Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atellaner - Atelomyeli - a tempera, se Tempera - a tempo - a tempo-Changementer - Atena - aterman - Aterom (Atheroma), se Arteriebetændelse og Sæksvulst - Atessa - Ateuchus, se Skarabæer - Ath - Athabasca River - Athabasca, Lake - Athabasca Portage - Athabasca District - Athabaska, se Tinne - Athalarik - Athalia, se Bladhvepse - Athamanta - Athamanta Mathioli Wulf - Athamas, Heros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opførtes opr. af Dilettanter, naar og hvor det
behagede; Handlingen aftaltes, for saa vidt den
ikke var givet ved Tradition, forud mellem de
Agerende; Dialogen var i Hovedsagen
improviseret og udmærkede sig ved drøj, ofte
uanstændig Skæmt. Senere, i Beg. af 1. Aarh. f. Kr.,
bemægtigede Litt. sig A.; Digterne
Pomponius og Novius skrev Tekster, der opførtes
ved Festerne paa Teatret af professionelle
Skuespillere som lystige Slutningsfarcer (exodia)
efter de alvorligere Stykker; der kom derved
større Mangfoldighed i A.’s Indhold. I denne
Form holdt A. sig ned i Kejsertiden, indtil de
efterhaanden fortrængtes af Mimerne og
Pantomimerne. Efter de Gamles Beretninger skal A.
opr. have hørt hjemme i Byen Atella i
Campanien og der være blevne spillede paa det
oskiske Sprog; efter Campaniens endelige
Undertvingelse (211 f. Kr.) overførtes de til Rom,
hvor Dialogen efterhaanden blev lat. Efter en
anden (mindre sandsynlig) Antagelse skal
Navnet komme af, at Handlingen regelmæssig
henlagdes til Byen Atella, hvis Indbyggere gjaldt for
en Slags Molboere. (Litt.: De opbevarede
Brudstykker i Ribbeck’s Scaenicae Romanorum
Poesis Fragmenta, 3. Udg. [Leipzig 1898]; Dieterich,
Pulcinella [Leipzig 1897]; Mommsen, »Röm.
Geschichte« II.).
A. B. D.
Atelomyeli [↱a-] (gr.), den ufuldkomne
Udvikling af Rygmarven.
a tempera, se Tempera.
a tempo (ital.), i Takt; benyttes efter en
Tempoforandring ell. en i recitativisk Stil ell.
ad libitum holdt Sats, for at antyde, at det ved
Stykkets Beg. foreskrevne Tempo atter skal
indtræde og overholdes. Se Tempo.
S. L.
a tempo-Changementer i Galop er
Changementer fra højre til venstre Galop ell. omvendt,
der foregaar i selve Galoppen, altsaa uden at
man falder i Skridt ell. Trav for at changere.
(C. G. B.). O. P.
Atena, A. Lucana, By i Syditalien, Prov.
Salerno, ligger 75 km SØ. f. Salerno. (1901) 2206
Indb. A. hed i Oldtiden Atinum ell. Atina,
hørte til Lucania og laa ved Landevejen fra
Salernum til Heraclea. Endnu findes Rester
af et Amfiteater og de rom. Mure og Taarne.
1857 blev Byen næsten ganske ødelagt ved et
Jordskælv.
H. P. S.
aterman (gr.) kalder man et Legeme, der
er uigennemstraaleligt for Varmestraaler, i
Modsætning til adiaterman (diaterman).
Absolut atermane Stoffer findes ikke.
Betegnelsen a. er forældet.
Aterom (Atheroma), se
Arteriebetændelse og Sæksvulst.
Atessa, By i Mellemitalien, Prov. Chieti,
ligger 28 km V. f. Vasto paa en udslukt Vulkan
18 km fra Adriaterhavet. (1901) 10223 Indb., der
driver nogen Uldindustri og Handel med saltet
Fisk.
H. P. S.
Ateuchus [-↱tæ^u-], se Skarabæer.
