Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asolo - asomatisk - à son goût - Asopia, se Pyralidæ - Asopos - Asov - Asovske Hav - Asovske Stepper - Asp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Ringmure samt en Del antikke
Bygningsrester. I Nærheden ligger Barco, hvor
Caterina Cornaro, Dronningen af Cypern, holdt Hof
fra 1489 til sin Død 1510.
H. P. S.
asomatisk (gr.), ulegemlig; Asómaton, et
ulegemligt Væsen, Gud.
à son goût [a-sǡ-↱gu] (fr.), efter sin Smag.
Asopia, se Pyralidæ.
Asopos [gr. -↱pås], Oldtidsnavn paa fl. gr.
Floder: 1) Hovedfloden i det sydlige Boiotien,
udspringende ved Leuktra, udmundende i
Euripos-Sundet ved Oropos; den danner Afløbet fra
Parnes-Bjergene og var i sit øvre Løb Grænse
mellem Athens og Plataiais Omraade (nu
Vuriéni). 2) Flod i Argolis, med Udspring ved
Fleius, hvorfra den gennemstrømmer den
sikyoniske Slette og falder ud i den korintiske Bugt
(nu Hagios Georgios). 3) Biflod til
Spercheios i Thessalien. — Nærmest til de to
førstnævnte knyttede sig gr. Sagn om Flodguden
A., hvis Datter Aigina Zeus i Ørneham røvede
og bortførte til den Ø, som siden bar hendes
Navn.
H. A. K.
Asov [a↱zåf], Flække i de donske Kosakkers
Land, ved en Arm af Don, 13 km fra dens
Udløb i det asovske Hav, med c. 20000 Indb.,
som især beskæftiger sig med Nedsaltning af
Fisk; tidligere var den en vigtig Fæstning og en
blomstrende Handelsstad, Hovedstabelpladsen
for de ind. og pers. Varer, der kom over det
kaspiske Hav; men dens Forfald hidførtes ved
Tilsanding af Havnen. C. 15 km N. f. A. laa den
gl gr. Koloni Tanais, der ødelagdes af Hunnerne
i 4. Aarh. e. Kr. Senere blev der af Chasarerne
anlagt en ny By paa den nuv. A.’s Plads; i 11.
Aarh. fik den sit Navn efter en Fyrste, Azuf;
men Genoveserne, som i 13. Aarh. anlagde en
Stabelplads her, kaldte den Tana. 1392 kom
den ind under Mongolerne, 1471 blev den
indlemmet i Tyrkiet. I de næste Aarh. blev den
gentagne Gange (1572 og 1637—42) besat af
Kosakker; 1696 indtog Peter den Store den, men
maatte atter give Afkald paa den ved Freden i
Husch (1711). Under Kejserinde Anna erobrede
Münnich den tilbage (1736), og ved Freden i
Belgrad (1739) kom den i Ruslands varige
Besiddelse paa den Betingelse, at Fæstningsværkerne
skulde sløjfes.
G. Ht.
Asovske Hav [da. ↱a-, rigtigere a↱zåf-] (Palus
Maeotis), et Indhav, der skærer sig ind i det
sydlige Rusland og gennem Strædet ved Kertsch
staar i Forbindelse med det Sorte Hav, hvorfra
det i øvrigt er skilt ved Halvøen Krim. A. er
36822 km2 og gennemsnitlig c. 10 m dyb. Den
største Dybde er c. 13,5 m. Kysterne er overalt
lave med lavvandede Bugter. Floden Don, som
flyder ud i det nordøstlige Hjørne af A.,
bevirker, at Vandet i denne Del af A.
