Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aske - Aske (vulkansk) - Askefald, d. s. s. Askegrav - Askefis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Planteaskens Mængde og Sammensætning (se
Planteaske) er af den største Bet. for
Plantefysiologien og Landbruget, idet den giver
Oplysning om, hvilke Stoffer der maa være til Stede
i den Jord, hvorpaa Planten skal vokse. For
Bedømmelsen af en foreliggende Brændselsarts
Værdi er en Askebestemmelse uundværlig, idet
A. naturligvis som en ikke brændbar
Bestanddel maa nedsætte Brændslets Varmeevne; som
oftest nøjes man med at bestemme Mængden,
men i visse Tilfælde maa den dog ogsaa
undersøges kvalitativt, idet den kem. Sammensætning
vil være afgørende for, hvorledes, A. og
derigennem Brændslet forholder sig under
Forbrændingen paa Risten; en for letsmeltelig A. vil
saaledes let danne »Slagger«, hvis Bortfjernelse kan
være forbundet med store Vanskeligheder. Ved
Petroleum kan Askeindholdet have Bet. ved
Anvendelsen i Eksplosionsmotorer ved at tilstoppe
Kanalerne i disse. En ganske særlig Bet. har A.
saavel i Henseende til Mængde som til
Sammensætning i alle saadanne Tilfælde, hvor
Brændslet og det Stof, som skal fremstilles i Ovnen, er
i direkte Forbindelse med hinanden; dette finder
f. Eks. Sted ved mange metallurgiske
Operationer ved Cementbrænding i Rotérovne o. s. v.;
her maa A. naturligvis ikke indeholde Stoffer,
der ved Indblanding i det færdige Produkt kan
have en skadelig Indvirkning paa dettes
Egenskaber. En økonomisk Udnyttelse af A. vil kun
i sjældnere Tilfælde være mulig. I ældre Tid,
inden Kalilejerne ved Stassfurt var blevne
aabnede, var Træaske, der indeholder betydelige
Mængder af Kaliumkarbonat — Potaske — den
vigtigste Kilde til Kaliumforbindelser, denne
Industri er dog efterhaanden næsten ganske
forsvundet. Derimod udvindes der af
Slutningsproduktet fra Melasse-, Spiritus-Brændingen,
den saakaldte »Schlempe«, stadig meget
betydelige Mængder Potaske, idet næsten Roernes
samtlige Indhold af Kaliforbindelser vil
genfindes i Schlempen; Udvindingen foregaar paa den
Maade, at den inddampes til Tørhed og
opvarmes i Flammeovne til Glødning, hvorved alt
organisk Stof brænder bort, af A. udskiltes saa
Potasken ved Opløsning i Vand og brudt
Krystallisation. Inden le Blanc-Processens
Fremkomst var A. af visse paa Natriumforbindelser
særligt rige Strandplanter Hovedkilden til det
kulsure Natron (=Soda), navnlig den paa de
sp. Kyster dyrkede Barilla; ogsaa dette er nu
ganske forsvundet. Paa Bretagnes, Skotlands og
Norges Kyster er Tangaske — Kelp ell. Varec —
ikke uden Bet. som Grundlaget for en ret
anselig Industri, der foruden det værdifulde Stof
Jod leverer betydelige Mængder Klorkalium,
Kaliumsulfat og Svovl. Stenkulsaske har saa
godt som ingen Værdi; af visse Kulsorter faas
dog en halvsmeltet A., »Slagger«, som med
Fordel kan finde Anvendelse i visse Tilfælde som
Vejmateriale.
Betegnelsen A. bruges endvidere en Del i
overført Bet. om Biprodukter ved visse Processer, der
foregaar ved højere Temp., f. Eks. Blyaske, der
er det paa i Luften smeltet Bly dannede
Iltningsprodukt, og analogt hermed Zinkaske og Tinaske;
disse Stoffer har en betydelig Værdi, idet de
respektive Metaller kan udvindes deraf.