Ath [at], Arrondissementshovedstad i Belgien,
Prov. Hainaut ved den sejlbare Denders venstre
Bred, Knudepunkt paa Banen Jurbise-Tournai, har
(1910) 11108 Indb. og betydelig Industri, især
Uld-, Linned- og Bomuldsvæveri, Bryggeri,
Jernstøberi og Tobaksfabrikation, samt Handel med
Korn, Hør og Bygningssten. A. har fl. Kirker,
en Latinskole og en Industriskole. Af
middelalderlige Bygninger er kun et gl. Taarn, Tour
Burbant, tilbage, en Del af den Fæstning, som
Balduin IV, Greve af Hainaut, opførte c. 1150.
Den af Karl V 1540 anlagte Fæstning A. blev
fl. Gange erobret af Franskmændene, saaledes
1697, 1701 og 1745. 1858 blev Voldene sløjfede og
erstattede med Bulevarder.
G. Ht.
Athabasca [äþä↱bäska], 1) A. River,
Rivière de la Biche, Elk River, Flod i
Dominion of Canada, Mackenzies Kildeflod,
udspringer i Rocky Mountains paa 52° n. Br.,
strømmer mod Nordvest, optager Tilløbet fra
Lille Slavesø og falder i Athabascasøen efter et
c. 1000 km langt Løb. Efter Udløbet af
Athabascasøen kaldes Floden Store Slaveflod og efter at
have gennemstrømmet store Slavesø faar den
Navnet Mackenzie.
2) Lake A., A.-Søen, ligger i Dominion of
Canada paa c. 59° n. Br. og mellem 107 og 113°
v. L. og er 300 km lang fra V. til Ø. og 30 km
bred fra N. til S. med et Areal paa 7700 km2.
Det er en af de talrige postglaciale Søer i
Dominion of Canada, der har Afløb ikke alene
gennem Mackenzie-Systemet til Ishavet, men ogsaa
gennem indviklede Vandløbssystemer til
Hudsonbugten.
3) A. Portage, et vigtigt Pas i British
Columbia i Dominion of Canada, ligger mellem Mt
Hooker og Mt Brown og forbinder
Hudsonbugtlandene med Stillehavskysten.
H. P. S.
Athabasca District [äþä↱bäska-↱distrikt] i
Dominion of Canada oprettedes 1882 og udvidedes
1895, saa at det besad et Areal af 650600 km2 med
(1901) 6615 Indb., der næsten alle var Indianere.
A. D. omfattede Omraadet mellem 55° og 60°
n. Br. og 100° og 120° v. L.; men 1905 ophævedes
Distriktet som adm. Enhed, og det deltes mellem
Prov. Alberta (s. d.) og Saskatchewan
(s. d.).
H. P. S.
Athabaska [äþä↱bäska], se Tinne.
Athalarik, Østgotekonge, en Søn af Theodorik
den Stores Datter Amalasuntha i hendes
Ægteskab med Eutharik, fulgte 526, kun 10 Aar gl.,
sin Morfader paa Tronen. Hans Moder lod ham
opdrage i rom. Dannelse; men dette tiltalte
hverken A. ell. de gotiske Stormænd, der ønskede, at
han paa gotisk Vis ene skulde lære Jagt og Krig.
Saaledes slap A. fra Moderens Tugt, men forfaldt
til Udsvævelser og døde allerede 534.
H. H. R.
Athalia, se Bladhvepse.
Athamanta L., Slægt af Skærmplanterne
(Kommen-Gruppen), Stauder med 3-dobbelt
fjersnitdelte Blade, hvide Blomster og aflange,
flaskeformede Frugter. 9 Arter i det østlige
Middelhavsomraade.
A. M.
A. Mathioli Wulf. dyrkes for sit smukke,
meget findelte, mørkegrønne Løvs Skyld, medens
Blomsterne er uden Bet.; Højden 25—30 cm. Den
formeres ved Deling.
L. H.
Athamas [a´-, gr. -↱þa-], Heros, Aiolos’ Søn,
Konge over det minyiske Orchomenos i Boiotien.
A. ægtede først Nefele, der fødte ham Børnene
Frixos og Helle; senere forskød han hende og
giftede sig med Ino, Kadmos’ Datter, som blev
Moder til Learchos og Melikertes. Af Skinsyge
mod Nefele vilde Ino rydde hendes Børn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
