Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Attike - Attikos, se Herodes A. - Attila, Hunnernes Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Kalkstensfjelde. Over førstnævnte gaar et Pas
med Vejen til Plataiai, dækket af Eleutherai,
over Højsletten i Mellemrummet mellem dem
Vejen til Theben, behersket af Bjergfæstet
Fyle. Lavere Udløbere udsendes bredt mod Ø.
og danner Bjerglandskabet Diakria
(Epakria), hvorigennem forbi Oldtidens
Dekeleia (nu Tatoi) Vejen fører til Oropos og
videre langs Kysten til Overfarten til Chalkis paa
Euboia, vigtig for Athens Korntilførsel. Mod S.
udgaar fra Parnés en lav Kæde, Aigaleos
(468 m), der skiller Athen fra Eleusis. Over
denne Rygning førte den »hellige Vej« til
Eleusis; ved Passet ligger nu Klostret Dafni,
byzantinsk, med Mosaikbilleder; i Nærheden laa en
Afroditehelligdom. Rygningen fortsættes i
Højder paa Salamis. SØ. f. Parnés, sluttende sig til
Diakrias Bjerge, ligger Knuden Pentelikon
(Brilessos, nu Mendeli, 1110 m). Ø. f. Athen
ligger Hymettos’ lange Rygning i N.—S.,
højest i N. (1027 m), sluttet i S. med Forbjerget
Zoster. Lavere, spredte Bjerge henimod
Halvøens Spids danner Landskabet Paralia og
ender i Sunions stejle Forbjerg med Templet
for Poseidon (nu deraf C. Kolonnès). Skov
(Naaletræer, Ege), findes nu væsentlig kun paa Dele af
Kithairon, Parnés og Pentelikon; i Oldtiden var
de langt mere udbredte, med vilde Dyr som
Bjørn og Vildsvin. Forhugningen begyndte
allerede i Oldtiden.
A. har 4 større Sletter. Den største er
Sletten om Athen, fra Havet til Parnés,
22 km lang, 10 km bred. En Rygning,
Anchesmos (Turkovuni) i NØ.—SV. deler den i en
østlig og vestlig Del og har sine sidste Udløbere
ved og i Athen i de isolerede Knuder
Lykabettos (277 m) og Akropolis (156 m). V. f.
ligger den eleusinske (thriasiske,
rariske) lille, men frugtbare Slette om Eleusis,
8 X 12 km stor, Hjemstedet for Demeter’s
Dyrkelse. Østlig ligger bag Hymettos Mesogaia,
paa alle Sider bjergomsluttet, 12 km bredt.
Endelig ligger paa NØ.-Kysten den smalle, mod N.
udyrkelige Kystslette ved Marathon, 3 km bred,
10 km lang.
A.’s Vandforsyning er stærkt begrænset. Der
findes kun et større, stedse vandførende Aaløb,
Kefisos, der fra Kilder paa Parnés og
Pentelikon gennemstrømmer den atheniske Slette
V. om Athen og ved Vintertid endog kan danne
Oversvømmelser. I Nærheden af Athen udnyttes
den stærkt for Agerbrug og Haver. Fra
Hymettos kommer Ø. om A. Bækken Ilissos, der
kun en Del af Aaret fører Vand; den taber sig
uden Udløb i Sletten; gennem selve Byen løb
fordum en lille Bæk, Eridanos. Ogsaa de
øvrige Vandløb er smaa: Kefisos paa den
eleusinske Slette, Charadra ved Marathon,
forsk. Smaabække i Mesogaia og Paralia.
Især ved Foraarstid er A. et smukt Land, men
det er fattigt og lidet frugtbart, Muldlaget paa
Sletten tyndt og stenet. Byg kan dyrkes med
Udbytte, Hvede kun daarligt, og Landskabet
har aldrig kunnet brødføde sig selv, skønt det i
Oldtiden dyrkedes intensivt; trods Tørhed og
Blæst er Klimaet gunstigt. Der dyrkedes en Del
Vin (Dionysosdyrkelsen er ældgammel), men
Vinen var mest af middelmaadig Kvalitet; dette
gælder ogsaa i vore Dage, dog er Dyrkningen
enkelte Steder kultiveret op til at frembringe den
bedste gr. Vin. Trædyrkning lykkedes bedre.
