- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
94

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkana - Arkandisciplin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Epilepsimiddel, Jacobi’s, 2 Æsker
med 60 Piller i hver, den ene Slags bestrøet
med Violrodpulver, den anden Slags forsølvet,
de første skal helbrede Sygdommen, Nr. 2 tjene
som Efterkur; men begge Slags er ens
sammensatte, nemlig af 3 gr Zinkilte, 2 gr fosforsur
Kalk, 0,5 gr Rabarber og 0,5 gr Graabynkerod
i 60 Piller. Pris for begge Æsker 9 Rm. (8 Kr),
Værdi c. 1 Kr.

Fellow’s Hypophosphitesirup
bestaar af Jernfosfat, fosforundersyrlet Natron og
Mangan, Kinin, Stryknin (!) og Sukkersirup,
Giftig i større Mængder. Anbefales mod Nervøsitet,
Blegsot og Tæring.

Geraudel’s Pastiller, finsk Tjære,
Sukker, Stjerneanisolie og Lakridsrod. Mod
Svælg- og Brystkatarr.

Gigtvat, Pattison’s, daarligt Vat, farvet
rødt paa den ene Side med et vinaandigt
Udtræk af Sandeltræ, parfumeret med Perubalsam
og Benzoe. Bülow’s, Vat med fordelende
Urter og Kamfer.

Haarblegningsmidler, Aurioline,
Blondeur, Gold Feen Water o. fl. til fabelagtige
Priser er kun Opløsninger af Brintoverilte.

Hamborgte, Sennesblade, Coriander,
Vinsyre og Manna. Afførende.

Hollandsk Brystsaft, Saft af Melis,
Ræddiker og Anisolie. Mod Hoste.

Holloway’s Piller, Aloe, Rabarber,
Krydderier og svovlsurt Natron. Afførende.

Homeriana, Planten Polygonum aviculare,
Skedeknæ, en alm. Ukrudsplante. Anbefalet
mod Lungesvindsot og falbudt til en meget høj
Pris. Værdiløs.

Høeberg’s Fordraaber, varierende
Sammensætning, spirituøst Udtræk af forsk.
Krydderier ell. Opløsning af Opodeldok med
Tilsætning af Sassafrasolie og Svovlsyre.
Virkning som fr. Brændevin.

Høreolier, Schmidt’s, Brachelmann’s,
Robinson’s, Seydler’s o. m. a., bestaar væsentligst
af Kamferolie, Cajeput- o. a. æteriske Olier.
Kan let forvolde Skade og aldrig gavne.

Keating’s Hostekager, Cough
Lozenges. Man har angivet Sammensætningen til flg.:
Lactucarium 7,5 gr, Brækrod 3,5 gr, Strandløg
3 gr, Lakridsekstrakt 7,5 gr og Sukker 180 gr
til Pastiller paa 1,25 gr Vægt.

Kihlol er en Blanding af 12 Dele
Terpentinolie, 1 Del Nellikeolie og 1 Del
Pebermynteolie. Til indvendig Brug er det ingenlunde
uskadeligt.

Kina-Livs-Eliksir, se
Livseliksirer ndf.

Kina-Maltøl, Øl tilsat et Udtræk af Kina-
og Frangulabark samt svovlsurt Kinin.

Kirtelsukker, anbefalet mod Kirtelsyge,
er Mælkesukker og som saadant uskadeligt, men
fuldstændig uvirksomt mod Sygdommen.

Kothe’s Tandvand, varierende
Sammensætning, vinaandig Opløsning af Karbolsyre ell.
Salicylsyre, i begge Tilfælde tilsat
Pebermynteolie.

Livseliksirer og Livsessenser
findes i stor Mængde i Handelen og bestaar
næsten alle af et spirituøst Udtræk af Aloe,
Rabarber, Kinabark o. a. bitre Urter, f. Eks.
Brama-Livseliksir, W. Petersen’s
Kina-Livseliksir o. fl. a. Virker i Reglen let afførende.
Kan skade ved fortsat Brug.

