Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asp - Asp, se Karpefisk - Asparagin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blade, hvis Underflade, ligesom Knopper og
Kviste, er dækkede af et snehvidt, vedblivende
Filt. Den ligner foregaaende, men har en mere
spærret Vækst, og Grenene knækker let af.
Plantes undertiden som Prydtræ, men bliver besværlig
ved Rodskud. — Graaasp (P. canescens Sm.)
kan være enbo, ja endog have tvekønnede
Blomster; den har lancetformede, savtakketfligede
Rakleskæl, 2—3delt Ar, rundagtig og ægformede,
bugtet-tandede Blade, som paa Undersiden er
dækkede af en hvid Filt, der dog her ligesom
paa Knopper og Kviste taber sig i Sommerens
Løb; den blomstrer ligesom Sølvaspen kort før
Løvspringet. Anses af nogle for at være
fremgaaet af en Krydsning mellem Bævreasp og
Sølvasp. Bliver ofte et stort Træ. Veddet har
ligesom hos Sølvaspen en ægte Kerne, der i
Beg. er gul, senere brun. Gamle Træer angribes
ofte af Svampen Polyporus igniarus, som
ødelægger Stammens Indre. Graaasp er kommet i
Brug, fordi den staar sig særlig godt mod
Vinden, selv paa mager Bund. Planter af den
frembringes lettest ved Rodstiklinger, d. v. s.
8—10 cm lange Stykker af tynde Rødder, som
stikkes ned i fugtig Sandjord, hvorefter de
snart udvikler Grene og Rødder, saa de kan
udplantes allerede som 1-aarige, samtidig med,
at man ved Afkortning af deres Rødder kan
danne ny Rodstiklinger. — I de unge Aar lider
den af Nattefrost. (Litt.: »Tidsskr. f.
Skovvæsen«, Bd XIX, A. S. 26; »Det forstlige
Forsøgsvæsen«, Bd II, S. 310).
Sortasp (P. nigra L.) har trekantet,
ægformede, langt tilspidsede Blade, med
savtakket-tandet Rand; Barken bliver tidlig tyk, mørk og
faar dybe Revner. Grenene er temmelig
udspærrede; Træet kan blive meget stort og opnaa en
anselig Alder. Løvspringet kommer forholdsvis
tidlig. — Pyramideasp ell. italiensk
A. (P. pyramidalis Rozier) har rudeformede,
kort tilspidsede, paa Overkanten savtakkede,
forneden helrandede Blade. Grenene oprette,
stærkt tiltrykte, bajonetformede, idet
Endeknoppen dør bort, og det ny Skud dannes af en
udvendig Sideknop. Barken som hos foregaaende,
men lysere; Stammen ofte kantet med
fremspringende Kamme. Pyramideaspen bliver
hurtig et stort Træ; den plantes jævnlig langs Veje
o. l. p. Gr. a. sin stærkt ejendommelige, slanke
Krone. I de senere Aar bliver den dog næsten
overalt toptør og gaar efterhaanden helt ud
p. Gr. a. Angreb af Snyltesvampen Dothiora
sphæroides, som dræber de unge Grene; at denne
Sygdom har kunnet tage saa stærkt Overhaand,
forklares ved, at Træet forud har lidt ved en
Række uheldige Vejrforhold 1879—80. Veddet
er meget let, blødt og mere groftaaret end hos
foregaaende og har, ligesom dette, en lysebrun
Kerne. - Kanadisk A. (P. monilifera Ait.)
har trekantet ægformede, kort tilspidsede,
savtakkede, i Beg. rødlige og svagt randhaarede
Blade; Knopperne er smaa, Kvistene kantede p.
