Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augustus (Gajus Julius Caesar Octavianus) - Augustusbad - Aukalaki - Auka-Thor, den agende Thor (s. d.) - Auktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myndighed, og Senatet, formelt sidestillet med
Kejseren, var i Virkeligheden ham ganske
underlegent i Magt. Det urokkelige Grundlag for
Kejserens Myndighed var den staaende Hær, 25
Legioner ell. med Hjælpetropperne omtr. 300000
Mand; disse holdtes ude ved Grænserne, og i
Rom og Byens nærmeste Omegn var kun
stationeret 9 Kohorter Prætorianer, hver på 1000
Mand og 200 Ryttere. Ganske i Modsætning til
Romernes Traditioner var A. dog meget
tilbageholdende, hvad ny Landvindinger angaar; han
indskrænkede sig til at fuldende Undertvingelsen
af de allerede erobrede Provinser og til
omfattende Grænsereguleringer. Saaledes blev der
fra 27 til 19 næsten uafbrudt ført Krig i
Spanien; Partherne blev tvungne til atter at lade
Armenien komme under rom. Højhed (20), og
de udleverede de rom. Fanger og Felttegn, som
de havde erobret i Krigene 53 og 36. Vigtigst
var Kampene ved Rhin og Donau; ikke blot blev
alle Landene mellem Donau og Alperne
underkastede ved lange og blodige Krige, men A.
synes tillige at have næret den Plan at skyde
Rigets Grænse frem fra Rhinen til Elblinien;
hans Stifsønner, Drusus og Tiberius, kæmpede
her mange Aar igennem, og en Tid saa det ud
til, at Forehavendet skulde lykkes, indtil Varus’
Nederlag over for Arminius (s. d.) bragte A. til
helt at opgive den paatænkte
Grænsefremskydning. Disse Krige førtes dog saa langt fra Rigets
centrale Dele, at de ikke forstyrrede den Ro og
Sikkerhed, der føltes her, og som var saa
kærkommen efter de foregaaende Menneskealdres
Borgerkrige. Paa alle Maader arbejdede A. paa
at læge de Saar, som de indre Krige havde slaaet
Riget; Rom forskønnedes ved talrige
Nybygninger og Istandsættelser, Landeveje anlagdes,
Kolonier grundedes, i Prov.’s Styrelse
gennemførtes mangfoldige Forbedringer. Snart kom
Riget ogsaa i en blomstrende Forfatning, og den
store litterære Guldalder kastede Glans over
A.’s Regimente. Til den Grusomhed, der havde
plettet hans yngre Aar, er der siden intet Spor;
med stort Maadehold brugte han sin Magtfylde,
og han gav, ved selv at leve sædelig og
fordringsløst, Romerfolket det bedste Eksempel.
Havde A. lidet af Cæsar’s Genialitet, besad han
dog den klareste Indsigt i, hvad Tiden trængte
til, og fandt ogsaa Midler til at løse de
vanskelige Opgaver, der bødes ham. Selv
Ophavsmanden til alt, hvad der udførtes i hans
Regeringstid, har han med Rette givet sin Tidsalder
Navn.
A. var gift tre Gange, med Clodia, Scribonia
og Livia, og hans tredie Ægteskab, der varede
fra 38 f. Kr. til hans Død, var, hvad
Ægtefællernes indbyrdes Forhold angaar, fuldt ud
lykkeligt. Ellers havde han store Sorger i sit
Familieliv. Hans eneste Barn, Julia, Scribonia’s Datter,
ægtede først A.’s Søstersøn, Marcellus, der døde
23 f. Kr., saa Agrippa, og efter dennes Død
(12) Tiberius, Livia’s Søn i første Ægteskab; men
det sidste Ægteskab blev ulykkeligt, og Julia
hengav sig til saadanne Udsvævelser, at Faderen
var nødt til at forvise hende fra Rom; hendes
to Sønner med Agrippa, Gajus og Julius Cæsar,
døde som smaa, og A. blev saaledes tvunget til
at vælge til Efterfølger den ham meget
usympatiske Tiberius, hvem han ogsaa i sin
Alderdom overlod stedse mere af Regeringens
Byrder. 76 Aar gl døde A. i Nola i Campanien 19.
