Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien - Australlys (Sydlys), se Nordlys - Australnegre - Australocean, d. s. s. Sydhavet eller det stille Hav - australske Bugt - australske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Slemmeværker. Guldet findes i alle Stater i
A. Victoria var i lang Tid den største Producent,
men efter 1898 er denne Stat blevet langt
overfløjet af Vestaustralien særlig med det rige
Guldfelt ved Coolgardie i Ørken Ø. f. Perth. Ogsaa
Kimberley-Distriktet i det nordlige Vestaustralien
er rigt paa Guld, I alt produceredes i A., 1905,
Guld til en Værdi af 18700000 £, hvoraf fra
Vestaustralien 8,3 Mill. £. Derefter kom Queensland
og Victoria.
Sølv. Produktionen af Sølv er efter 1890
gaaet stærkt frem, idet der opdagedes uhyre
rige Sølvforekomster ved Broken Hill i New
South Wales, nær Sydaustraliens Grænse. Der
produceredes 1905 Sølv til en Værdi af 2,5 Mill.
£. New South Wales gaar stadig i Spidsen.
Kobber. Sydaustralien har i lang Tid leveret
store Masser af Kobber. Overproduktion har
imidlertid trykket Priserne, og Produktionen
begyndte at gaa tilbage. Efter 1906 er
Produktionen atter begyndt at stige. 1905 havde
Produktionen af Kobber en Værdi af 2 Mill. £.
Tasmanien er nu den største Producent. Derefter
følger Queensland og Sydaustralien.
Andre Metaller. Bly vindes i betydelig
Mængde som Biprodukt ved Sølvproduktionen.
Tin vindes især paa Tasmanien, i New South
Wales og Queensland. Produktionens Værdi
beløb sig, 1905 til 0,9 Mill. £. Jern findes i alle
Stater, men vindes i større Mængde kun i New
South Wales. De største Kullejer findes ved
Newcastle i New South Wales, dernæst flere andre
Steder i New South Wales, i Victoria og paa
Tasmanien. 1906 produceredes i alt 7,5 Mill. t.
Endelig forekommer Antimon, Vismut, Nikkel og
Kobalt. I New South Wales er fundet Petroleum.
Bjergværksdrift sysselsætter i Vestaustralien
flere Mennesker end nogen anden Næringsvej,
men er i de øvrige Stater blevet overfløjet af
Landbruget.
Andre Næringsveje.
Skovene har mange Steder været Genstand
for hensynsløs Hugst. De leverer dog Produkter,
navnlig Tømmer og Garvebark til en Værdi af
(1905) 2,25 Mill. £.
Fiskeri drives ved Kysterne. Perlefiskeriet
ved Torres-Strædet, ved Melville-Øen i
Nordterritoriet og i Sharks Bay er i Opkomst. Trepang
fanges ved Torres-Strædet og paa det
østaustralske Voldrev. Endelig fanges Østers og
Skildpadder.
Industrien mangler meget i at kunne
forsyne Landet med forarbejdede Varer. Vigtigst
er Forarbejdelsen af Landbrugsprodukter,
saaledes: Kødfryseri, Garveri og Skotøjsfabrikation,
Fremstilling af Smør, Lys og Sæbe, Mølleindustri,
Cigarfabrikation, Ølbryggeri og Konservesfabrikation.
Bet. har tillige Tekstilindustrien og Teglværksindustrien.
Handelen med Udlandet er overordentlig
stor. Udførselen havde 1911 en Værdi af 79,5 Mill.
£, Indførselens Værdi var samme Aar 67,0 £. Der
udførtes Uld (28,8 Mill. £), Hvede (9,9 Mill. £),
Guld (4,7 Mill. £), Kød (4,4 Mill. £), Smør og
Huder (hver 4,0 Mill. £), Kobber (2,3 Mill. £),
Talg, Sølv, Zink, Mel, Bly, Træ, Kul, Tin, Læder.
