens den indenlandske Afdeling
købtes 1878 til det store kgl. Bibliotek. Ogsaa i
Kina og Japan findes store A.; et
Konfuciustempel i Peking har saaledes sine Vægge
dekorerede med Kejserautografer, der gaar 2000
Aar tilbage i Tiden. — I Tidens Løb er store
A. havnede i de offentlige Biblioteker;
Bibliothèque Nationale i Paris har den største
Samling, man kender, indeholdende Autografer lige
fra Middelalderens Beg. til den nyeste Tid.
Saavel Riksbiblioteket i Stockholm som det Kgl.
Bibliotek i Kbhvn har i deres Udstillingslokaler
fremlagt Prøver paa Autografer.
Fra 19. Aarh.’s Beg. er A. ofte blevne solgte,
især ved Auktion, og den første Auktionskatalog
over en A. udkom i Paris 1820. Af de senere,
tit kostbare og lærde Kataloger over slige
Samlinger er en Del forfattede af Medlemmer af
Familien Charavay, som har gjort Studiet af
Autografer til Specialitet (Jacques Charavay, der
grundlagde Slægtens Anseelse, døde 1867). Flere
af de større Bogantikvarer giver sig af med
Autografhandel. I denne er man blevet enig om
visse internationale Forkortelser af fr.
Betegnelser, nemlig: Doc(ument), L(ettre),
a(utographe), s(ignée), B(illet), Quitt(ance)f F(euillet)
d’alb(um), s(ans) l(ieu) e(t) d(ate), p(age), l(igne),
C(achet) ell. +, S(ignature), coup(ée)
o. fl. De betydeligste Autografhandlere er i
Tyskland: Börner i Leipzig, Liepmannssohn i
Berlin; i Frankrig: Charavay i Paris; i England:
Maggs Bros. i London.
Det har ikke manglet paa Falsknere, der har
spekuleret i Folks Interesse for egenhændige
Manuskripter af hist. Berømtheder; fl. Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
