Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Areion - Arenberg, Prosper Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For saa godt som alt, hvad A. beretter, anfører
han Hjemmelsmænd. Dette Skrift, der
formedelst sin anerkendte Tilforladelighed er af en
uvurderlig Bet. for Islands ældste Historie, er
forfattet med en ædel Simpelhed; Fremstillingen
er koncis og klar, Stilen prægtig gammeldags,
undertiden lidt tung og ubehjælpsom, men
værdig og kraftig. I Fortalen meddeler A., at han
før har skrevet en anden Islænderbog, men at
han efter sine Venners (de to Biskoppers og
Sæmund’s) Raad har ændret den og udeladt
»Slægtregister« og »Kongers Levned« d. v. s.
i sin første Bog har A. tillige givet en — vistnok
kort — Norges Historie og fl. Genealogier, hvis
Omfang nu ikke kan bestemmes. Vor
Islænderbog er altsaa en delvis forkortet Omarbejdelse
af den ældre. Disse A.’s Bøger danner Beg. til
den islandske Historieskrivning og Grundvolden
til de senere Værker dels om de norske Konger,
dels om Islands ældre Historie, og med Rette
tilkommer A. Hædersnavnet »den islandske
Historieskrivnings Fader«. Nogen Ret til at tillægge
A. en endnu mere udstrakt Forfattervirksomhed
haves ikke. Islænderbogen er fl. Gange udgivet,
saaledes i »Islendingasögur« I (1843); særskilt
af Th. Möbius (1869), F. Jónsson (1887), W.
Golther (1891). (Litt., foruden Fortalerne til
Udgaverne: Maurer, Ȇber Ari Thorgilsson
und sein Isländerbuch« i Germania XV og
atter (mod B. M. Olsen) XXXVI, samt B. M.
Olsen i »Tímarit« X og G. Storm i »Norsk
hist. Tidsskr.« [1. Rk, I]; af ældre Skr:
Werlauff, De Ario multiscio [1808]).
F. J.
Areion, Kong Adrastos’ vingede Hest, var
efter det græske Sagn avlet af Poseidon
Hippios og Demeter Erinys, efter at denne forgæves
havde søgt at undgaa Gudens Elskov ved at
forvandle sig til en Hoppe.
C. B.
Areithoos, en vældig Helt, som efter det
græske Sagn levede længe før den troiske Krig.
Arkaderen Lykurgos dræbte ham ved at
overfalde ham i en snæver Hulvej, hvor han ikke
kunde svinge sit Vaaben, en stor Kølle.
C. B.
Arelat, se Burgunder.
Arelate, se Arles.
Aremark, Herred, Idde og Marker
Fogderi, Smaalenenes Amt, (1910) 1829 Indb. Ved
kgl. Resol. af 6. Decbr 1902 blev det tidligere A.
Herred delt i to: det nuv. A. samt Ømark
Herreder. A. strækker sig langt og smalt langs den
svenske Grænse paa begge Sider af det
Fredrikshald’ske Vanddrag, som her danner de tre
store, ved Kanalisering forbundne Søer:
Ødemarksjøen, Aren og Asperen. Herredet er et
udpræget Skovland fuldt af Fjelde, Indsøer og
Myrer (Moser), hvorimod Sletteland næsten ikke
findes; den tynde Befolkning samler sig derfor
mest omkr. Hovedvanddraget. Herredets Areal
er 1316 km2.
M. H.
Aremberg, se Arenberg.
Aremorica ell. Armorica (kelt., af are,
ved, og more, Hav) kaldtes i Oldtiden den
nordvestlige Del af Gallien, omtr. svarende til det
nuv. Bretagne og Normandie. Navnet
forekommer først hos Cæsar, som nævner en Del af de
Stammer, der beboede Landet; den vigtigste var
Veneterne, der drev udstrakt Handel og
Skibsfart. Befolkningen var keltisk og blev,
efter at Cæsar havde lagt Landet under Rom,
kun delvis latiniseret. Efter at A. i Beg. af 5.