Mavepulver, Dr. Popp’s, er Svovljern.
En Sending koster c. 10 Kr., kan købes paa
ethvert Apotek for mindre end 50 Øre. Er
fuldstændig virkningsløst.

Morison’s Piller forekommer i
Handelen i to Slags, en mildere Nr 1 og en stærkere
virkende Nr 2, men Sammensætningen angives
noget forsk. efter de forsk. Analytikere; i
Tyskland tilberedes disse Piller af Aloe,
Jalappeharpiks, Kolokvintekstrakt og Gummigut, 1 gr
af hver, Rabarberrod og Myrra, 2 gr af hver til
60 Piller. Afførende. Meget stærkt virkende
Middel.

Pastor Møller’s Ormete, i det
væsentlige Sammensætning som Hamborgte.

Petos-Korn-Killer, Middel mod
Ligtorne, bestaar af Kollodium, Salicylsyre og ind.
Hampekstrakt.

Sozodont, van Buskirk’s, Tandmiddel, en
farvet og parfumeret Opløsning af 5 Dele Sæbe
og 6 Dele Glycerin i 50 Dele fortyndet Vinaand,
hertil hørende Pulver, kulsur Kalk 25 Dele,
kulsur Magnesia 5 Dele og Violrodpulver 12 1/2 Dele,
parfumeret med æterisk Olie.

Sundhedskaffe, homøopatisk, bestaar
af brændt Figen, Cikorie og Kornsorter.

Sundhedssalt, Heymann Bloch’s,
tvekulsurt Natron med en ringe Mængde Magnesia,
undertiden (ikke altid) tilsat Pebermyntesukker.
1 Kr. 33 Øre pr Pd. Tvekulsurt Natron, som
har samme Virkning, koster 25—35 Øre pr Pd.

Sybille’s Livsvækker, spirituøst Udtræk af
bitre og aromatiske Urter, Rabarberekstrakt
tilsat æteriske Olier, Perubalsam og Sukkerkulør.

Tandhalsbaand, anbefalede til at
fremhjælpe Tandbrudet hos Børn, er altid værdiløse.

Voltakors, bestaar af Kobber- og
Zinkblik. Pris 1 Kr. Værdiløst.

Wunder-Kronessens, et Udtræk af
Aloe, Safran, Rabarber o. fl. bitre Stoffer.
Afførende.

Yonkerman’s Tuberculozyne
bestaar af to Vædsker. Nr 1 bestaar af
Bromkalium 3,4 gr, Glycerin 12,0 gr, Kanelolie 0,1 gr,
Spanskpeberdraaber 0,17 gr, Ætsnatron 0,06 gr
opløst i Vand til 100 gr og farvet med
Kochenille. Nr 2: Glycerin 18,0 gr, Bittermandelolie 0,1
gr og Vand til 100 gr, farvet med Sukkerkulør.
Ganske virkningsløst.

(Litt. »Det kgl. Sundhedskollegiums
Forhandl.«; »Retslægeraadets Aarsberetninger« i
»Ugeskrift for Læger« [II, 1891];
»Vierteljahresschrift f. Chemie d. Nahrungs- und Genussmittel«
[Berlin]; »Realencyclopædie d. ges. Pharmacie«;
»Gehes Codex« [Dresden 1910—12]; Hahn,
Holfert, Arends, »Specialitäten u.
Geheimmittel« [Berlin 1906]).
E. K.

Arkandisciplin (disciplina arcani) kaldes den
Fremgangsmaade i Oldkirken, hvorefter man
udelukkede Udøbte fra visse Dele af
Gudstjenesten og hemmeligholdt de Skikke og rituelle
Bestemmelser, der stod i Forbindelse med Daab
og Nadver, især Forsagelsen, Trosbekendelsen,
Fadervor og Nadverordene. Allerede Irenæus
siger, at Trosbekendelsen er en Hemmelighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free