Aug. 14 e. Kr.; at hans sidste Ord skulde have
været Spørgsmaalet: »har jeg ikke spillet min
Rolle godt«, er vistnok en Opdigtelse. — Bl.
Kilderne til A.’s Historie indtages den første
Plads af en fra ham selv udgaaet Beretning i en
Indskrift fra Angora, det saakaldte Monumentum
Ancyranum, der er udg. af Th. Mommsen (2. Opl.
Berlin 1883) og af Bergk (Göttingen 1873). Bl. de
bevarede Portrætter af A. mærkes især en skøn
Buste af ham som ung og den storartede
Marmorstatue, der fandtes 1863 i Livias Villa ad
Gallinas (Primaporta), der fremstiller Kejseren
i en med Relieffer smykket Rustning (se
omstaaende Fig.). (Litt.: Beulé, Auguste, sa
famille et ses amis [Paris 1867];
Gardthausen, »Augustus und seine Zeit« [2 Bd, Leipzig
1891—1904]).
Kr. E.
Augustusbad [-↱bα.t], Badested i Kongeriget
Sachsen, nær ved Dresden, ligger 220 m o. H.,
omgivet af Skove, har fl. jernholdige Kilder, som
benyttes til Drikke- og Badekure, ogsaa
Dynd-(»Moor«-)bade.
E. F.
Aukalaki, Malonkang, er det i Frøene af
den vestafrikanske Polygala butyracea
indeholdte Fedt. Det har en behagelig nødagtig
Smag og ligner i Udseende Smør; det begynder
at smelte ved 35°, men er først helt flydende
ved 52°; stivner igen ved 33°.
K. M.
Auka-Thor (oldn. Öku-Þórr) ɔ: den agende
Thor (s. d.).
Auktion (af lat. augere, at forøge, bringe
[Prisen] i Vejret). Ved A. forstaas Afslutningen
af en Retshandel derved, at en Genstand ell.
Rettighed (som f. Eks. en Forpagtningsret)
overdrages til den Højstbydende bl. fl.
tilstedeværende Lysthavende, der opfordres til at byde
hinanden over — i Modsætning til Licitation,
hvorved Leveringen af en Genstand ell. Rettighed
tilslaas den, der vil gøre det billigst (se
Licitation). Ang. den rent private A., der holdes
inden for en sluttet Kreds, saaledes f. Eks. naar
et Læseselskabs Bøger opraabes til Salg mellem
Medlemmerne, gælder Civilrettens alm. Regler;
derimod er offentlig A., hvor Adgangen til at
byde staar aaben for det store Publikum, og
hvortil den egl. Interesse knytter sig, i Danmark
en processuel Handling, der kun kan foretages
af den dertil beskikkede Retsbetjent. Alene visse
offentlige Institutter har et særligt Privilegium
til selv at afholde A., saaledes navnlig
Assistenshuset, over uindløste Panter, og »Det kgl
Teater« m. H. t. Salg af Loger. I Tyskland derimod
kan visse A. afholdes af private Auktionarier (se
Auktionsholder). Den Retsperson,
Auktionsforvalteren, der i Danmark afholder
A., er i Kbhvn Auktionsdirektøren, der
indtager en ret ejendommelig Stilling, idet han
vel efter Loven betragtes som en Kontorchef
under Hof- og Stadsretten, men de af ham afsagte
Kendelser desuagtet ifølge Praksis appelleres lige
til Højesteret og ikke først til Hof- og
Stadsretten. A. afholdes dog i Alm. ikke af
Auktionsdirektøren selv, men af hans Assistenter, men
opstaar der under en A. Tvistigheder, der skal
afgøres ved formelig Kendelse, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
