Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artabazos, 1) Farnakes' Søn - Artabazos, 2) General hos Artaxerxes Mnemon - Artabotrys R. Br., Slægt af Anonaceerne - Arta-Bugten, den ambrakiske Bugt - Arta-Floden, Artinós, Oldtidens Arachtos, Flod i det nordvestlige Grækenland - Artaki, tyrk. Erdek, gi By i Lilleasien - Aftal, Rotal ell. Retal, marokkansk »maurisk« Handelsvægt - Artamus, se Svalestære - Artan, de Saint Martin, Louis, belg. Landskabsmaler (1837-1890) - Artaxata, i Oldtiden Hovedstaden i Stor-Armenien - Artaxerxes, gr. Gengivelse af det oldpersiske Navn Artakhschasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olynth, medens hans Angreb paa Poteidaia
mislykkedes. Han fraraadede Mardonios Slaget ved
Plataiai (479), under hvilket han med sin
Hærafdeling flygtede til Byzans og derfra til Asien,
hvor han senere paa Xerxes’ Vegne
underhandlede med Pausanias.
2) General hos Artaxerxes Mnemon (404—361),
gjorde som Statholder i Lilleasien Oprør mod
Artaxerxes Ochos (361—338), men maatte til
sidst flygte til Makedonien, hvorfra han ved sin
Svoger, Rhodieren Mentor’s Indflydelse fik Lov
til at vende tilbage. Under Dareios Kodomannos
deltog A. som Feltherre i Slaget ved Arbela og
ledsagede ham paa Flugten; efter hans Mord
begav han sig til Alexander, der udnævnte ham
til Satrap over Baktrien og ægtede hans Datter
Barsine, som fødte ham Sønnen Herakles.
K. H.
Artabotrys R. Br., Slægt af Anonaceerne,
Slyngbuske med glinsende Blade og vellugtende
Blomster. Af Bladene af A. suaveolens Bl., som
forekommer i det ind. Archipel under Navnet
Durie carhan, fremstiller man et Stof, der har
vist sig at have heldig Virkning mod Kolera.
Flere Arter giver duftende Olier, som anvendes
til Parfumer, og andre har spiselige Frugter.
A. M.
Arta-Bugten [↱ar-], den ambrakiske
Bugt, er en Indskæring, som det ioniske Hav
danner paa Vestkysten af Grækenland. Den
skærer sig 35 km ind i Landet og staar kun ved
den 640 m brede og 4 m dybe
Prevesa-Kanal i Forbindelse med Havet. A. ligger paa
Grænsen af det gl. Hellas og Epiros.
H. P. S.
Arta-Floden [↱ar-], Artinós, Oldtidens
Arachtos, Flod i det nordvestlige
Grækenland, Landskabet Epirus, udspringer paa
Lakmon og strømmer som en rivende Bjergstrøm
mod Sydvest, indtil den udmunder i
Arta-Bugten efter et c. 95 km langt Løb. A. har indtil
1913 dannet Grænse mellem den gr. og den tyrk.
Del af Epirus.
H. P. S.
Artaki, tyrk. Erdek, gl. By i Lilleasien,
tyrk. Vilajet Chodavendikiar, ligger ved
Marmara-Havet 100 km SØ. f. Konstantinopel og
har (efter Beregning 1901) 6462 Indb., der
væsentligst lever af Landbrug, Skibsfart og Handel.
Egnen ved A. er rig paa Ruiner. A. er Oldtidens
Artace.
M. V.
Artal [↱ar-], Rotal (R’tal) ell. Retal,
marokkansk »maurisk« Handelsvægt = 14 Uckier,
svarer i de nordlige Havne i Marokko til 508 Gr.,
i de sydvestlige til 537—40 Gr.
Artamus [↱ar-], se Svalestære.
Artan [ar↱tã], de Saint Martin, Louis,
belg. Landskabsmaler, f. 21. Apr. 1837 i Haag,
d. 23. Maj 1890 i Nieuport. 1864 fik han 1.
Præmie i Bryssel for »Wayai’s Bred«. Snart
fandt han sit Speciale i Marinebilledet, som
han behandlede med bred malerisk Kraft i
Courbet’sk Aand. Nogle af hans bedste
Søstykker i Museet i Antwerpen og Bryssel. 1895 blev
der rejst et Monument for ham (med Skulptur
af van der Stappen) i Øst-Duinkerke.
