Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argentina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Morænebakker. I det sydlige Patagonien
begynder de antarktiske Planter, saasom Acæna,
Azorella glebaria at indfinde sig.

Dyreverden. I Gran Chaco lever
Jaguaren og fl. Arter mindre Katte, medens
Pumaen, er sjælden. Af Ræve findes mange Arter.
Ved Floderne lever Flodsvin, Odder, Nutria
(Myopotamus coypus). Af Hjorte findes fl. Arter.
For Pampas er Viscachaen (Lagostomus
trichodachylus) Karakterdyr. Denne gravende
Gnaver er overordentlig alm. og gør stor Skade
paa Markerne. I den sydvestlige Pampa
erstattes den af Pampasharen (Dolichotis
patagonica). Alm. i Pampaen er ligeledes Jorduglen
(Athene cunicularia), som ernærer sig af
Græshopper. Strudsen (Rhea americana) findes i hele
A. Steppehjorten (Cervus campestris) lever i de
tørre Stepper. Mod S. erstattes den af
Guanacoen. Paa de tørre Højsletter mod V. findes
Pampashare, Guanaco, Puma og mindre Katte,
Ræve o. s. v. Særlig karakteristiske er de mange
Arter af Bæltedyr: Tolypeutes conurus,
Dasypus villosus og minutus, Chlamydophorus
truncatus.

Befolkning. Folketællingen 1895 gav en
Befolkning paa 3954911 Indb. Iflg. Beregning
skal Befolkningen 1911 være steget til over 7
Mill., som fordeler sig paa de enkelte Provinser
og Territorier saaledes, som flg. Tabel viser:

	km2	Indb.
Buenos Aires (By)	186	1314163
Buenos Aires (Provins)	305121	1921183
Entre Rios	74571	382794
Corrientes	84402	336218
Santa Fé	131906	879935
Santiago del Estero	103016	221683
Cordoba	161036	610475
San Luis	73923	120634
Mendoza	146378	238316
San Juan	87345	121143
La Rioja	89498	91365
Catamarca	123138	113264
Tucuman	23124	314234
Salta	161099	153192
Jujuy	49162	63311
Territorier	1336615	290000
I alt	2950520	7171910

Efter en planimetrisk Beregning er Landets
Areal imidlertid kun 2806400 km². Ved
Folketællingen var noget over 1/4 af Indbyggerne
født i Udlandet, og dette Forhold har næppe
forandret sig meget. 1911 indvandrede 225772
Personer, hvoriblandt 118723 fra Spanien, 58185
fra Italien, 13605 fra Tyrkiet, 9713 fra
Rusland, 5023 fra Østerrig og Ungarn, 4016 fra
Frankrig, 3593 fra Tyskland, 1730 fra de britiske
Øer. S. A. beløb Udvandringen sig til 120709
Individer. 1909 blev 51262 Ægteskaber
indgaaede; der fødtes 294225 Børn; der døde 151331
Individer, saaledes at Fødselsoverskuddet
beløber sig til omtr. 2 % aarlig. Hovedmassen af
Befolkningen er Efterkommere af indvandrede
Europæere. Bondebefolkningen, de saakaldte
Gauchos, er dog en Del blandet med Indianere,
men ved den stadig stigende Blanding med
Indvandrere fra Europa forsvinder
Gauchoernes Særpræg mere og mere. Af den opr.
Indianerbefolkning er der ikke meget tilbage. I de
nordøstlige Provinser bruges Guarani-Sproget
af den civiliserede Indianer- og
Blandingsbefolkning mere end Spansk. Uciviliserede
Indianere findes endnu i Gran Chaco og i
Patagonien. Deres Antal angives til c. 30000. Den
romersk-katolske Religion anerkendes som
Statsreligion, men andre Trossamfund er taalte.
I Spidsen for Kirken staar en Ærkebiskop og
8 Biskopper. Der findes 5 Præsteseminarier. 1884
indførtes borgerligt Ægteskab.
Elementærundervisningen er fri, konfessionsløs og tvungen for
Børn mellem 6 og 14 Aar. Af de skolepligtige
Børn besøgte dog 1911 kun 45 % Skolerne, og
af disse formaaede kun 13 % at læse og skrive.
Af hele Befolkningen over 6 Aar er 50,5 %
Analfabeter. Der findes fl. højere Skoler og
Specialskoler, 5 Universiteter, et
Bjergværksakademi, en højere Landbrugsskole,
Militær- og Marineakademi.

Statsforvaltning. Den udøvende Magt
er i Hænderne paa Præsidenten, som vælges
paa 6 Aar af Valgmænd, af hvilke hver
Provins vælger dobbelt saa mange som Deputerede
og Senatorer tilsammen. Nationalkongressen
har den lovgivende Myndighed. Den bestaar af
et Senat og et Deputeretkammer. Senatet
bestaar af 30 Medlemmer, to for Hovedstaden og
hver af de 14 Provinser, udnævnte af
Provinsernes lovgivende Forsamlinger.
Deputeretkammerets Medlemmer vælges ved alm.
Valgret. Provinserne styres af valgte Guvernører,
og har deres egne lovgivende Forsamlinger,
medens Territoriernes Guvernører udnævnes af
Statsregeringen. Hver Stat har sin Overret og
Underretter. Desuden findes
Forbundsdomstole for Sager af national Karakter ell. Sager
mellem Personer fra forsk. Stater.
Forbundsdomstolene er en Højesteret, 4 Appeldomstole
og fl. Underretter. Der findes alm. Værnepligt.
Den militære Uddannelse varer for de flestes
Vedk. 3 Maaneder, et Mindretal faar en
Uddannelse, som varer et Aar. Den Værnepligtige
hører fra 20.—30. Aar til den aktive Hær, i de
næste 10 Aar til Nationalgarden, derpaa i 5 Aar
til Territorialgarden. Hærens Fredsstyrke
angives til 215000 Mand. Flaaden bestaar af to
Dreadnoughts, 3 ældre Slagskibe, 4 temmelig
gamle Panserkrydsere, 3 gamle upansrede
Krydsere, 27 mindre Skibe. Besætningen bestaar af
321 Søofficerer, 158 Ingeniørofficerer, 14
Elektroingeniører og 5—6000 Mand. Der findes
Guldmøntfod, men Seddelpengene, som er de, man
ser mest af, har en lavere Kurs. 1 Peso nacional
i Guld har en Værdi af 3 Kr 64 Øre, medens 1
Peso i Papir har en Værdi af 1 Kr 65 Øre—
1 Kr 80 Øre. Følgende Tabel giver en Oversigt
over Statens Indtægter og Udgifter 1912:

Indtægt.
	Pes. Papir	Pes. Guld
Told	—	79200000
Havneafgifter	—	8750000
Forbrugsskatter	57780000	—
Grundskat	5200000	—
Offentlige Arbejder	10700000	—
Stempel	16500000	—
At overføre	90180000	87950000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>