Carl J.
Aske (vulkansk) kalder man det fine
Pulver, som under vulkanske Udbrud ofte i uhyre
Mængder stødes op gennem Krateret.
Betegnelsen er for saa vidt uheldig, som man ved A.
plejer at forstaa de pulverformede Rester, som
brændbare Legemer efterlader ved deres
Forbrænding; den vulkanske A. er imidlertid ikke
Resultat af nogen saadan: den opstaar ved en
mek. Sønderdeling af den flydende Lava. Af
denne udvikler der sig nemlig, inden den
bryder frem gennem Aabninger i Vulkanen,
Vanddamp i stor Mængde og med saa stor Heftighed,
at Dampen river med sig op gennem Krateret
en betydelig Mængde af Lavaen; de medrevne
Dele størkner hurtigt i Luften og sorteres dér
efter deres Størrelse, idet Klumper og grovere
Partikler (saakaldte vulkanske Bomber, Lapilli
og vulkansk Sand) falder ned i Nærheden af
Krateret, medens de finere Partikler (»Asken«)
holder sig svævende i nogen Tid og af Vinden
kan føres et Stykke bort, inden de falder ned.
Undertiden kan dog en Del af A. stamme fra en
anden Kilde, nemlig fra selve Vulkankeglen, der
overvejende bestaar af usammenhængende
Materiale, som under heftige Udbrud ligesom kan
blæses bort af Dampen. — Under de vulkanske
Udbrud falder A. som en ensformig Askeregn,
der kan være saa tæt, at den gør Dag til Nat,
ned over store Strækninger i Vulkanens Omegn
og bedækker Jorden med et tyndere ell. tykkere
Askelag. Under Vesuvs Udbrud falder A. i
Neapel sjælden mere end nogle mm højt, men
nærmere ved Vulkanen bliver Askelagets
Tykkelse mange Gange saa stor, og man har andre
Steder fra Eksempler paa Askelag af fl. m’s
Tykkelse. Den fineste A. føres af Vinden ofte
meget langt bort, før den falder; saaledes er
der af og til i Norge faldet A., som stammede
fra vulkanske Udbrud paa Island; A. fra
Krakataus Udbrud i Aug. 1883 spredtes over en
Strækning, som anslaas til 750000 km2; ja man
antager i Reglen, at de allerfineste
Askepartikler fra dette Udbrud holdt sig svævende i fl.
Maaneder i Atmosfærens højeste Egne og dér
bredte sig rundt om hele Jorden, idet de
fremkaldte de ejendommelige Dæmringsfænomener,
som iagttoges samme Efteraar. — De vulkanske
Udbruds ødelæggende Virkninger skyldes for en
ikke ringe Del A., især fordi de heftige
Regnskyl, som altid ledsager dem, ofte forvandler A.
til Dynd, der i mægtige Strømme begraver alt
under sig. Saadanne Dyndstrømme var det
væsentlig, som under Vesuvs Udbrud 79 e. Kr.
begravede Pompeji. Dyndstrømme og Askelag
hærdnes i Tidens Løb og bliver til vulkansk Tuf.
I sin kem. Beskaffenhed svarer den vulkanske
A. til den Lava, som fremkommer ved samme
Udbrud. Man har ganske lys, graahvid og mørk,
indtil helt sort A. Under Mikroskopet ser man,
at A. ofte bestaar af helt glasagtige Partikler,
fordi den er blevet saa hurtig afkølet; ofte
indeholder den en Mængde Smaakrystaller af
de samme Mineralier, som dannes ved Lavaens
Størkning (f. Eks. Magnetjern, Augit, Olivin,
Feldspat o. m. a.).
(N. V. U.). O. B. B.
Askefald, d. s. s. Askegrav.
Askefis, Eventyrnavn. I mangfoldige danske
Folkeeventyr forekommer en »Esben Askefis«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
