Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August III, Kurfyrste af Sachsen under Navnet Friedrich August II, og Konge af Polen (1696-1763) - Augusta, Marie Luise Katharina, tysk Kejserinde (1811-90) - Augusta (antikke Stæder) - Augusta, ital. By, se Agosta - Augusta (Georgia U. S. A.) - Augusta (Maine U. S. A.) - Augusta (Titel) - augustales - augustalia - Augustana confessio, d. s. s. Augsburgske Konfession - Augustana-Synoden - Augustenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev opdragen i den evangeliske Tro, under sin
Moders og Bedstemoders Opsigt, men traadte
1712 i Bologna hemmelig og Oktbr 1717 i Wien
aabenlyst over til Katolicismen, hvorefter han
blev gift med Kejser Josef I’s Datter, Maria
Josefa. 1733 arvede han Sachsen efter sin Fader;
men om, Tronfølgen i Polen opstod der en europ.
Krig. Først valgte en polsk Rigsdag Stanislaus
Leczinski; men Kejserinde Anna af Rusland og
den tyske Kejser Karl VI vilde ikke tillade, at
Stanislaus, som var den fr. Konges Svigerfader,
fik Regeringen, og støttede Mindretallet, der
vilde vælge A., som havde anerkendt Karl
VI’s pragmatiske Sanktion og den russ.
Kejsertitel samt opgivet Polens Fordringer paa
Livland og Kurland. Russiske Tropper fordrev
Stanislaus fra Polen, og 1734 blev A. kronet til
Konge. Ved Freden i Wien 1735 vandt han
Anerkendelse hos de fremmede Magter og 1736 af en
polsk Rigsdag; men under det i Polen stadig
herskende Anarki holdt han sig i en Rk. af Aar
borte fra det urolige Land, som blev helt
behersket af Rusland. Han opholdt sig dels i Dresden,
hvor Lystigheden ved Hoffet var blevet afløst af
en stiv Etikette, dels som ivrig Jæger paa
Jagtslottet Hubertsburg. I øvrigt interesserede A. sig
kun for de skønne Kunster; han anskaffede
kostbare Antikker og Malerier, og den ital. Opera
i Dresden hævede sig til den højeste Flor. Den
uelskværdige, bigotte Dronning paavirkede ham
stærkt i kat. Retning. Regeringen overlod A.
aldeles til sine Yndlinge, først til Grev Sulkovski,
fra 1738 til Grev Brühl, som i 25 Aar øvede et
fordærveligt Herredømme. Den største Skade
voldte Brühl sit Fædreland ved at indvikle det i
Krig mod Frederik II, der i Syvaarskrigen
behandlede det ulykkelige Sachsen som et erobret
Land, medens A. og Brühl levede i Polen. Kort
efter Krigens Ende døde A. og 3 Uger efter
Brühl.
(S. B. T.). J. L.
Augusta, Marie Luise Katharina,
tysk Kejserinde (1811—90), Datter af Storhertug
Karl Friedrich af Sachsen-Weimar og den russ.
Prinsesse, Marie Paulovna, Datter af Kejser
Paul. Opvokset ved Hoffet i Weimar blev A.
tidlig begejstret for Goethe’s Digtning. 1829 blev
hun gift med Prins Wilhelm af Preussen, blev
1861 Dronning, 1871 Kejserinde. Hendes Børn
var: Friedrich Wilhelm, 1888 Kejser, og Louise,
Storhertuginde af Baden. Fra 1849—57 levede
hun i Koblenz, som skylder hende mange
Forskønnelser. A. samlede Kunstnere og
Videnskabsmænd om sig og komponerede selv; hun virkede
meget for Lægevidenskaben og Sygeplejen og
stiftede forsk. velgørende Anstalter. Særlig var
hun interesseret for Det Røde Kors og tyske
patriotiske Kvindeforeninger. (Litt.: Clara
Tschudi, »Kejserinde Augusta« [Kbhvn 1891]).
(S. B. T.). J. L.
