Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - a uso - Ausoner - Ausonius - Auspicier, se auspicium - auspicium - Aussee - Aussig - Austen, Jane, eng. Romanforfatterinde (1775-1817) - Austen, William, eng. Metalstøber fra 15. Aarh - auster - Austerlitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordiske Veksellove kan Veksler ikke
udstedes a. u.
C. Th.
Ausoner (Ausones), i snævrere
Forstand det gr. Navn for Aurunker, et italisk
Oldtidsfolk af oskisk Stamme, der boede i det
nordlige Campanien. I videre Forstand
brugtes Navnet A. om alle Nedre-Italiens
Indbyggere lige fra Latiums Sydgrænse indtil
Messina-Strædet, og Digterne brugte det endog om alle
Italienerne, ligesom Ausonia om Italien.
H. H. R.
Ausonius, Decimus Magnus, rom. Retor
og Digter, f. c. 310 e. Kr. i Bordeaux, d. c. 395.
A. var den senere Kejser Gratian’s Lærer og
opnaaede efter dennes Tronbestigelse høje
Stillinger, til sidst (379) endog Konsulatet. De sidste
Aar af sit Liv tilbragte han i sin Fødeby. A. var
Kristen; men hans Maade at tænke, føle og
udtrykke sig paa er hedensk. Af hans prosaiske
Skr er kun bevaret en Taksigelsestale til Gratian,
af hans Digte derimod en Mængde. A. besad et
betydeligt formelt Talent, stor Læsning og en
ypperlig Hukommelse; han behandler en
Mængde forsk. Versarter med Virtuositet, og hans
Digte vrimler af Citater og Reminiscenser;
original er han ikke. For Datidens Kulturhistorie
er hans Værker af stor Bet., især Epistolae (25
versificerede Breve) og Commemoratio
professorum Burdigalensium (Nekrologer over Lærere
fra Bordeaux). Berømtest er Mosella (Beretning
om en Rejse i Mosel- og Rhin-Dalen, med
smukke Naturskildringer). (Udg. af Schenkl [Berlin
1883] og Peiper [Leipzig 1886]). (Litt.:
Demogeot, Études historiques et littéraires sur
Ausone [Bordeaux 1836]; Deydou, Ausone
[Bordeaux 1868]; Kaufmann i »Raumers
hist. Taschenbuch« [1869]; Glover, Life and
Letters in the fourth Century [Cambridge 1901]).
A. B. D.
Auspicier, se auspicium.
auspicium (Plur. Auspicier) (lat.),
Iagttagelse af Fuglenes Flugt og Skrig (og andre
Himmelfænomener) for deraf at hente
Kundskab om Gudernes Villie med Hensyn til et
offentligt Foretagende. En saadan Iagttagelse
skulde i Rom gaa forud for de fleste vigtige
Statshandlinger (Folkeforsamlinger,
Embedsmænds Tiltræden. Hærens Udmarch, Indvielse
af hellige Steder o. s. v.). Retten til at anstille
den tilkommer Folket (opr. den patriciske Del af
dette), og denne Ret er det egl. Udtryk for det
rom. Folks Suverænitet. Men Folket overdrog
ved de aarlige Valg Embedsmændene denne Ret,
og kun naar ingen saadanne er valgte, vender
Retten tilbage til sit Ophav (se
Interregnum, Interrex). Ved Feltherrer skelnes der
bestemt mellem dem, der har a., og dem, der
ikke har dem; kun de første har selvstændig
Kommando og kan efter endt Krig opnaa en
Triumf. Deraf Udtrykket »under ens Auspicier«
ɔ: under ens Ledelse og Kommando. I Rom
toges a. alm. om Natten; der skulde være en
Augur til Stede for at varetage den tekniske
Side af Forretningen (se Augurer). Ved a.
erfarede man intet om Udfaldet af det
paatænkte Forehavende, men kun, om Guderne
tillod ell. forbød det; indtraf der uheldige Tegn,
maatte Forehavendet opsættes; viste det sig
senere, at der var begaaet en Fejl (vitium) ved a.,
blev det derefter foretagne saa vidt muligt
ophævet (Embedsmænd abdicerede o. s. v.).