Der indførtes Tekstilvarer (13,9 Mill. £),
Metalvarer (10,8 Mill. £, deraf Maskiner for 3,6 Mill. £),
Træ (2,3 Mill. £), Sække, Jern, Papir, kemiske
Artikler, Te, Spirituosa. England deltog med 36,6
Mill. £ i Indførselen, med 37,7 Mill. £ i
Udførselen. For Indførselens Vedk. kommer herefter:
de forenede Stater, Tyskland, britisk Indien, Ny
Zeeland og Belgien; for Udførselen: Frankrig,
Tyskland, Belgien, Ny Zeeland, den
sydafrikanske Union, de forenede Stater, britisk Indien.
I Havnene indløb (1911) 2081 Skibe med 5,0
Mill. t, hvoraf 364 australske Skibe med 0,4 Mill.
t, 1086 eng. Skibe med 3,3 Mill. t. Den australske
Handelsflaade bestod (1911) af 1235 Dampskibe
med 282100 t, 1535 Sejlskibe med 125700 t.
Jernbanenettets Størrelse var (1911) 27644 km. Af
Posthuse fandtes 7834. Af Breve forsendtes 553
Mill. til Indlandet, 107 Mill. til Udlandet. Der
fandtes 3883 Telegrafstationer, deraf 15
Marconistationer. Telegrafliniernes Længde var 71000 km
med 156000 km Traad. Der befordredes 12,7 Mill.
Telegrammer. Der fandtes 88860
Telefonstationer med 354000 km Traad. (Litt.: Métin, La
Socialisme sans doctrines. La question ouvrière
et la question agraire en Australie et Nouvelle
Zéland [Paris 1901]; Clartz, Australian
Constitutional Law [Melbourne 1905]; Samme, The
Labour Movement in Australasia [Melbourne
1906]; St. Ledger, Australian Socialism
[London 1909]; Wise, Commonwealth of A.
[London 1909]; Jose, History of Australasia [Sidney
og London 1911]; Moore, The Constitution of
the Commonwealth of A. [Melbourne 1910];
Schachner, »A. in Politik, Wirtschaft und
Kultur« [Jena 1909—11]; Taylor, Australia in
its Physiographie and Economic Aspects [Oxford
1911]; Turner, First Decade of the Australian
Commonwealth [London 1911]; TiIbey,
Australasia [London 1912]; Yearbook of Australia
[Sidney aarlig]; Official Yearbook of the
commonwealth of Australia [aarlig]; Summary of the
commonwealth Production Statistics [aarlig];
Trade, Customs and Exise Revenue of the
Commonwealth [aarlig]).
M. V.
Australlys (Sydlys), se Nordlys.
Australnegre, en navnlig tidligere
almindeligt benyttet Benævnelse paa Australierne
ell. Australlandets opr. Beboere (se
Australien). Navnet A. er misvisende, da Australiens
Urbeboere ikke i egl. Forstand har negroide
Racekarakterer.
H. P. S.
Australocean, d. s. s. Sydhavet eller det
stille Hav.
australske Bugt, stor halvmaaneformet Bugt
paa Sydkysten af Australien. Kysten er mod V.
lige, stejl og uden Havne, mod Ø. findes fl. store
Indskæringer, saaledes Spencerbugten og St
Vincentbugten. I nogen Afstand fra Kysten gaar den
Telegraflinie, som forbinder Vestaustralien med
Sydaustralien.
M. V.
australske Sprog. Af de mange forsk. Sprog,
der tales af de indfødte Stammer i Australlandet,
kender vi forholdsvis mest til dem i den sydlige
og østlige Del, mindre til dem i den vestlige,
mindst til dem i den nordlige. Trods store
indbyrdes Forskelligheder synes de dog alle at
være beslægtede og (tilligemed det nu uddøde
Sprog paa Tasmanien) at høre sammen til en
Gruppe, hvis mulige Forhold til andre
Sprogætter endnu ikke er fuldt opklaret. Saavel fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