A. Hk.
Artaxata [ell. -↱ksα-], i Oldtiden
Hovedstaden i Stor-Armenien, har Navn efter sin
Grundlægger Artaxias, som anlagde Byen ved Floden
Araxes omtr. 180 f. Kr., efter Sigende efter
Hannibal’s Plan. Den blev ødelagt 50 e. Kr. af
Nero’s Feltherre Corbulo. Dens armeniske Navn
var Artaschat; Ruiner findes ved det nuv.
Ardaschir.
H. H. R.
Artaxerxes, gr. Gengivelse af det oldpersiske
Navn Artakhschasa (senere iransk Form
Ardeschir), et Navn, der har været baaret af 3
Perserkonger af Achæmenidernes og tre af
Sasanidernes Dynasti. — Achæmeniden A. I, den
Langhaandede, kom paa Tronen 465 f. Kr., efter
at Ministeren Artabanos havde ryddet hans
Fader Xerxes af Vejen, og ogsaa hans ældre
Broder Dareios var bleven dræbt. I Begyndelsen
af hans Regering udbrød en Opstand i
Ægypten, hvor Libyeren Inaros havde dræbt
Satrapen Achæmenes og med Hjælp af athenske
Skibe gjort sig til Herre. En persisk Hær under
Megabyzos tilføjede Oprørerne et afgørende
Nederlag og tog Inaros til Fange, men lovede,
at han skulde beholde Livet. I Nildeltaet holdt
Amyrtaios sig dog som Farao og modstod alle
Persernes Angreb. Under Tvisten mellem Athen
og Sparta blev Hellenernes Krig mod Persien
ført med ringe Kraft, og 449 sluttede A. med
Athenerne den saakaldte kimoniske Fred (bedre:
Kallias-Fred), hvorved de gr. Kyststæder i
Lilleasien kom til at staa i et rent nominelt
Undersaatforhold til Storkongen. Da Inaros mod det
givne Løfte blev dræbt paa Foranledning af
Kongemoderen Amestris, rejste Megabyzos, den
Gang Satrap i Syrien, en Opstand og modstod
de pers. Feltherrer med saa meget Held, at han
kunde diktere Perserkongen sine Betingelser
for Freden. A. døde 424 samtidig med sin
Dronning Damaspia. Han var en velmenende Regent,
men en noget svag Karakter, der var tilbøjelig
til at lade sig beherske af Hoffets Kvinder. Han
gav Ezra Tilladelse til at drage til Palæstina og
paaoktroyere Jøderne dér Torah-Loven som
Storkongens Vilje, og han tillod siden Nehemias
at lade Jerusalems Mur genopbygge.
A. II, af Grækerne kaldet Mnemon (»den
Ihukommende«, maaske Oversættelse af et pers.
Tilnavn), regerede 404—358. Han havde i Beg.
af sin Regering en haard Kamp at bestaa med
sin yngre Broder Kyros, Moderen Parysatis’
Yndling og en Mand af betydelig Herskerevne,
der ved Hjælp af gr. Lejetropper søgte at gøre
A. Tronen stridig. Det afgørende Slag ved
Kunaxa vilde, takket være Grækernes militære
Overlegenhed, være blevet en Sejr for Kyros,
hvis denne ikke selv var faldet. Grækerne
førtes tilbage af Xenofon, der siden skildrede Toget
i »Anabasis«. Spartanerne begyndte en Krig
med Persien, og deres Konge Agesilaos havde i
Beg. Fremgang, men Lykken vendte sig, da A.
ved Penge vandt Athens Hjælp; den
athensk-persiske Flaade under Konon sejrede ved
Knidos over Spartanernes Flaade, og ved
Antalkidas-Freden (387) blev Perserkongens
Herredømme over de asiatiske Grækere beseglet.
Grækeren Euagoras’ farlige Opstand paa Cypern
kuedes først efter store Vanskeligheder,
navnlig da han støttedes af Ægypten, som c. 400
havde løsrevet sig fra det pers. Herredømme.
Imidlertid var i Lilleasien den saakaldte
Satrapopstand brudt løs under Ledelsen af
Ariobarzanes, Satrap i Mysien og Frygien, og Orontes;
de støttedes af Athen og Sparta. Ariobarzanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