Figen trivedes godt og ganske særlig Oliven,
Landets nationale Erhvervskilde, der
beskyttedes af Athena, hvis Gave til A., det gl. Oliventræ
paa Borgen, var en Helligdom. Olien anvendtes til
Tilberedning af Mad og bl. a. i høj Grad til
personlig Legemspleje; det var en vigtig
Udførselsartikel. En større Olivenskov, 15 km lang, 4 km
bred, findes ved Kefisos. Godt
Pottemagerler fandtes bl. a. ved Athen og fremkaldte en
stor Kunstindustri; ligeledes fandtes et gult
Farvestof, og fra Bjergene kom forsk.
Krydderurter, fra Hymettos Honning (i vore Dage
mest fra Pentelikon og Anchesmos). I Bjergene
holdtes Faar og Geder. Fra Bjergene vandtes
fremdeles Marmor, det hvide fra Pentelikon,
anvendt i de fleste af den klassiske Tids
Bygningsværker, det let blaalige fra Hymettos, der
ogsaa leverede haard Travertin. Blaa Kalksten
blev udvundet ved Eleusis, hvorhos der, ogsaa
i selve Athen, blev brudt Kalksten. Metaller
findes i Laurion, hvis Sølvbjergværker i Oldtiden
var berømte, medens de i Nutiden bl. a yder
Bly. Kysten gav Lejlighed til rigt Fiskeri,
hvorhos Søfart og Handel tidligt blev
Hovednæringsveje. I Hovedtræk former Befolkningens Levevis
sig i Nutiden paa lignende Maade.
Oldtidsbefolkningen regnede sig for Autochtoner, der altid
havde levet i Landet. Den tilhørte næsten
udelukkende den ioniske Stamme. Mykenisk
Bosættelse er dog eftervist paa Akropolis.
Befolkningen samlede sig først efterhaanden om Athen og
fik efter forsk. Omdannelser, hvorved de gl.
Slægtsforbindelser blev brudte, demokratisk
Organisation (c. 174 »Demer«, Sogne) og politisk
Enhed. Foruden Athen og Peiraieus kan
nævnes Eleusis og den store Landsby
Acharnai (Kulsviere), som de vigtigste Punkter paa
den athenisk-eleusinske Slette (Pedias). I
Diakria laa Marathon og Rhamnus
(Nemesistempel), Oropos og Brauron
(Artemisdyrkelse), i Paralia Prasiai og
Thorikos. Øen Salamis erobredes paa Solon’s
Tid. Indbyggernes Hovedsæde var Athen. Der
regnes i IV. Aarh. at have været c. 135000
Borgere, 15000 bosatte Fremmede (Metoiker) og
3—500000 Slaver, i alt antagelig mindst 1/2 Mill. Paa
Oldtidens Landomraade A. levede 1907 c. 364952
Indb., deraf 242000 i Athen og Peiraieus.
I Nutiden er A. en Nomos i Kongeriget
Grækenland, 3127 km2 stor, med 341247 Indb. (1907).
Et overvejende Befolkningselement paa Landet
er Albanesere, indvandrede i 14.—15. Aarh. Af
Byer findes Athen og Peiraieus,
Lefsina (Eleusis) og Laurion.
H. A. K.
Attikos [-↱kås], se Herodes A.
Attila [↱a-], Hunnernes Konge, en Søn af
Murzuk, tiltraadte 433 e. Kr. Regeringen sammen
med sin Broder Bleda, hvem han dog ryddede af
Vejen 445. En lille, bredskuldret Skikkelse, et
tykt Hoved med flad Næse og dybtliggende Øjne,
saaledes skildres A.’s Ydre; hans kraftige
Stemme og gennemtrængende Blik forraadte
Herskeren, og han besad i Virkeligheden sjældne
Herskerevner, der tillod ham i kort Tid at opbygge
et Verdensrige. Ikke blot alle Hunnerstammerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