Augusta, Navnet paa fl. antikke Stæder, der
var anlagte af rom. Kejsere og Kejserinder ell.
opkaldte efter dem. De betydeligste var: A.
emerita, Hovedstad i Lusitanien, nu Merida. A.
praetoria i Øvre-Italien, nu Aosta. A. suessionum,
nu Soissons. A. taurinorum, nu Turin. A.
trevirorum, nu Trier. A. vindelicorum, nu Augsburg.
Augusta, ital. By, se Agosta.
Augusta [å↱găstə], Navn paa fl. Byer i U. S. A.
— 1) A. i Georgia, ligger 193 km NNV. f.
Savannah 90 m o. H. paa højre Bred af Savannah
River. (1900) 41040 Indb. A. er Jernvejscentrum
og driver stor Handel med Landbrugsprodukter
samt Bomuldsindustri. — 2) A. i Maine, ligger
100 km NØ. f. Portland ved Kennebec River,
(1900) 13211 Indb. A. er Statens politiske
Hovedstad. Statskapitolet er en mægtig Granitbygning
S. f. Byen. Desuden har A. et Arsenal og et
Sindssygehospital.
H. P. S.
Augusta (»den Ophøjede«) var en Titel, som
ifølge Kejser August’s Testamente tildeltes hans
Enke Livia; fra den Tid førtes den hyppig af
de rom. Kejserinder, undertiden ogsaa af
Kejserens Døtre.
A. B. D.
augustales (sodales a.) kaldtes et
Præsteskab, der efter August’s Død indsattes af Tiber,
for at varetage den til Ære for August oprettede
Gudstjeneste. De flg. Juliske Kejseres Dyrkelse
overdroges dem ligeledes, saa at de blev Præster
for hele den Juliske Æt. Ganske forsk. fra dem
er de i Indskrifter hyppigt forekommende Seviri
augustales. Det var, som det synes, en Titel,
som man i Kejsertiden tildelte formuende Mænd
af ringe Herkomst i Prov.; formodentlig har den
haft en vis Tilknytning til Kejserdyrkelsen.
(Litt.: K. Neumann, i Pauly-Wissowa’s
Realencyklopædi under Aug.). — ludi a., se
augustalia.
A. B. D.
augustalia (ell. ludi augustales), Festlege,
som til Ære for Kejser Augustus i den rom.
Kejsertid aarlig afholdtes i Cirkus i Rom. De
indstiftedes Aar 19 f. Kr. i Anledning af
Augustus’ Hjemkomst fra en Rejse i Orienten, men
optoges først efter Kejserens Død i
Festkalenderen og fejredes derefter hvert Aar fra 3.—12.
Oktbr.
H. H. R.
Augustana confessio, d. s. s. Augsburgske
Konfession.
Augustana-Synoden blev stiftet 5. Juni
1860 i Chicago af 36 sv. og 13 norske lutherske
Menigheder med 27 Præster og c. 5000
Nadvergæster. Flere af Menighederne havde hidtil hørt
til Illinois-Synoden. Navnet A.-S. er taget fra
den augsburgske Bekendelse, som skulde være
Synodens Bannermærke. 1870 traadte
Nordmændene ud, men Synoden har efter den Tid trivedes
vel og haft stor Fremgang.
A. Th. J.
Augustenborg, Flække paa Øen Als’
Vestkyst ved A. Fjord, med (1910) 1015 Indb. (1867:
1116), er opstaaet omkr. Slottet af s. N., der blev
anlagt af Hertug Ernst Günther 1651, men hvis
nuv. Bygninger i en meget nøgtern og tom Stil
skriver sig fra 1770—76. 1852 afstod Hertug
Christian Slottet med sine andre Ejendomme til den
danske Regering; den preussiske Regering har
siden overladt Slottet til Ernst Günther, Hertug
Christian’s Sønnesøn, men Bygningerne er lejede
ud til et Kvindeseminarium og Skole. I
Krigsaarene 1848—50 og 1864 tjente de som Lasaret.
Omkr. Slottet en 36 ha stor Park med mange
smukke Træer og et Enkesæde. Paa
Kirkegaarden findes mange Krigergrave og et stort
Monument for faldne danske Soldater fra begge
slesvigske Krige. Omtr. en Trediedel af Indbyggerne
i Flækken er Danske.
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
