Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arends, Leopold Alexander - Arenfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Energi virkede for Søminevæsenets Udvikling.
1881 blev han imidlertid udnævnt til Guvernør
for de dansk-vestindiske Øer og traadte
samtidig som Oberst uden for Nummer i
Ingeniørkorpset. 1893 fratraadte han Stillingen som
Guvernør, indtraadte atter som Oberst i Hæren og
udnævntes 1900 til Generalmajor og Chef for
Ingeniørkorpset, fra hvilken Stilling han tog
sin Afsked ved Udgangen af 1905. Efter sin
Afgang fra Hæren bevarede han sin store
Interesse for Forsvaret og indtraadte bl. a. som
Formand i Foreningen »Det røde Kors« og i
Forsvarsligaen. — En ældre Broder Søren Adolf
A., f. 12. Juli 1834, var Premierløjtnant i
Artilleriet, da han paa en Rejse i Ægypten fik
Tilbud om at indtræde i den ægyptiske Hær.
Han modtog dette, blev Oberstløjtnant i
Generalstaben og ledede senere som Oberst og
Adjutant hos Khediven en Ekspedition mod
Abessinien, paa hvilken han faldt (1875).
Sch. P.
Arends, Leopold Alexander, Forf. og
Stenograf (1817—82), var født i Rusland, men
kom tidlig til Tyskland, hvor han studerede og
senere udgav forskellige dramatiske Arbejder.
Hans Navn er dog særlig knyttet til det efter
ham opkaldte stenografiske System (udkom 1850,
ændret 1860). Af de mange Overførelser til
fremmede Sprog er Erik Bergsten’s svenske
Overførelse den mest udbredte (se Stenografi).
A. W.
Arendt, Martin Friedrich, Natur- og
Oldforsker, f. i Altona 1773, d. i Nærheden af
Venezia 1823. Efter Universitetsuddannelse
foretog han 1794—96 en Fodrejse gennem Frankrig,
Tyskland, Schweiz og Italien, blev derefter en
kort Tid ansat ved Botanisk Have i Kbhvn, men
rejste 1797 til Norge og var derefter næsten til
Stadighed paa Vandringer, der strakte sig over
Norden og det meste af Europa, til den lærde
Særling en Foraarsdag fandtes død ved
Landevejen. A. begyndte som Naturforsker, men
optoges snart af Studiet af Oldtidsminderne, som
derefter fyldte hele hans Væsen. Han var en
velbegavet Mand med skarp Iagttagelsesevne,
især i epigrafisk Retning, og i adskillige Punkter
forud for sin Tid. Runeindskrifter optog ham
meget; men Runamoklippen, hvis »Runer«
optog Samtiden meget, erklærede han at anse for
naturlig, herved som i andre Henseender i
Modstrid med den øvrige lærde Verden, der
tillige frastødtes af hans personlige
Hensynsløshed og Kynisme. Han har gjort en Mængde
Optegnelser, der nu gemmes i Nationalmuseets
Arkiv, men naaede, som venteligt var, aldrig at
faa udarbejdet noget af det store Værk, hvorfor
de var bestemte; kun korte Smaaskitser
foreligger trykte.
H. A. K.
Arène [a↱ræn], Paul Auguste, fr. Forf.,
f. 26. Juni 1843 i Sisteron, d. 18. Decbr 1896 i
Paris. A. studerede i Aix, var i en Aarrække
Latinskolelærer, først i Marseille, derpaa i
Paris, hvor han siden 1865 levede som Forf.
