- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ørken- og Steppelande, 5) Forasien, 6) Syrien
og Arabien, 7) Indien og det malajiske Archipel,
8) Molukkerne. I det følgende skal vi holde os
til Wallace’s Inddeling, selv om den ikke paa
alle Punkter er helt tilfredsstillende.

Den sibiriske Subregion er den
svagest begrundede af Wallace’s dyregeografiske
Provinser, idet den indeholder tre heterogene
Elementer, nemlig Ishavskystens Tundraer,
Sibiriens Skovegne og Centralasiens Ørkener og
Stepper. Ved Ishavskysten lever Isbjørn
og talrige Sæler, især Phoca barbata,
groenlandica og leporina samt Hvalros. Øresæler
(Ottaria Stelleri og ursina) findes endnu trods alle
Efterstræbelser ved det østl. Sibiriens Kyster.
Derimod er Havodderen (Enhydris lutris)
næsten udryddet og den stellerske Søko (Rhytina
Stelleri
), som i Midten af 18. Aarh. fandtes i
store Flokke ved Berings-Havets Kyster, er
forlængst fuldstændig forsvundet. Blandt Hvalerne
er Balaenoptera bimana, Phocaena orca og
Delphinus beucas de vigtigste. I Tundraerne
lever Rensdyr, Lemming (Myodes lemnus og
obensis), Polarræv, Snehare, Hermelin, Jærv,
Rype, Snespurv, Ravn, Sneugle o. fl. Arter,
hvoraf de fleste er identiske med dem, som
forekommer i det europæiske Polaromraade.
Mange af Polardyrene gaar om Vinteren S. paa
til Skovegnene ell. lever der hele Aaret rundt
paa Mosestrækningerne ell. andre skovfri
Steder. I Skovlandet kommer et stort Antal
ny Dyrearter til. De fleste Arter er de samme,
som findes i Europas Naaleskovbælte, saasom
Elsdyr, Bæver, Egern, Ulv, Bjørn, Skovmaar,
Husmaar, Ræv, Grævling, Raadyr. Hertil
kommer enkelte andre Arter, saasom Flyveegernet
(Sciuropterus), som i Europa kun findes længst
mod Nordøst, og den nu næsten udryddede
Zobel (Martes zibellina). Blandt Fuglene findes
ogsaa mest Bekendte fra Europa, f. Eks.
Skader, Svaler, Skovduer, Korsnæb, Finker,
Spætter, Ugler, Musvaager o. s. v. Vandløbenes
Fauna er mærkelig derved, at der i Baikal-Søen
og i Oron-Søen ved Vitim findes Sæler
(Callocephalus sibiricus). I Baikal-Søen findes tillige en
Svamp (Lubomirskia baicalensis), som ogsaa
forekommer i Berings-Havet, samt en Fisk
(Comephorus baicalensis), som sidste Repræsentant
for en ellers uddød Familie. De sibiriske
Floder huser for øvrigt en Del ejendommelige Fisk,
f. Eks. Stør (Acipenser ruthenus), Laks (Salmo
melma
og omul), sibirisk Forel (Coregonus
mukun
), dernæst Gedder o. a. Fisk, som ogsaa
forekommer i Vesteuropa. I Ørken- og
Steppeegnene
møder os en ganske anden
Dyreverden. Navnlig lægger man Mærke til de
mange Arter af letbenede, hurtigløbende
Pattedyr, som er skikkede til at løbe fra den ene
af de fjernt liggende Græspletter til den anden
og til Kilder og Vandhuller, som om Sommeren
ofte ligger i meget store Afstande fra
hverandre. Dernæst er Hurtigheden dem et Værn
mod Rovdyr i det aabne Land. Hertil hører
Przevalski-Hesten (Equus Przewalskii) i
Centralasien og Vildæslet (Equus hemionus). Af
Antiloperne naar Saigaen ind i det sydøstlige
Rusland. I Turan er den meget almindelig. I Tibet
lever Orongo-Antilopen (Pantholops Hodgsoni)
og Ada-Antilopen (Gazella picticaudata), i
Mongoliet Gazella gutturosa. I Nærheden af Lob
Nor findes den trepuklede Kamel vild ell.
forvildet. Ejendommelig for Steppefaunaen er det
store Antal gravende Gnavere, som lever af
Steppeplanternes Løg og Knolde. Almindelige
er Hamster, Arter af Spermophilus og
Springmus (Alactaga jaculus og Dipus sagitta).