(Taganrog-Bugten) er næsten fersk. I det aabne
Hav er Saltholdigheden kun 1,2 %, men i den
vestligste Del af A., den af Landtungen
Arabat afgrænsede Bugt Sivasch ell. det »raadne
Hav«, hvis stillestaaende og ildelugtende Vand
er udsat for en stærk Fordampning under
Solens og Vindens Indflydelse, er Saltholdigheden
saa stor, at der mange Steder ved Kysten sker
Saltudvinding. For Søfart og Handel har A. ikke
stor Bet. p. Gr. a. den store Lavvandethed samt
den Omstændighed, at det fra Novbr til Apr. er
delvis islagt og til enhver Aarstid hjemsøgt af
Storme. Berdansk, Marioupul og Taganrog er de
vigtigste Havne; af disse er den sidstnævnte den
betydeligste, skønt den ringe Havdybde her
tvinger større Skibe til at ankre op 30 km fra
Land. I Middelalderen grundede Venetianerne,
Pisanerne og Genoveserne betydelige.
Handelspladser ved Kysterne af A.; af disse var den
vigtigste Tana (se Asov). A. er meget fiskerig.
G. Ht.
Asovske Stepper [da. ↱a-, rigtigere a↱zåf-]
kaldes Stepperne omkr. nedre Mangtsch og
indtil Don og det Asovske Hav. Jordbunden er fhv.
Havbund og bestaar af lerholdigt Sand,
hvorunder ligger Kalkstenslag. Klimaet er meget
tørt, og A. er meget ufrugtbare, uskikkede til
Agerbrug; Befolkningen (donske Kosakker)
ernærer sig mest af Faareavl og Fiskeri i
Floderne.
G. Ht.
Asp (Populus L.), den eneste opr. danske Art,
Bævreaspen, norsk: Osp (P. tremula L.),
har dybt indskaarne Rakleskæl, uregelmæssigt
3—4-lappet Ar; glatte, ægformet kredsrunde og
tandet-rundtakkede Blade paa en meget lang
og overalt fladtrykt Stilk; glatte, klæbrige
Knopper; Kvistene runde, hos unge Træer haarede;
Grenene oprette, Kronen aaben. Barken holder
sig længe glat, faar dog Vabler, som forneden til
sidst flyder sammen og efterlader
uregelmæssige, flade Revner. Veddet er let spalteligt,
smudsig gulhvidt, uden Kerne og ofte med
Marvpletter i de indre Aarlag. Bævreaspen
blomstrer meget tidlig, i Marts ell. Apr., og Frøet er
modent kort efter Løvspringet, som finder Sted
i Slutn. af Maj; meget af Frøet er goldt; det
fuldt udviklede spirer efter 8—10 Dages Forløb,
hvis det har fundet gode Vilkaar; i modsat Fald
taber det hurtig Spireevnen; derfor er
Frøplanter sjældne, uagtet Træet fra 25.—30. Aar
blomstrer hvert Aar, og Frøulden medfører, at
Vinden kan sprede Frøet vidt omkr. Den unge
Plante begynder snart at vokse hurtigt; men
allerede ved det 20.—30. Aar tager
Højdevæksten kendelig af, saaledes at Bævreaspen i det
hele kun naar en forholdsvis ringe Højde.
Træets Levealder er heller ikke stor, næppe over
100 Aar. Fremfor de andre A. har Bævreaspen
Evne til at give Skud fra sine fladtstrygende
Rødder; og selv om Stammen afhugges, kan
Roden holde sig længe i Live, hvilket synes at
staa i Forbindelse med de »sovende Øjne«, som
udvikles paa den. Bævreaspen trykkes ikke
synderlig af Græs ell. Lyng, ligesom den heller ikke
lider Skade af Nattefrost ell. brændende Sol;
derimod vælter Vinden den forholdsvis let, især
naar Træet har udviklet sig af et Rodskud.
Adskillige Insekter gør Skade paa Bævreaspen.
Saaledes æder Oldenborren, Gaasebillen og
Bladbillerne Chrysomela populi og C. tremulae samt
Larverne af Bombyx salicis Bladene;
Træbukken, Saperda populnea, gnaver sig som Larve ind
i tynde Grene og unge Planter, som derefter
svulmer galleagtig op; Larverne af Saperda
carcharias, Sommerfuglene Sesia apiformis og
Cossus ligniperda gnaver sig ind i Stammen
forneden, og deres Gange indtager ofte den største
Del af Tværsnittet, ligesom de kan gaa højt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
