Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - atmosfæriske Jernbaner - atmosfærisk Elektricitet - Atmosfærografi, se Klimatologi - Atmosfærologi, se Meteorologi - Atnedalen - Atofan - Atoll, se Koraller - Atom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Banegaardene er forbundet med næsten uovervindelige
Vanskeligheder, og at Driften paa hele Banen
standser, naar blot en af Pumpemaskinerne
kommer i Uorden. Trods disse store praktiske
Ulemper har de a. (og pneumatiske) J.
principmæssig set dog deres Berettigelse ved Siden af
Jernbaner med Lokomotivdrift, og af flg. Grunde:
ved de sidstnævnte aftager Brændslets
Nyttevirkning meget hurtig med voksende
Kørehastighed, ved a. J. tiltager den, om end langsomt, og
ved disse aftager Nyttevirkningen ikke saa
hurtigt ved Stigninger som for Lokomotivdrift. For
at kunne bedømme Forholdet mellem a. og
pneumatiske J. kan bemærkes, at Nyttevirkningen
for begge aftager meget hurtigt med tiltagende
Fortyndings- ell. Fortætningsgrad, hvoraf
følger, at pneumatiske Baner med deres store
Stempelflader (hvorpaa Lufttrykket virker) i
Forhold til den bevægede Togvægt kan drives
med ringere Fortyndings- ell. Fortætningsgrad
ell. langt mere rationelt end a. J.
G. K.
atmosfærisk Elektricitet. Forbinder man
paa passende Maade et Elektrometer (Redskab
til at maale elektriske Spændingsdifferenser)
med den nederste Ende af en lang, isoleret
Metalstang, der rager lodret i Vejret under aaben
Himmel, vil Elektrometret sædvanligvis gøre et
Udslag. Stangen maa foroven bære en fin Spids
ell., hvad der er bedre, en Flamme ell. et
radioaktivt Stof, hvorigennem der udveksles
Elektricitet med den omgivende Luft, indtil hele
Stangen har faaet samme elektriske Spænding
(Potential) som det Luftlag, der ligger i Højde med
dens øverste Ende. Elektrometrets Udslag er
Tegn paa, at denne Spænding er forsk. fra den,
der findes ved Jordens Overflade, hvor
Elektrometret er anbragt. I klart, roligt Vejr er Luften
altid positiv elektrisk i Forhold til Jorden, og jo
højere man gør Stangen, desto større bliver
Elektrometrets Udslag. Luftens positive
Elektricitet tiltager altsaa i Styrke med Højden, og
hæver man Flammen meget højt ved en Ballon
ell. Drage, fra hvilken en Metaltraad føres ned
til Jorden, uden dog at være i ledende
Forbindelse med den, kan Spændingsforskellen mellem
Traaden og Jorden blive saa stor, at der springer
en vedvarende Rk. Gnister over mellem Traadens
nederste Ende og et Legeme, der nærmes til den
og er i ledende Forbindelse med Jorden. Allerede
i 100 m’s Højde vil Luftens positive Spænding
ofte være lige saa stærk som den, der
frembringes af en Rk. paa 10—20000 kraftige galvaniske
Elementer; men den er i høj Grad foranderlig,
stærkere om Vinteren end om Sommeren og
forsk. til forsk. Tider af Døgnet. I klart Vejr
vokser Elektrometrets Udslag hurtig om
Morgenen og naar et Maksimum nogle Timer efter
Solopgang; derefter tager det af, bliver mindst
noget over Middag, for atter at vokse til et nyt
Maksimum, der indtræder et Par Timer efter
Solnedgang. Udslaget tager da atter af og naar
sit natlige Minimum mellem Midnat og Morgen.