Fremdeles maa i Turan nævnes Harer (Lepus
Lehmanni
) og Gnaverpindsvin (Hystrix leucurus).
I det kaspiske Hav og i Aral-Søen findes en Sæl
(Phoca caspica). Blandt Rovdyr maa nævnes
Ulven, Sjakalen og Stepperæven (Canis corsac).
I Rørtykningerne og Kratskovene langs
Floderne findes Hjorte o. a. af Skovbæltets Dyr.
Særlig er disse Partier Tilholdssteder for
Rovdyr, som ved Vandingspladserne overfalder
Steppedyrene. Paa saadanne Steder findes
Irbisen (Felis irbis), Panteren (Felis pardus),
Felis manul og, omend sjældnere, Tigeren.
De mest ejendommelige blandt Fuglene er
Trapperne (Otis tarda og Hubara Macqueeni),
Steppehøns (Syrrhaptes paradoxus), Ørkenhøns
(Pterocles alchata), Ørkenskader (Podoces),
Phasianus mongolicus, den mongolske Lærke
(Melanocorypha mongolica) og blandt Finkerne
Slægterne Mycerobas og Pyrrhospiza. Krager er
overalt almindelige i samme Art som den, der
findes i Europa. Centralasiens Højbjerge huser
endelig en Del Arter, som ikke findes i de
lavere Egne. Ejendommelige er især et Antal
Arter af vilde Faar: Ovis argali, Hodgsoni,
nahur og Polii, Aegoceras montanus,
Nemorrhoedus cinereus, bubalinus og caudatus,
fremdeles Moskushjorten (Moschus moschiferus) og
Jakoksen (Poephagus grunniens), som lever
baade vild og tæmmet i Tibet, Pamir og
Tienshan. Blandt Højsteppernes Gnavere maa især
fremhæves Pibeharerne (Lagomys ogotana,
alpinus og pusillus). Af Bjørne findes flere Arter.
Af Fugle findes foruden adskillige af de ogsaa
i lavere Egne levende Arter Snegribben (Gyps
nivea
), Alpehøns af Slægten Tetraogallus,
Chailyken (Megaloperdix tibetanus) en graa
Klippehøne. Saltsøernes Bredder huser ofte en meget
rig Fauna af Vade- og Svømmefugle.

Den mandshuriske Subregion
viser i mange Retninger nogen Tilnærmelse til
Tropernes Dyreverden, saaledes ved
Forekomsten af Aber, nemlig Semnopithecus Roxellanæ
i det vestl. Kina og Inuus speciosus i Japan.
Begge disse Aber gaar mod N. op til Egne med
kold Vinter, og man kan om Vinteren faa
Aberne at se, krybende sammen mellem
Grantræernes snedækkede Grene. I Sydkina
forekommer endnu Skældyr indtil Amoy. I det østl.
Kina, hvor Skovene er ødelagte, er
Dyreverdenen temmelig fattig, medens den derimod
er mere ell. mindre rig i Japan og i de vestl.
Egne af Kina. Hjorte findes i mange Arter,
saaledes Cervus sika i Japan. Arter af Slægterne
Hydropotes og Lophotragus i Kina. Af Rovdyr
findes Tigeren endnu i Mandshuriet, men
mangler paa Øerne. I Japan findes en egen Art
Bjørn (Ursus japonicus). Særlig mærkelig er
den hvide Bjørn (Æluropus melanoleucus) i
Bjergskovene i det østl. Tibet. Den har
Størrelse som en sædvanlig Bjørn, hvid med sorte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free