- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
205

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asfalt - Asfaltfernis - Asfaltmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kørebanebelægning af presset A. bruges sædvanlig et 15—20
cm tykt Betonlag, af jævnet med Cementmørtel
parallelt med den færdige Kørebane. Herpaa
udlægges det varme Asfaltmel i et 7—8 cm tykt
Lag og stampes med varme Jernstødere og
presses med en varm Jerntromle til 2/3 af Tykkelsen
i løst Maal. Hvis A. bliver vaad under
Udlægningen, enten fra Regn ell. fra Fugtighed i
Fundamentet, vil Vanddampene i det varme Pulver
danne Blærer, saa den pressede Asfalt bliver
svampet og hurtig ødelagt ved Vognfærdsel.
Presset A. bruges desuden en Del som
Fortovs- og Gulvbelægning i Form af tynde Fliser,
pressede under hydraulisk Tryk.

Asfaltmastiks bruges til Fremstilling af
Støbeasfalt, der bestaar af c. 5/8 Mastiks og 3/8
Grus. Ved Tilberedningen bruges c. 60 %
Mastiks + 4 % Goudron + 36 % Grus; men
Goudronen, der smeltes først i en Kedel, tjener dels
som Middel til at faa den i Forvejen groft
knuste Mastiks til at smelte uden større
Bitumentab end nødvendigt, dels til Erstatning af
det uundgaaelige Tab. Naar hele
Mastiksmængden efterhaanden er smeltet, røres det rensede
og tørrede Grus i den varme A., og Blandingen
udstøbes paa et passende Fundament. Den
varme, grødagtige A. bredes ud med Træspateler
og aftrækkes med en Jernlineal glidende paa to
Kaliberlinealer, som bestemmer Lagtykkelsen,
og derefter enten stryger man Overfladen med
varme Strygejern for at faa den tæt, ell. man
overpudrer den med fint Skærveaffald for at
faa en haard Slidflade. Skal Støbeasfalten
bruges som Isolationslag, f. Eks. over en
Brohvælvnig, kan Gruset være alm. Kvartsgrus med
Kornstørrelser fra 1—6 mm, Ærte grus. Skal den
bruges til Vej- og Gulvbelægning, maa Gruset
være af et blødere Materiale med nogenlunde
samme Slidkoefficient som den Mastiks, der
binder Gruskornene sammen, hvorfor man her i
Landet sædvanlig bruger bornholmsk
Feldspatgrus. Til Brug i Kørebaner bliver Støbeasfalt
af Mastiks og Ærtegrus lidt for blødt i varmt
Vejr. Man kan gøre det haardere ved en lille
Tilsætning af fint Kvartssand, men samtidig
bliver A. mere følsom for
Temperaturforandringer og slaar let Revner i streng Kulde. Til svagt
befærdede Gader og Gaardspladser kan man
bruge Støbeasfalt i 4—2,5 cm tykke Lag paa et
20—15 cm tykt Betonfundament. Til
Fortovsbefæstelse er 16—18 mm A. paa 8—10 cm Beton
tilstrækkeligt. Langs Sporvejsskinner i
Kørebaner af presset A. anvender man ofte 15—20 cm
brede Striber af Støbeasfalt, uagtet det er
blødere og slides hurtigere end presset A. under
normale Forhold. Netop Blødheden medfører
imidlertid, at Støbeasfalten lider mindre ved
Skinnernes Vibrationer, og den er desuden langt
lettere at reparere i vaadt Vejr. Baade
Støbeasfalt og presset A. ødelægges hurtigt under
Paavirkning af Belysningsgas, hvis Kulbrinter
opløser Bitumen, og det er forsigtigt i
asfalterede Gader at lægge Skærvedræn fra
Gasledningernes Samlinger til Tagnedløbene, ogsaa af
den Grund, at Gassen fra Utætheder i en
Ledning under det lufttætte Asfaltdække lettere
baner sig Vej til Kælderrum end i en brolagt
Gade.

