Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astarte - Astartien - Astasi - astatisk - Asten, Friedrich Emil von, tysk Astronom (1842-1878) - Asteni - Astenopi - Aster - Aster, Ernst Ludwig von (1778-1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes i Mængde især i Babylon, Fønikien og paa
Kypros, hyppigst nedlagte med de Døde i
Graven. Senere optog de asiatiske Folk under
Berøringen med Hellenerne disses Afroditetypus;
baade den arkaiske Periodes beklædte og den
yngre Kunsts nøgne Afroditefigurer genfindes
i Asien som Astartebilleder. (Litt.: »Astarte«
[i »Herzog og Plitt’s Real-Encyklopädie der
protestantischen Theologie« af Baudissin og i
»Roscher’s Lexikon der griech. u. röm.
Mythologie« af Ed. Meyer]).
C. B.
Astartien [fr. -↱siæ], en Underafdeling af
Juraformationens yngste Etage (Malm).
Astasi (gr.), Ustadighed, Uro, i Forbindelse
med Abasi en for faa Aar siden indført
Betegnelse for en ejendommelig Sygdomstilstand,
karakteriseret ved Mangel paa Evne hos
Patienten til at staa og gaa, beslægtet med
Agorafobi (se Pladssvimmelhed), undertiden et
Symptom paa Hysteri, men for øvrigt endnu
kun ufuldstændig kendt.
A. F.
astatisk (gr.: »ustadig, letbevægelig«) kalder
man en Magnetnaal, der ved Jordmagnetismen
kun med meget ringe Kraft fastholdes i sin
Ligevægtsstilling; man opnaar dette ved i
Nærheden at anbringe en Magnet paa den Maade, at
denne næsten ophæver Virkningen af
Jordmagnetismen, ell. ved at man befæster to
Magnetnaale saaledes ved een og samme vertikale
Akse, at den øverste Naals Nordpol ligger over
den understes Sydpol. (Se Magnetisme,
Galvanometer).
K. S. K.
Asten [↱astən], Friedrich Emil von, tysk
Astronom, f. 26. Jan. 1842 i Köln, d. i Pulkova 15.
Aug. 1878, kom 1870 som Kalkulator til Pulkova
og var her hovedsagelig beskæftiget med
Reduktion af Meridian-Observationer, foruden at
han publicerede sine bekendte Afh.:
»Untersuchungen über die Theorie des Encke’schen
Cometen« I—II (Petrograd 1872—78), se
Korneter. Af hans øvrige Arbejder nævnes:
»Neue Hülfstafeln zur Reduction der in der
Histoire céleste française enthaltenen
Beobachtungen (Leipzig 1868).
J. Fr. S.
Asteni (gr.: »Kraftløshed«), i Medicinen
fortrinsvis den Tilstand af Udmattelse, der
forekommer som Følge af svære Sygdomme;
astenisk, kraftløs; astenisk Feber, d. s. s.
adynamisk Feber, er en saadan, der er
forbundet med stor Udmattelse hos den Syge, som
ved Tyfus, Septikæmi, i Modsætning til stenisk
Feber.
A. F.
Astenopi (gr.), utydeligt Syn, der paa Grund
af Træthed indtræder navnlig under fint
Arbejde, f. Eks. Læsning. Ved Beg. af Arbejdet er
Synet godt, men efterhaanden svækkes det, saa
at alle Bogstaver o. l. løber i eet for Patienten.
Efter korte Ophold kan han atter arbejde lidt,
men hurtigere og hurtigere indtræder A. igen.
Hyppigst optræder A. ved Hypermetropi (s. d.),
idet Akkomodationsmusklen trættes (A.
accomodativa), undertiden skyldes den Træthed i Øjets
ydre Muskler (A. muscularis), Betændelser og
Irritationstilstande i Øjets Bindehinde (A.
conjunctivalis) ell. i Nethinden (A. retinalis).
Behandlingen er afhængig af Aarsagen; der
fordres en ofte vanskelig Undersøgelse, som i
Reglen kun kan foretages af en Øjenlæge.
G. N.
Aster [↱a-] L. (Asters), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en-, to- ell.
hyppigere fleraarige Urter med spredte og hele
Blade. Kurvene sidder enkeltvis ell. er samlede
enten i Top ell. Klase; Svøbbladene er talrige,
Blomsterlejet er nøgent, og Fnuggen bestaar af
2—3 Rækker Børster; Frugterne er oftest
sammentrykte. — Over 200 Arter, af hvilke de fleste
vokser i Nord- og Centralamerika. A. Tripolium
L. (Strand-Asters, norsk Blaastjerne)
har linie-lancetdannede, kødfulde og glatte
Blade og violette Randblomster; den er enaarig
og vokser i Danmark alm. paa Strandenge,
ligeledes i Norge indtil 69° 45′ n. Br. En anden Art.
A. salicifolius Scholler (Pilebladet A.) med
lancetdannede og paa Oversiden ru Blade, er i
Danmark forvildet fra Haver.
A. M.
I Haverne dyrkes alm. en Del A. som Stauder.
A. Amellus har hjemme i Sydeuropa, bliver
80 cm høj, og Blomsterne er lillablaa med gul
Skive (Septbr—Oktbr). A. novi Belgi L., en af
de smukkeste A. med Varieteter i hvide, røde
og blaa Farver, 1/2—1 m høj (Septbr—Oktbr).
A. ericoides L. (Nordamerika), 75 cm høj, med
ganske smaa, hvide Blomster. A. Novae Angliae
L., 1—1,3 m høj, fra Nordamerika, har store
Blomster af intensiv blaa Farve med en rødlig
hvid Skive (Septbr—Oktbr). A. alpinus L. fra
Mellemeuropas Bjerge, har en fra de nysnævnte
afvigende Habitus. Planten bliver kun c. 25 cm
høj, Blomsterne sidder enlig paa kraftige, lange
Stilke, og medens de andre derfor nærmest har
deres Plads paa Stauderabatterne, egner denne
sig særlig for Plantning paa Stenhøje.
Blomsterne er store, lyslilla med gul Skive (Maj-Juni).
— De dyrkede Stauder af A. formeres ved
Deling, som udføres i Septbr, Oktbr ell. tidlig
om Foraaret. I Reglen maa Planterne
omplantes og deles hvert tredie ell. fjerde Aar, og da de
udtærer Jorden stærkt, maa man enten gøde
Jorden rigelig ell. vælge et nyt Voksested. De
maa anbringes paa en solaaben Plads i Haven.
L. H.
 |
| Aster Amellus bessarabicus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
