Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arktisk Flora - arktisk Stenalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Side sikkert, at mange Arter paa enkelte
Steder, f. Eks. paa Spitsbergen og Novaja
Semlja, i Aarevis ikke sætter Frø ell.
overhovedet ikke blomstrer og saaledes i længere
Tid er henviste til Formering og Overvintring
ved de vegetative Organer alene. De fleste
arktiske Planter er rene Dværge i Sammenligning
med deres Frænder under gunstigere
Himmelstrøg; korte Stængler med smaa, rosetstillede
ell. dog tæt stillede Blade er det almindeligste
hos de urteagtige Planter; de faa træagtige
Planter, der findes, har oftest krybende ell.
nedliggende Skud, og ofte tillige stedsegrønne
Blade, saa at de om Foraaret er i Stand til at
assimilere, saa snart Temp. tillader det.
Endskønt Jordbunden i Reglen er fugtig, er de
arktiske Planter dog ofte udsatte for Udtørring,
hvilket har sin Aarsag i Jordbundens lave
Temp.; jo lavere Jordbundens Temp. er, desto
langsommere foregaar nemlig Optagelsen af
Vand gennem Rødderne, medens en temmelig
stor Fordampning fra Bladene, der opvarmes
stærkt af Solen, samtidig stadig finder Sted;
mange arktiske Urter, men især de stedsegrønne
Buske, er da ogsaa, ligesom Planter paa tørre
Lokaliteter, f. Eks. Klit- og Hedeplanter, paa
forsk. Maade beskyttede mod en for stærk
Fordampning, f. Eks. ved tæt Haarklædning ell.
ved Evne til at rulle Bladene sammen og derved
dække Spalteaabningerne, naar Fordampningen
begynder at blive for stærk. Trævækstens
Ophør i de arktiske Egne skyldes maaske ikke saa
meget hverken den lave Temp. ell. den korte
Vegetationstid som Vinden, der i den lange
Polarnat udtørrer de af Sneen ubeskyttede Skud,
idet Erstatning for det fordampede Vand er
umulig, da Skuddene er frosne.
Med Hensyn til Vegetationens
Arts-Sammensætning danner foruden Mosser og Lichener
især Græsser, Halvgræsser (navnlig
Star- og Kæruld arter) og Juncaceer
en Hovedbestanddel af den a. F.; endvidere
Caryofyllaceer, Arter af Stenbræk
(Saxifraga), Gæslingeblomst (Draba),
Troldurt (Pedicularis), Fjeldsimmer (Dryas),
Potentil, Ranunkel, Valmue (Papaver
nudicaule), Diapensia o. s. v.; af træagtige
Planter især lave, ofte kun faa cm høje Arter af
Pil, desuden Birk, Post (Ledum),
Melbærris (Arctostaphylus), Cassiope, Bølle
(Vaccinium) o. s. v. — I
biologisk-plantegeografisk Henseende er det arktiske Omraades
Flora karakteriseret ved Kamæfyternes
Livsform ɔ: Planter, som overlever den
ugunstige Aarstid, Vinteren, ved Skud, der
findes oven paa Jorden, men som dog kun rager
lidt, højst indtil 25 cm op over Jordfladen;
baade hvad Artstal og Masse angaar, er denne
Livsform her den dominerende i
Sammenligning med Forholdet i andre Klimater (undtagen
Bjergegnenes alpine Region). — Den mest
udbredte Vegetationsformation er
Tundraformationen, der bedækker de vidtstrakte, flade
ell. bølgeformede Strækninger i Sibirien og det
nordlige Amerika, og som dels er brunlig
Mostundra (især i Sibirien) navnlig dannet af
Jomfruhaar ell., paa de mest vaade Steder, af
Tørvemos, dels graa Lichentundra (især i
Amerika) dannet af forsk. buskformede Laver;
hist og her findes isprængt enkelte Urter og
lave Buske, f. Eks. Kæruld, Frytle,
Cassiope, Fjeldsimmer, Alperose, Post
o. fl. a.; kun paa varmere Skraaninger afløses
den graa ell. brunlige Tundra af en livlig grøn
Urtevegetation, oftest med smukt farvede og
forholdsvis store Blomster. Foruden
Tundraformationen findes paa fl. St. en af forsk.
Lyngplanter dannet Hedeformation, endvidere
Fjeldmark med en meget aaben Vegetation
af især tuedannede Urter, Mosser og Laver;
endelig en Sumpformation, og langs
Kysterne ofte en særegen
Havstrandsformation. Rigest og mest forskelligartet er den
a. F. udviklet i Grønland. (Litt.: Hooker,
Outlines of the distribution of arctic plants
[Transact. of the Linnean Society, Bd. 23, 1860];
Blytt, Essay on the immigration of the
Norwegian flora [Kria 1876]; Lange, Conspectus
florae groenlandicae »Meddelelser om Grønland«,
3. Hæfte, 1880]; Grønlund, »Islands Flora«
[Kbhvn 1881]; Holm, »Novaia-Zemlias
Vegetation« [»Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte«,
Kbhvn 1885]; Nathorst, »Nya bidrag till
kännedomen om Spetsbergens kärlväxter och
dess växtgeografiska förhållanden« [K. Sv. Vet.
Akad. Handl. XX, 1883]; Kjellman, forsk.
Afh. i »Vega-Expeditionens vetenskapliga
Iakttagelser« [Bd I, 1882]; Warming, »Om
Grønlands Vegetation« [»Meddel. om Grønland«, 12.
Hæfte, 1888]; Ostenfeld, Flora arctica [1902];
Simmons, A. suruey of the Phytegeography
of the arctic American Archipelago [Lunds
Univ.’s Aarsskrift [1913]).
C. R.
arktisk Stenalder er Betegnelse for et
særligt Kulturtrin, hvis
Efterladenskaber hovedsagelig kendes fra
de nordlige og mellemste Dele
af Norge, Sverige og Finland,
især hen imod Kysterne, medens
enkelte spredte Genstande kan
forekomme sydligere, selv i
Danmark.
Fundene
bestaar af
Vaaben og Værktøj
af Sten, af
særlige Stenarter:
Grønsten,
Skifer, samt af Ben, alt saavel som Lerkarskaarenes
Ornamenter forsk. fra det for den danske og
sydskandinaviske Stenalderskultur
 |
| Fig. 1. Tveægget Kniv af Skifer L. ca. 0,20 m. Vesterbotten. |
|
| Fig. 3. Økse af Grønsten, lidet dannet »Rovaniemi-Hakke« L. ca. 0,30 m. Svensk Norrland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
