- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
46

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Archæopteryx

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skelet kom til det naturhistoriske Museum i
London, det andet, langt fuldstændigere, findes i
Berlins zoologiske Museum, hvortil det blev
skænket af W. Siemens, som havde betalt
det med 20000 Rm.; Berlin-Museets
Eksemplar ligger væsentlig til Grund for den flg.
Beskrivelse af Fuglen. Efter en uhyre besværlig
Udpræparation for at faa Skelettet frit fra det
omgivende Stenlag, ses et overordentlig
velbevaret Skelet, hvor alle Enkeltheder træder
frem, medens Aftryk af Sving- og Styrefjer
tydelig ses. Hvad der mest iøjnefaldende skiller
A. fra Nutidsfuglene, er, at den har Tænder, at
den paa Forlemmet har 3 klobærende frie
Fingre, og at Halens Skelet er overordentlig
langt med Fjerene siddende langs ned ad

illustration placeholder
Archæopteryx. Museet i Berlin.


Hvirvlernes Sider, ikke som hos Nutidsfuglene
vifteformede paa de tæt sammentrængte
Halehvirvler. Kraniet minder i talrige Enkeltheder om et
Krybdyrkranium; i Kæbebenet findes
kegleformede Tænder siddende i Tandgruber.
Hvirvlerne er hule for og bag som hos Fiskene; af
Halehvirvler findes 21. Der findes baade Hals-
og Bugribben; Brystribbenene har enkelt
Ledhoved, er ret krybdyragtige; selve Brystbenet er
ikke fundet, men har utvivlsomt haft en Kam.
De enkelte Bækkenknogler er ikke
sammenvoksede indbyrdes ej heller med de 5—6
Bækkenhvirvler. Medens Baglemmet stemmer ret
nøje med Nutidsfuglens, afviger Forlemmet ved
de 3 frie klobesatte, ikke fjerbærende Fingre.
Hvad angaar Fjerklædningen, kan man kun
med nogenlunde Sikkerhed tale om Sving- og
Styrefjerene; der fandtes omtr. 6 Haand- og
10 Armsvingfjer, dannende en forholdsvis lille
Vingeflade, medens Halefjerene dannede en
langt større Flade end hos Nutidsfuglene.

A.’s Ydre kan man nogenlunde slutte sig til,
om dens Levevis har man selvfølgelig kun
Formodninger. Fuglen var af Størrelse som en
Krage, var muligvis fjerklædt over det hele,
maaske med Undtagelse af Hovedet, der
utvivlsomt nærmest har gjort et krybdyragtigt
Indtryk. Den har med Lethed kunnet bevæge sig
i Juratidens Plantevækst af Naaletræer,
Koglepalmer o. l.; en dygtig Flyver har den ikke
været, den har vel mest bevæget sig klatrende
i Træerne ved Hjælp af Fødderne og de frie
Fingre og har kun formaaet at flyve ell. svæve
korte Strækninger fra Træ til Træ. Føden
har formodentlig for en væsentlig Del
været Insekter.

A., der levede i Juratiden for vel 7—8
Mill. Aar siden, er det ældste Vidnesbyrd,
vi har om Jordens Fugleliv, og hidtil staar
den ogsaa fuldstændig alene; kommer vi
til dens nærmeste yngre Slægtninge,
Kridttidens Fugle, da har de vel endnu Tænder
som A., men nærmer sig ellers i de fleste
Henseender ganske Nutidsfuglene. (Litt.:
Owen, On the A. [Phil Transact., London
1863]; Dames, »Über A.« [Palæont.
Abhandl. 1884, Bd II]; Id., Ȇber Brustbein,
Schulter- und Beckengürtel der A.« [Sitz.
Berl. Akad. Wiss., Berlin 1897, Bd 38]; G.
Heilmann
, »Vor nuv. Viden om
Fuglenes Afstamning« [»Dansk ornith. Foren.’s
Tidsskr.«, Aargang 7]).
O. H.

Arcidosso [art∫i↱dås.o], By i det
mellemste Italien, Prov. Grosseto, ligger 81
km ØNØ. f. Grosseto i et vulkansk Terrain
V. f. Monte Amiata. (1901) 5900 Indb. A.
har et gammelt Slot, og i Nærheden findes
jernholdige Kilder samt Brud af Lignit,
Kobber og Mangan.
H. P. S.

Arcidæ, Fam. af de med to lige store
Lukkemuskler udstyrede (dimyare)
Muslinger, med fri Gælletraade, ganske
adskilte Kappeblade uden mindste Spor til
Aanderørsdannelse, med dobbelt
Hjerteforkammer og med veludviklet,
byssusdannende Fod. Skallerne er tykke med
udvendigt Laasbaand og en lang Række
Laastænder, der hos Arca er anbragt i en
ret, hos Pectunculus i en krummet Linie, efter
Laasrandens Form. En særlig tropisk Familie,
dog med Repræsentanter i Skandinaviens og den
arktiske Fauna. Familien optraadte allerede i
den ældre Silurformation.
(H. J. P.) C. M. S.

Arcifera, se Springpadder.

Arcimboldus, Johan Angelus, pavelig
Legat, Afladskræmmer, f. i Milano c. 1485,
d. som Ærkebiskop i sin Fødeby 1555. Han
tilhørte en højtstillet Familie; Faderen var
Senator, hans Bedstefader havde været
Kardinal. Han steg tidlig ved Leo X’s Gunst til
høje Stillinger i Kirken og blev 1516 p. Gr. a.
sin Dygtighed og Smidighed udset til det Hverv,
at lede Afladshandelen i Nordtyskland og i
Norden; som pavelig Legat gaves der ham desuden
i alle gejstlige Sager udstrakt Myndighed, og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free