Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argenta - Argentina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oppositionen og var særlig virksom for at fremme
de arbejdende Klassers Kaar.
E. E.
Argenta [ar↱dзenta], By i Norditalien, Prov.
Ferrara, ligger 30 km SØ. f. Ferrara i en
sumpet Egn lidt V. f. det store, laguneagtige
Søbækken Valle di Comacchio. (1901) 3000 Indb.
Argentamin. en i Lægekunsten benyttet
Sølvforbindelse, der opstaar ved at opløse Sølvfosfat
i Ætylendiamin. A. er et kraftigt
bakteriedræbende Middel, har særlig vist sig virksomt mod
Gonokokker og har derfor været benyttet ved
Behandlingen af Gonorré, men er hovedsagelig
atter forladt p. Gr. a. dets stærkt irriterende
Virkning paa Slimhinderne.
Lp. M.
Argentan, d. s. s. Nysølv.
Argentan [arзã↱tã], By i det fr. Dept Orne,
Arrondissement A. ved Jernbanen fra Le Mans
til Caen, har (1906) 5072 Indb., to seværdige
Kirker, et gammelt Slot (15. Aarh.), nu
Domssal og Fængsel. I A. fabrikeres farvet Glas og
Lædervarer.
G. Ht.
Argentankniplinger [arзã↱tã-] (points
d’Argentan) og Alençonkniplinger (s. d.), er ofte ikke
til at skelne fra hinanden. De skylder ogsaa
begge Mme La Perrière deres Oprindelse, og
det er det samme Selskab, der fra 1665—75
forestaar Kniplingsindustrien saavel i Alençon
som i Argentan. Medens man i Alençon 1717 gik
over til at sy le réseau i St. f. les brides, vedblev
man stadig i Argentan udelukkende at benytte
les brides, særlig les brides tortillées.
Efterhaanden hendøde Kniplingsindustrien i Argentan,
men 1708 ansøgte Mr Guyard om at maatte
genoprette Fabrikken sammen med Mr Montulay, og
det lykkedes saa godt, at man véd, at der 1744
beskæftigedes c. 1200 Mennesker i A. med at
sy Kniplinger. Desværre gik det atter tilbage
med Kniplingsindustrien, og i Beg. af 19. Aarh.
var man i Argentan helt ophørt med
Kniplingssyning. 1874 blev den dog genoptaget i Klostret
Saint Jacques.
R. H.
Argentat [arзã↱tã], By i det fr. Dept Corrège,
Arrondissement Tulle, ved Dordogne, har (1901)
1854 Indb., Stenkulsgruber, Kniplings- og
Hattefabrikation samt Handel med Svin. I Omegnen
findes keltiske og romerske Oldtidslevninger.
Argentellakniplinger [ardзen↱tæl.a](points
d’Argentella) staar Alençonkniplinger meget nær.
Deres Særkende er, at der til Bund foruden
Alençonkniplingens réseau benyttes en Fyldning, hvori
Traaden danner smaa Sekskanter, inden i hvilke
der igen er syet en lille tæt Sekskant, som med
brides er fæstnet til den ydre Traadsekskant.
Man har tidligere antaget, at A. skrev sig fra
Italien, men de nyere Autoriteter paa
Kniplingsomraadet er enige i, at A. er en Art
Alençonknipling (s. d.).
R. H.
argentere [arsjaŋte´rə], forsølve, belægge
med Sølv.
Argenteuil [arзã’tö.j], By i det fr. Dept
Seine-et-Oise, Arrondissement Versailles, kun
skilt fra Paris ved Halvøen Gennevilliers, har
(1886) 12800 Indb., Vinavl og Dyrkning af
Grønsager samt Jernstøberi og Fabrikation af Ure,
File, Pap og Alkohol; Gipsbrud. A. er vokset
op omkr. et 656 grundlagt Kloster, i hvilket
Heloise (se Abailard) tog Sløret.
G. Ht.
argent haché [ar↱зã-a↱∫e], se
Arsenmetaller og Hvidkobber.
Argenti [ar↱dзænti], Giosuè, ital.
Billedhugger, f. 19. Febr 1819. Han er uddannet paa
Akademiet i Milano og vandt her 1846 den store
Pris, som skaffede ham Lejlighed til et
fleraarigt Ophold i Rom; herfra vendte han atter
tilbage til Milano, til hvilken By hans
Virksomhed særlig er knyttet. Hans naturalistiske
Arbejder — som »En kristen Martyrinde«,
»Badende Pige«, Kolossalstatuen af Giovanni af
Procida; andre af allegorisk Indhold:
»Sundhed«, »Barmhjertighed« m. m. — har skaffet
ham adskillige Udmærkelser i Ind- og Udland
og gjort ham til en af det moderne Italiens
mest bekendte Billedhuggere.
A. Hk.
Argentiera [ardзen↱tiæra], se Kimolo.
Argentière [arзã↱tiæ.r] (Argentiera), Pas
over Søalperne (se Alpeveje), og Landsby
i Chamonix-Dalen; oven over denne Glacier
d’A. (se Montblanc).
Argentin, 1) en Varietet af Kalkspat.
2) ved Metalforarbejdning, en til
Forsølvning af Messing og Kobbere tjenende
Masse, bestaaende af Sølvklorid, Kogsalt og
Kalk ell. af Sølvnitrat, Ammoniak,
Natriumsulfit og Kridt, Trippelse e. l.
3) et Slags fint Tinpulver, der anvendes til
»Sølvtryk« paa Tekstilstoffer.
K. M.
Argentina, Porcelæn, der ad galvanisk Vej
er forsynet med et Metalovertræk.
Argentina [sp. arкæn’tina], Republik i
Sydamerika, omfatter den sydlige Del af
Fastlandet Ø. f. Kordillererne. Arealet angives til
2950520 km2 ell. efter en planimetrisk
Beregning til 2806400 km2. Befolkningen beregnedes
1910 til 7121822 Indb.
Terrainforhold. Den østlige Del af
Landet er Lavland, som hæver sig mod V. og
gaar over i de ved Kordillerernes Fod og
mellem disses Kæder liggende Højsletter. De
vigtigste Floder er Uruguay, Grænseflod
mod Nabostaterne Brasilien og Uruguay, og
Parana, hvis vigtigste Bifloder er
Pilcomayo, Bermejo og Juramento.
Længere mod S., i Patagonien, strømmer fl. store
Floder fra Kordillererne ned til Atlanterhavet,
saaledes Colorado, Rio Negro, Chupat
og Deseado. Sletterne omkr. Parana og dens
Bifloder er gennemgaaende ganske flade.
Overfladen dannes af Sand og Ler, aflejret af
Floderne, og af Löss. Disse Aflejringer indeholder
mange tertiære og kvartære Rester af Landdyr,
deriblandt en Del Gumlere. Smaa Lavninger i
Sletten danner Sumpe og fladvandede Søer.
Nogle Steder ligger Undergrunden højere, saa
at Landet er bakket. Dette er Tilfældet i
Provinsen Entre Rios, mellem den nederste Del af
Paranas og Uruguays Løb. Undergrunden
dannes her af tertiære Sandsten og Kalksten, rige
paa Pattedyrfossilier. S. f. Paranas Udløb
strækker sig flere Bjergrygge fra NV. til SØ. De
vigtigste af disse er Sierra de Tandil
(450 m) og Sierra de la Ventana (1215
m). Disse pampine Sierras bestaar af Granit
og Gnejs, overlejret af forsteningsfri Dolomiter,
Kvartsiter, Sandsten og Konglomerater. Lagene
er stærkt foldede. Overfladen dannes i Sierra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