— Ved overtrukken Himmel er Luften snart
positiv, snart negativ elektrisk, hyppigst det
sidste, og naar der falder Nedbør paa
Observationsstedet ell. i Nærheden deraf, skifter Tilstanden
paa den mest uregelmæssige Maade. Lenard har
(1892) fundet, at rent Vand, der draabevis falder
paa et fast ell. flydende Underlag, sender
betydelige Mængder af negativ Elektricitet ud i
Luften; en stærk Regn maa da kunne fylde de
lavere Luftlag med enorme Mængder heraf, og
den Formindskelse, Regnfald derfor frembringer
i Luftens sædvanlige, positive Spænding, har man
kunnet spore i fl. Hundrede km’s Afstand. —
Aarsagen til Luftelektriciteten er ukendt. Man
har tænkt paa Fordampning og Plantevækst
(Pouillet), paa magneto-elektrisk Induktion ved
Jordmagnetismen og Jordrotationen (Edlund),
paa Havbølgers og Havbrændingers Virkning;
den uophørlige Regn af salt Vand, som herved
fremkaldes over store Strækninger, vil sende
positiv Elektricitet ud i Luften (Lenard).
Faraday har vist, at Gnidning mellem Vand og
Is frembringer Elektricitet, og en saadan
Gnidning kan muligvis finde Sted i visse Luftlag.
Luftens elektriske Ledningsevne er meget ringe,
og for elektriske Ledningstraade, hvis Spænding
ikke er ualmindelig høj, vil Elektricitetstabet til
Luften være umærkeligt. Først naar Traadens
Spænding naar op omkr. 100000 Volt, bliver
Tabet kendeligt, og ved endnu højere Spændinger
kan det blive meget stort, idet Traaden selv
frembringer en Forandring (»Ionisation«) i
Luften, hvorved den bliver ledende. Et ringe Spor
af Ledningsevne har Luften dog altid, og ethvert
elektrisk Legeme, der befinder sig i fri Luft, vil
derfor langsomt afgive sin Ladning til Luften,
Man antager, at denne Ledningsevne, der
varierer med Dagstiden, Aarstiden,
Barometerstanden og Vejret, dels skyldes Paavirkning fra
Solstraalingen, dels Udstrømning af radioaktiv Luft
fra Jordbunden. Paa Grund af den høje positive
Spænding i de højere Luftlag vil der følgelig
bestandig strømme positiv Elektricitet fra
Atmosfæren til Jorden. Nogen fyldestgørende
Forklaring af, at Spændingsforskellen mellem Luft
og Jord alligevel vedligeholdes, har man ikke
kunnet give. — Ved hurtig Fortætning af
Vanddamp i Luften i Forbindelse med stærke op- og
nedgaaende Luftbevægelser kan der ske saa
voldsomme Forskydninger i Luftelektriciteten, at
Spændingsforskellen udlader sig i Lyn (se
Tordenvejr). At Tordenskyer er elektriske, viste
Franklin o. a. 1752, og s. A. fandt Lemonnier, at
Luften ogsaa under alm. Forhold er elektrisk.
K. S. K.
Atmosfærografi (gr.), Beskrivelse af
Atmosfæren (se Klimatologi).
Atmosfærologi (gr.), Læren om Atmosfæren,
se Meteorologi.
Atnedalen, en Sidedal til Glommendalen paa
dennes vestre Side, dannes af Elven Atna, som
har sit Udspring mellem Rondane. Dalen er
c. 30 km lang.
M. H.
Atofan, C16H11NO2,
2-Fenyl-4-Kinolinkarbonsyre, er et gullighvidt Krystalpulver, som er
uopløseligt i rent Vand, men opløseligt i alkaliske
Vædsker, og som smager bittert. Det anvendes
som Lægemiddel mod Gigt og Leddegigt i Doser
paa 0,5—1 g.
E. K.
Atoll, se Koraller.
Atom (af gr. ἄτομσς, det udelelige). Allerede
for mere end to Aartusinder siden førte de gr.
Filosoffer en levende Strid om, hvorvidt
Materien fuldstændig udfyldte det Rum, den indtog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