Aarh. e. Kr. havde løsrevet sig fra Romerne,
indvandrede der en Del Briter, efter hvem
Halvøen fik Navnet Bretagne. Sidst i Aarh. kom
A. under Frankerkongen Chlodovech’s Herredømme.
H. H. R.
Arena (lat.: Sand), den med Sand belagte
Plads i Midten af de romerske Amfiteatre, hvor
Gladiatorerne kæmpede. Dernæst overhovedet
Kampplads.
Arenaria L. (Sandvaaner, norsk
Sandarve), Slægt af Nellikefamilien
(Fladstjerne-Gruppen), mest nedliggende Urter med 5-tallige
Blomster, hvis Kronblade er udelte og hvide
(ell. røde). Frugtbladenes Antal er 2—4.
Kapselens Klapper tvedelte. C. 90 Arter, vidt
udbredte, men mest i kolde og tempererede Egne.
A. trinervia L., Moehringia trinervia Clairv.
(Trenervet S. ell. Skovarve) er 10—25
cm. høj og kan være en-, to- ell. fleraarig;
Bladene er stilkede, ægdannet-elliptiske og
3-nervede. Frøene har Frøkappe. I Skove, alm.
i Danmark og ret hyppig i det østlige Norge paa
skyggefulde Steder; den blomstrer i Maj-Juni.
A. serpyllifolia L. (Smaakronet S., norsk
Flernervet S.), er en 5—20 cm høj, enaarig
Urt med siddende, ægdannede og spidse,
utydelig flernervede Blade. Frøene er nyreformede,
uden Frøkappe. Paa Marker og tørre Bakker
(her lavest); alm. i Danmark og det østlige
Norge. Endnu et Par Arter, men meget sjældne,
findes i Norge.
A. M.
A. balearica L. (Sydeuropa), er en
Stenhøjsplante, tæt, lav og tæppedannende Plante med
meget smaa, friskgrønne Blade og smaa, hvide
Blomster i Juli-Aug. Den maa plantes i
sandblandet Jord og paa en lun Plads, da den ikke
er ganske haardfør. Formeres ved Deling.
L. H.
Arenberg [-bærk] (Aremberg), Flække i det
preuss. Regeringsdistrikt Coblenz, ligger ved
Foden af den 630 m høje Basaltklippe A., paa
hvilken ses Hertugerne af A.’s Stamslot. Deres
Besiddelse, som allerede nævnes i 12. Aarh.,
senere blev ophøjet til Grevskab og i 17. Aarh.
til Hertugdømme, var 413 km2 stort. Ved Freden
i Lunéville 1801 blev det indlemmet i Frankrig;
men Hertugen fik til Erstatning Grevskaberne
Recklinghausen og Meppen. 1810 mistede
Hertugerne dog deres Suverænitet, og de fik den
ikke igen efter 1815; Recklinghausen (c. 780 km2)
kom ind under Preussens (Prov. Westfalen),
Meppen (c. 2200 km2) under Hannovers
Overhøjhed; det sidste blev af Hannovers Konge 1826
ophøjet til Hertugdømme af A.-Meppen; 1866 kom
dette ogsaa ind under preuss. Overhøjhed.
Hertugen af A.-Meppen er en af de rigeste
Adelsmænd paa Kontinentet. Foruden sine
Besiddelser i Tyskland har han store Godser i Belgien
og Frankrig.
G. Ht.
Arenberg, A. M. R., Fyrste af, se La Marck.
Arenberg, Prosper Ludvig, Fyrste og
siden 1826 Hertug af A. (1785—1861), mistede 1801
sit opr. Land i Rhin-Provinsen til Frankrig, men
fik 1803 Meppen i Hannover til Vederlag. Skønt
han 1806 indtraadte i Rhinforbundet og 1808
ægtede Stephanie Tascher de la Pagérie, en
Slægtning af Kejserinde Josefine (skilt 1816),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