A. B. D.
Aussee [↱a^use.], Landsby og Badested i
Steiermark, Østerrig, 675 m o. H. I Nærheden findes
et Saltværk, oprettet 1147. A. ligger meget
smukt, er vindbeskyttet, har en kraftig
Kogsaltkilde, som benyttes til Bade og fortyndet
til Drikkekure, søges aarlig af c. 11000
Kurgæster, mest Patienter med Bryst- og
Halslidelser, Nervesygdomme, Anæmi og Skrofulose,
benyttes ogsaa som klimatisk Kursted og til
Efterkur.
E. F.
Aussig [↱a^usiк], By i det nordlige Bøhmen
ved Bielas Udløb i Elben, vigtig Elb-Havn og
vigtigt Knudepunkt paa Prag—Bodenbach
Jernbanen, har (1910) 39301 Indb., mest Tyskere, og
en meget betydelig Industri, navnlig Østerrigs
største kem. Fabrik, samt Tekstil- og
Maskinfabrikker, Glaspusterier, Skibsbyggerier m. m.
A. driver desuden en betydelig Handel, især med
Brunkul (fra de nærliggende Miner) og med
Sukker. — A. omtales allerede 993 som
Handelsplads. Ottokar II gjorde den til Stad i 2. Halvdel
af 13. Aarh. 1426 blev A. stormet og ødelagt af
Hussitterne. Ogsaa under Trediveaarskrigen og
Syvaarskrigen led Byen meget. I A. fødtes
Maleren Raphael Mengs.
G. Ht.
Austen [↱å.stin], Jane, eng.
Romanforfatterinde (1775—1817). Hendes vigtigste Romaner er:
Sense and Sensibility (1811), Pride and
Prejudice (1812), Mansfield Park (1814) og »Emma«
(1816). Efter hendes Død udkom Northanger
Abbey (i Virkeligheden hendes første Arbejde) og
Persuasion. Hun skildrer stærkt detailleret med
overordentlig Troskab og gennemført
Karakteristik i et let og naturligt Sprog den eng.
Godsejerstands daglige Liv paa Landet omkr.
19. Aarh.’s Beg.; hun formaar at holde
Interessen fangen, og hendes Bøger læses endnu
særdeles meget. (Litt.: Letters of J. A. [udg. af
Lord Brabourne, 1884, 2 Bd]; Goldwin Smith,
Life of J. A. [1890]).
(Ad. H.). I. O.
Austen [↱å.stin], William, eng. Metalstøber
fra 15. Aarh. A. har en meget væsentlig Part
i det storslaaede Gravmæle over Richard
Beauchamp i Kollegialkirken i Warwick (paabegyndt
1443). Han har saaledes udført selve
Beauchamp’s Statue, en Del af de Sørgendes og
Englefigurerne, ligeledes Messinggitret. Han viser
sig her som en Kunstner med naturalistisk
Skarpblik.
A. Hk.
auster (lat.), »Søndenvinden«, i den antikke
Poesi og Kunst personificeret som Gud.
Austerlitz [↱a^u-], By i Mähren c. 23 km Ø. f.
Brünn, hvor Napoleon I 2. Decbr 1805 vandt en
afgørende Sejr over den forbundne
russ.-østerrigske Hær, som stod under Kommando af
Kutusov, og ved hvilken begge Kejserne,
Alexander I og Frants II, befandt sig. Den forbundne
Hær var i Slutn. af Novbr i Stillingen ved
Olschan, tæt SV. f. Olmütz, bragt paa en Styrke af
c. 86000 Mand. Uden at afvente Preussens nær
forestaaende Tilslutning til Koalitionen ell.
Hærens Forstærkning ved de Ærkehertugerne Karl
og Johan underlagte Tropper, der, 80000 Mand
stærke, 26. Novbr havde forenet sig ved
Marburg, besluttede de Forbundne at rykke frem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