Til Fremstilling af billigere støvfri Dæklag for
makadamiserede Veje har man forsøgsvis
anvendt Asfaltmastiks som armeret A., som
man fremstiller ved at trykke temmelig store
ensartede Skærver ned i et tyndt Lag Mastiks med
smalle Fuger, som derefter udstøbes med varm
Mastiks og tromles. Camarco, Cormastik,
Fluxphalt, Lithomac, Mexphalt, Plascom og
Roadamant er Navne paa en Række moderne Forslag
til Makadamisering af Skærver ell. naturligt
Grus med Asfaltmastiks ell. Bitumen som
Bindemiddel. Asfaltbeton af Skærver og Mastiks
(ell. Trinidadasfalt) bruges en Del som
Underlag for Maskinfundamenter, fordi det ikke
forplanter Rystelser saa stærkt som Cementbeton.

Til Isolation bruges Asfaltpap og
Asfaltfilt, d. v. s. Pap og Filt imprægneret
med Bitumen, paa lgn. Maade som Tjærepap og
Tjærefilt. Særlig Asfaltfilt er god som Isolation
for Hvælvinger, fordi tilfældige Fugerevner i
Murværket ikke kan forplantes gennem
Filtlaget. Af Papirstrimler oprullede om en
Trævalse og sammenklæbede med Bitumen har
man fremstillet Asfaltrør til specielt Brug.

Medens Bitumen har været kendt og anvendt i
Oldtiden, er Asfaltstenen først opdaget i Beg.
af 18. Aarh. En gr. Læge Eirinis fandt 1712
Lejerne i Val de Travers og senere dem ved
Lobsann i Elsass. Han udnyttede Val de
Travers A. i nogen Tid, men Sagen gik hurtig i
Glemme. Seysselgruberne opdagedes 1802, men
først 1832 blev Grunden til den moderne
Asfaltindustri lagt af Grev de Sassenay, der købte
Gruberne baade i Seyssel og Val de Travers.
Fremstillingen af presset Asfalt opdagedes
tilfældigt ved Spild af Asfaltpulver og anvendtes
første Gang af Ingeniør Mérian 1850 paa en
Gade i Travers, i Paris første Gang 1854. (Litt.:
Annales des ponts et chaussées [1861 I og 1879 II];
Jeep, »Der Asphalt« [Weimar 1867]; Zetter,
»Der Asphalt und seine Verwendung in der
Bautechnik« [Zürich 1880]; Schubart, »Ueber
Asphaltstrassen« [Berlin 1881]; Dietrich,
»Die Asphaltstrassen« [Berlin 1882]; Fich,
»Den naturlige Asfalt« [1885]; Rapports de
l’Assoc. internat. perman. des Congrès de la
Route
[Paris 1908, London 1913]).
A. L-n.

Asfaltfernis er en smuk, glinsende Fernis,
der i tynde Lag er gul og gennemsigtig, i
tykkere Lag sort. Den faas ved at opløse Asfalt i
Terpentinolie (Adiodon), Tjæreolie ell.
Mineralolie, idet man først ved Opvarmning
fremstiller en koncentreret Opløsning og derpaa
tilsætter efter Omstændighederne mere ell.
mindre af Opløsningsmidlet, til den forønskede
Koncentration er naaet.
K. M.

Asfaltmaleri. Asfalten har længe spillet en
betydelig Rolle i Malerkunstens Teknik; man
træffer den brugt som Lasurfarve i gamle
nederlandske Billeder; i 19. Aarh. har den givet
Navn til en hel Malerskole i England,
Asfaltisterne, der i meget stor Maalestok anvendte de
smukke, mørkebrune Asfaltfarver. Asfalt egner
sig p. Gr. a. sin Gennemsigtighed kun til
Lasering (mørke Skyggetoner); brugt til
Undermaling trænger den ved Tørring frem til
Overfladen og bidrager saaledes til Billedets
Ødelæggelse; den gaar desuden let bort i Lyset, revner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free