- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
229

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralprovinserne og Orissa. Dernæst findes i
Sydindien et Antal Kulturfolk med dravidiske Sprog;
hos disse er vel det eranske Racepræg
fremherskende, men Hudfarven varierer fra
gulbrun til meget mørk næsten negeragtig brun.
S. f. Goa, i Staten Maisur og i den sydl. Del af
Staten Haidarabad bor Kanareserne, det
af de dravidiske Kulturfolk, som har den lyseste
Hudfarve. S. f. disse omkring Byen Mangalur
bor de faatallige Tuluer, medens den sydl.
Del af Forindiens Vestkyst, Fyrstendømmerne
Kotshin og Travankur bebos af Malajalere.
Paa Østkysten S. f. Madras og paa den nordl.
Del af Ceylon bor Tamulerne, det mørkeste
af de dravidiske Kulturfolk, men tillige det
dygtigste og mest energiske. N. f. Tamulerne i de
umiddelbare britiske Distrikter N. f. Madras og
i den østl. Del af Fyrstendømmet Haidarabad
bor Teluguerne. Naar den indiske
Folketælling opfører noget over 100 Mill. af Indiens
Befolkning, Dravidaerne og en Del af
Indoeuropæerne som værende af blandet Race, er dette
Tal naturligvis temmelig vilkaarligt. Med samme
Ret kunde hele Indiens Befolkning opføres som
blandet.

Negroide Folk. I det sydl. A. findes flere
Smaastammer af mørke Folk. De fleste af disse
er smaa af Vækst, med stærkt lokket Haar,
tykke Læber o. a. Træk, som minder om
Negrene. Det er dog i høj Grad usikkert,
hvorledes det forholder sig med Slægtskabet mellem
disse Folk indbyrdes og med de afrikanske
Negre. I Forindien findes de kolariske
Folk
(Munda-Folk), spredte Smaastammer i
afsides Bjergegne. De er mørke, men ikke uden
Blanding med eransk Blod. Religionen er
Dyrkelse af onde Onder, og Kulturen staar betydelig
lavere end hos de hinduiske Kulturfolk, som
omgiver dem. De største kolariske Folk er
Santalerne og Kolerne i det vestl.
Bengalen. De dravidiske Ghonder og Khonder
antages i Almindelighed for at være
denationaliserede Kolarer, og de negroide Træk, som i
svagere ell stærkere Grad findes hos Indiens
indoeuropæiske og dravidiske Kulturfolk, maa
antages at skyldes en svagere ell. stærkere
Blanding med Kolarer. Paa Ceylon findes
mellem Kulturfolkene en lille, uddøende Rest af
Urbefolkningen, Weddaerne. De er smaa,
mørke Folk med lokket Haar. De lever af Jagt
og staar lavt i Kultur. Lignende Stammer af
smaa, mørke, lavt kultiverede Folk er
Minkopierne paa Andamanerne, Semang paa
Malaka, Toalaer paa Celebes, Aetaer
(Negritos) paa Filippinerne o. fl. a. Paa de smaa
Øer S. f. Molukkerne findes endelig Papuaer
ligesom paa Ny Guinea. Nyere Undersøgelser
synes at have vist, at Weddaerne og Toalaerne
er racebeslægtede med Australnegrene, og at
den blandt disse Folk herskende Racetype i
forhistorisk Tid har været almindelig udbredt over
Sydasien.

Den mongoloide Racegruppe.
Racer af denne Gruppe er overvejende hos lidt
over Halvdelen af A.’s Befolkning. Stærkest
blandede med eranske Elementer er de til den
tyrkiske Sprogæt hørende Folk i Vestasien.
Mere ell. mindre fuldstændig forsvundet ell. svagt
kendeligt er det mongoloide Præg hos
Osmannerne i Lilleasien, de
azerbeidshanske Tatarer i det østl. Kaukasien og
det nordvestlige Persien, Sarterne i Turan
og den tyrkisktalende Oasebefolkning i
Østturkestan. Et tydeligt Præg af Raceblandingen findes
endnu hos Usbegerne og Turkmenerne i Turan,
medens det mongoloide Racepræg er stærkt
fremtrædende hos de nomadiserende Kirgisere
i det nordl. Turan, og endnu mere hos
Jakuterne i det østl. Sibirien, et opr. Jægerfolk,
nu i Færd med at blive kvægavlende. Med
Undtagelse af Jakuterne er næsten alle tyrk. Folk
Muhammedanere. Til den finske Sprogæt
hører i A. Ostjaker og Voguler i
det nordvestlige Sibirien. I Polarbæltet lever
de af Rensdyravl og Fiskeri, medens Jagten er
deres Hovederhverv i Skovbæltet. I tidligere
Tid har finske Folk været udbredt længere mod
Sydøst, men i Altai har deres Sprog maattet
vige for Tyrkisk, og i Nutiden er de finske Folk
i A. i Færd med at gaa op i den russiske
Befolkning. Til den tungusiske Sprogæt
hører et stort Antal Stammer fra Ishavskysten til
Mandshuriet. De vigtigste Folkeslag er
Tunguserne, Manægirerne, Dahurerne,
Golderne og Mandshuerne. Medens
de fleste Folkeslag af denne Sprogæt staar lavt
i Kultur og lever som Rensdyrnomader og
Jægere, har Mandshuerne optraadt som Erobrere
og bemægtiget sig Herredømmet i Kina.
Mandshuerne har derved antaget den kinesiske
Kultur og Sprog. Til den mongolske Sprogæt
hører Kalmykkerne i det østl. Kaukasien
og i Dsungariet, Tanguterne i Tibet,
Khalkas-Mongolerne, Olyterne o. fl. Stammer i
Mongoliet og endelig Burjæterne i det
sydl. Sibirien. Alle disse Folk er Nomader og
af Religion Buddhister. Burjæterne blander sig
stærkt med Russerne og denationaliseres derved
efterhaanden. I det nordlige A. findes et stort
Antal smaa isolerede Stammer, for hvilke man
i tidligere Tid har anvendt Betegnelserne
hyperboræiske Folk ell. Beringsfolk
som et Slags Pulterkammernavne. De vigtigste
af disse er Jukagirerne, Ø. f.
Lenamundingen, Tjuktscher, Korjæker og
Itelmer (Kamtschadaler) ved Beringshavet,
Giljaker ved Amurs Munding og paa den
nordl. Del af Sachalin. Ainoer paa det sydl.
Sachalin, Jeso og Kurilerne. Endelig findes nogle
faa fra Amerika indvandrede Eskimoer ved
Beringsstrædet. Nyere Undersøgelser af
amerikanske Etnografer har paavist et, ganske vist
fjernt, Slægtskab mellem de asiatiske Stammer
ved Beringshavet og de nordvestamerikanske
Indianere; derimod synes intet Slægtskab at
kunne findes mellem de asiatiske Stammer og
Eskimoerne. Sproglig isolerede er ligeledes de
to Kulturfolk Japanerne og Koreanerne;
derimod danner Befolkningen i Kina, Tibet og
Bagindien en stor Sprogæt, den siniske. De
til denne Sprogæt hørende Sprog,
Enstavelsessprogene, udmærker sig ved deres høje
sproglige Udvikling. Hos de videst fremskredne
af disse Sprog er alle Bøjningsendelser
forsvundne og alle Ordstammer enstavelses. Andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free