Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aristoteles - Aristoteles-Hjort, se Hjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være. Kunsten skal skildre ikke Dagliglivets
Smaating, men de store Linier i idealiseret
Klarhed. I Tragedien kræver A. som Følge af
dette Grundsyn Enhed og Sluttethed i
Handling, et Krav, der som bekendt i nyere Tid i
udvidet og omformet Skikkelse har spillet en
stor Rolle i Æstetikken. Nær Kunstlære og Etik
staar Retorikken, idet dens Maal er gennem
Sprogets Form ved Sandsynlighedsgrunde at
virke overbevisende og klarende paa
Menneskenes Sind.
Menneskets Maal er saaledes ifølge dets
Natur gennem den ham givne Evne til
Tankevirksomhed at naa op til Harmoni med det hele
af den guddommelige Aand gennemtrængte
Kosmos. Om denne Tanke har A. grupperet et
System, der er et fuldgyldigt Udtryk for det
Syn paa Verden og Menneskelivet, som var
Resultatet af hele det rige Aandsliv, Grækenland
frembragte i hin Tid, da Athen var
Midtpunktet. Naar denne Filosofi blev af saa
gennemgribende og vidtrækkende Bet., beror det paa,
at det var det mest omfattende System, der
nogensinde er givet, gennemarbejdet i Dybden
og Bredden, saa vidt det overhovedet var
muligt, med en Skarphed i det formelle, der en
Gang for alle skabte en fast Metode og blev
Forudsætningen for den flg. Tids rige
videnskabelige Liv og en sand videnskabelig
Forskeraand, der maatte virke befrugtende. Den senere
gr. Filosofi byggede middelbart ell. umiddelbart
paa A.; Stoikerne og siden de forsk. eklektiske
Retninger, idet de optog og omformede enkelte
Sider, Nyplatonikerne, idet de stillede ham
umiddelbart efter Platon og søgte at vise den
dybere Overensstemmelse mellem de to
Tænkere. Logikken blev Norm for al filos. Tænkning
ogsaa inden for Kirken, da dens Mænd begyndte
at sætte Læresætningerne sammen i et
Tankesystem, og i den ældste skolastiske Filosofi var
Aristoteliske Tanker af grundlæggende Bet.,
ogsaa i den lat. Verden, hvor Værkerne snart kun
var kendte gennem magre Excerpter. En
fuldstændig kirkelig Filosofi byggedes først op, da
A.’s Metafysik gennem Oversættelser fra de sp.
Arabere atter blev kendt; fra da af beherskede
A. ganske Tænkningen, indtil den ital.
Renaissance atter kaldte Platon frem fra
Forglemmelse. Det var Tanken om den gennem alt
gaaende Udvikling og dennes teleologiske Karakter,
der betingede den Aristoteliske Filosofis Bet. for
Kirken, omend den i mangt og meget maatte
omformes og tilpasses efter Forholdenes Krav.
Tænkningens Fornyelse i Renaissancen fremgik
af Kamp imellem Platonismen og
Aristotelismen, en Kamp, hvori ikke blot Platon genopstod,
men ogsaa A. friedes for alt, hvad der i Tidernes
Løb var hæftet paa ham og havde tilsløret hans
Tanker. Ind i den nyere Filosofi strækker sig
A.’s Indflydelse, i stærkere ell. ringere Grad
har han paavirket de fleste Tænkere og gør det
endnu stadig.
W. N.
Aristoteles-Hjort, se Hjorte.
Aristoteles-Lygte, det af talrige Kalkstykker
bestaaende Kæbe- og Tandapparat hos
Søpindsvinene.
Aristoxenos fra Tarent, gr. Filosof og
Musikteoretiker, Elev af Aristoteles, levede c. 350 f.
Kr. i Athen. Ligesom sin Lærer holdt han
offentlige Forelæsninger, hvor han navnlig
behandlede Tonekunsten i alle dens forsk. Grene.
Netop nogle af disse Forelæsninger er det, der
er os levnet af hans utrolig rige
Forfattervirksomhed — man nævner, at han har skrevet i alt
453 Bøger — nemlig hans »Harmoniske
Elementer« (udg. af Meursius [Leyden 1616]) og en
Afh. om Rytmik (udg. af Morelli [Venedig 1785]),
i den nyere Tid paa ny udg. og kommenteret
med gr. og tysk Tekst af P. Marquard (1868).
Som Forf. viser A. stor Indsigt og raader over
en klar og tiltrækkende Fremstilling. I
Modsætning til Tilhængerne af den pythagoræiske
Teori, der vilde gøre alt i Tonekunsten
afhængigt af Talforhold og mat. Beregning og derfor
fik Navnet »Kanonikere«, hævdede A., at det dog
til syvende og sidst var det menneskelige,
naturlige Øre, der var øverste Instans i
Spørgsmaal vedrørende Tonerne. »Efter Øret«, sagde
han, »bedømmer vi Intervallernes Størrelse, med
Forstanden prøver vi disses Egenskaber«. A.’s
Tilhængere fik Navn af »Harmonikere« og
optraadte polemisk mod deres Modstandere,
Kanonikerne. Konsekvensen af A.’s System førte ham
til den ligesvævende Temperatur, der først er Par
Tusind Aar senere, i Løbet af 17.—18. Aarh., er
alm. indført. (Litt.: Rud. Westphal,
»Aristoxenus von Tarent« [Leipzig 1883]; v.
Sokolovsky, »Die Musik des griechischen
Alterthums« [Leipzig 1887]; H. Abert »Der
neue Aristoxenosfund«, i »Sammelbände der
Internat. Musikgesellsch.« I [1900]).
A. H.
Aristyllos [gr. -↱ri], alexandrinsk Astronom
fra Samos, bestemte omkr. 300 f. Kr.
Fiksstjernernes Længde og Bredde ved Observation og
udarbejdede sammen med Timocharis den første
Stjernekatalog, grundet paa egne Iagttagelser.
A.’s Skr. om Fiksstjernerne, der er blevet
benyttet af Hipparch og senere af Ptolemaios, er gaaet
tabt, ligesaa hans Kommentar til Aratus.
J. Fr. S.
Arisugava [↱a-], Navn paa en af de
kejserlige Sidelinier i Japan, nedstammer fra 7. Søn af
Mikadoen Jo-Jozei (d. 1638). — Prins
Taruhito A.-no-mija (1835—94), Kejser
Mutsuhito’s Onkel, fik efter Revolutionen 1868
Overkommandoen over Armeen, blev 1875 Præsident
i Senatet og ledede 1877 Felttoget mod den
farlige Satsumaopstand. A. blev derefter
Feltmarskal.
F. de F.
Arit, se Antimonarsennikkel.
Aritmetik (af gr. ἀριθμητιχή, Regnekunst),
en Del af Matematikken, der omhandler Tallenes
Egenskaber og Regler for Regning med dem. Det
er vanskeligt at angive en skarp
definitionsmæssig Sondring mellem A. og Algebra. Grækerne
forstod ved A. nærmest Talteorien, der
undersøger de forsk. Talklassers Egenskaber; om
denne, der stadig er i stærk Udvikling, henvises
til den paagældende Artikel. Den Del af A.,
der danner det matematiske Grundlag for
sædvanlig Regning, hvilken Grækerne kaldte
Logistik, indeholder, foruden de fire »Species«,
Læren om Potensopløftning, Roduddragning og
Logaritmer samt om tilnærmet Beregning m.
m. Ved Addition, Subtraktion og simple
Multiplikationer anvendtes i Oldtiden og
Middelalderen mekaniske Midler, saasom Regnebrætter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