Som født Provençaler har han paa mange
Maader kæmpet for sin Hjemstavns litterære
Selvstændighed, dels som Udgiver af den
aarlige Armana provençau, der udkommer i
Avignon, dels som Forf. af talrige Skitser,
Fortællinger og Noveller, der indeholder udmærkede
Skildringer af Natur og Folkeliv i Provence. En
Mængde af disse er leveret til Dagbladet Gil
Blas (smlg. Les coups de fusil i Contes de Gil
Blas I, 1887), desuden har han udgivet to
Novellesamlinger: La gueuse parfumée (1876; ny
Udg. 1884) og Au bon soleil (1881). Fremdeles
har han skrevet et Par mindre Farcer: Pierrot
héritier (1865) og Les comédiens errants (1873);
Lystspillene Le duel aux lanternes (1873) og
L’ilote (1875); Operetterne Le char (1878) og
Prologue sans le savoir (1878), til Dels under
Medarbejderskab, f. Eks. af Alphonse Daudet;
livfulde Rejsebilleder: Vingt jours en Tunésie,
août 1882 (1884), Voyage à Avignon et dans le
Comtat som Bidrag til Le tour de France og
Des Alpes aux Pyrénées (1891); en Roman: Jean
des Figues (1868; ny Udg. 1884) og endnu flg.
Bøger, der er smukke, poetiske Udslag af hans
rige, mangesidige Talent: La vraie tentation de
Saint-Antoine; contes de Noël (1879), Paris
ingénu (1882), Mobilier scolaire (1886), Contes de
Paris et de Provence (1888), La chèvre d’or
(1889), hvori han har skildret Sydfrankrig, og
Les ogresses (1891).
S. Ms.
Arenenberg [-bærk], slotsagtigt Landsæde i det
schweiziske Kanton Thurgau ved Boden-Søen,
som ejedes af Dronning Hortense. Efter hendes
Død 1837 tilfaldt Slottet Prins Louis Napoleon,
der under sit Fangenskab solgte det. 1855 købte
Kejserinde Eugénie det tilbage.
Arenfeldt, gl dansk Adelsslægt, hvis første
hist. paaviselige Stamfader er Niels
Henriksen A., en opr. ufri Mand, for hvem der
intet Adelsbrev kendes, og som først
efterhaanden tilkæmpede sig en Plads i Adelen, ja endog
til sidst opnaaede at beklæde Embedet som
Rigets Kansler. Slægtsnavnet dannede han, der
endnu levede 1533, efter det af ham antagne
Vaaben, et af Rødt og Sølv delt Skjold, hvori
en fodløs Dobbeltørn af modsat Farve, paa
Hjelmen en Sølv- og en rød Ørnevinge; i nyere
Tid er Ørnen altid forsynet med Kløer. En
senere opstaaet urigtig Tradition beretter, at
denne Slægt stammer fra en uddød brunsvigsk
Slægt af samme Navn.
Med sin Hustru, Fru Margr. Bille
Jonsdatter til Gundetved, havde Niels
Henriksen A. bl. a. Sønnen Axel Nielsen
A. til Palsgaard, der som Hofjunker blev sendt
til Sønderborg for at opvarte Kong Kristiern II.
Hans Søn, Jorddrotten, Hans Axelsen A.
(d. 1611) havde bl. a. Sønnerne Hr. Axel A.
(1590—1647), Generalkrigskommissær og fl. Gange
Afsending til fremmede Magter, og Niels A.
Den førstnævnte af disse var Fader til
Etatsraad Jørgen A. (1644—1717), der er kendt
endnu i vore Dage, dels p. Gr. a. sine mange
Hekseprocesser, dels ved sit Giftermaal med
Anne Marie Grubbe, Fru Marie Grubbe’s
Søster, og fra hvis Sønnesøn, Major
Balthasar Levin A. (1707—67), alle Slægtens
nulevende Medlemmer, nemlig den yngre »norske«
Linie, stammer. Sidstnævntes Sønnesøns Søn,
Chr. Detlev Ad. A. (1824—1909), tiltraadte
1884 Stamhuset Sæbygaard efter Elise Eleonora
Christine Baronesse Krag-Juel-Vind-A.
Den ovf. nævnte yngre Søn Niels A.
(1593—1669) blev dømt til at rømme Landet p. Gr. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