Gr. a. Korkkamme; Grenene udspærrede, noget
opadbøjede, Kronen forholdsvis tæt; Barken som
hos foregaaende, men mere rent graa. Træet
angribes forholdsvis ofte af Insekter og Svampe,
hvilket vel nok til Dels hidrører fra, at det som
Regel topstævnes, d. v. s. frembyder en Mængde
aabne Saar. De fleste af de Insekter, som gaar
paa Bævreaspen, ødelægger ogsaa Kanadisk A.,
værst er dog de vedborende Larver. Af Svampe
er Polyporus populinus alm. i de topstævnede
Træers Stamme, medens Honningsvampen ofte
dræber hele Rækker i Alleer, idet den angriber
Træet fra Roden af. Den kanadiske A. plantes
meget alm. i Hegn og langs Veje; Grenene
bruges til at flette Gærder af; Stammen anvendes
undertiden som Tømmer i Huse. I Modsætning
til de to foregaaende, som er indførte fra
Sydeuropa, stammer den kanadiske A. fra
Nordamerika.
Ontarisk A. (P. candicans Ait. Gray) har
hjerteformede, tilspidsede, groft rundtakkede, i
Reglen store Blade; blomstrer omtr. samtidig
med Løvspringet. Knopperne er store, Kvistene
runde. Grenene udspærrede og Kronen aaben.
Ontarisk A. er ligesom den kanadiske indført fra
Nordamerika og anvendes paa samme Maade
som denne, men er ikke saa alm. undtagen i
nogle Egne af Jylland. — Balsam A. (P.
balsamifera L.) ligner foregaaende, men Bladene
er ægformede, tilspidsede og fint savtakkede;
den er ligeledes indført fra Nordamerika, men
bliver ikke saa stor som ontarisk A., Barken
holder sig glat. — Laurbær A. (P. laurifolia
Ledeb.) adskiller sig fra de øvrige A. ved at have
smalle, elliptiske Blade; de er fint savtakkede;
Kvistene kantede af Korkkamme. Den er indført
fra Sibirien og bliver ikke meget stor.
P. Gr. a., at de indførte A. formeres omtr.
udelukkende ved Stiklinger og Sættestænger,
har næsten alle Eksemplarer af samme Art
ogsaa samme Køn; dette gælder især Kanadisk-
og Pyramide-A., af hvilke vi saa at sige kun har
Hanplanter. Dette nære Slægtskab mellem de
forsk. Individer kan maaske ogsaa for en Del
være Aarsag til, at Sygdomme breder sig stærkt.
— A. er besværlige Naboer for dyrket Jord; thi
selv om de ikke skyder Rodskud, gør de dog
Skade ved at udbrede Rødderne stærkt og tage
Næringen fra andre Planter. A. forholder sig i
Norge væsentligst paa samme Maade som i
Danmark; Bævreaspen gaar til omtr. 70° n. Br.
og i det sydlige Norge til c. 1100 m o. H.; men
paa disse Ydergrænser er den ofte kun
buskagtig.
C. V. P.
Ifølge Heer og andre Forf. optræder A.
allerede i Nordamerikas og Grønlands yngre
Kridtdannelser. Alle Slægtens Underafdelinger
optræder sikkert i Tertiærtiden.
N. H.
Asp, se Karpefisk.
Asparagin, Aminoravsyreamid,
Altæin, C4H8N2O3 ell. CONH2.CH2.CH(NH2)COOH,
er Asparaginsyrens Monamid og findes meget
udbredt i Planteriget navnlig i Spirerne; det
blev først fundet i Asparges, men findes ogsaa i
Runkelroer, Ærter, Bønner, Altæarod o. s. v. og
udkrystalliserer ofte ved Inddampning af den
udpressede Saft af de Plantedele, hvori det
findes; saaledes kan det fremstilles ved
Inddampning af den kogte og filtrerede Saft af
Vikkespirer til Sirupstykkelse og danner da efter
Rensning farveløse Prismer med 1 Molekyle
Krystalvand. A. har Vægtfylden 1,552, smager svagt
kvalmende, er letopløseligt i varmt Vand,
tungtopløseligt i Alkohol og uopløseligt i Æter. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
