Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdstid - Arbitrage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være Grund til at tillægge dette Hensyn
synderlig Bet., og taget i Alm. vil i de fleste Lande
en gradvis Indskrænkning af A. ikke blot være
socialt og i mange Tilfælde ogsaa fysiologisk
ønskeligt, men vil efter al Sandsynlighed ogsaa
kunne gennemføres uden væsentlige økonomiske
Ulemper. I den Retning har Udviklingen ogsaa
gaaet i den sidste Menneskealder, og nogen
Standsning heri vil næppe ske i den nærmeste
Fremtid.
Det her nævnte Resultat er opnaaet dels
gennem Lovgivningen, dels ved Hjælp af
Arbejdernes egne Organisationer. Lovgivningen har
dog hidindtil i det væsentlige indskrænket sig
til at regulere A. for Børn, unge Mennesker og
Kvinder, medens i adskillige Lande den
Opfattelse har været fastholdt, at Staten ikke burde
gribe ind over for voksne Mænd. Ganske vist er
der fra tidligere Tid hist og her fastsat en
Maksimalarbejdsdag ogsaa for disse, men denne
er i Alm. saa lang, at den kun har faaet ringe
praktisk Bet. I nyeste Tid er der dog ogsaa
paa dette Punkt sket en Ændring, om man
end gaar frem med stor Forsigtighed og
foreløbig har begrænset sig til saadanne Omraader,
hvor særlige Forhold er raadende (jfr.
Arbejderbeskyttelseslovgivning og
Normalarbejdsdag). Det hidtil vundne maa
derfor i det væsentlige tilskrives Arbejderne
selv.
A. i Industrien kan i Danmark efter
Opgørelser, foretagne af De samvirkende
Fagforbund, i Aarene 1872, 1884, 1899, 1907 og 1912,
i Gennemsnit dgl. sættes til henh. 11,4, 10,8, 10,1,
9,8 og 9,4 Timer, og der har saaledes stadig
fundet en Forkortelse Sted, i alt 2 Timer i 40
Aar. 1872 havde herefter 11 % over 12 Timer,
og kun 6 % havde 10 Timer og derunder,
1912 havde derimod 96 % 10 Timer og
derunder, medens saa at sige ingen havde over
12 Timer. Efter en omfattende officiel Optælling
1906 blev Gennemsnittet for hele Landet opgjort
til 9,7 Timer dgl.; 63 % havde nøjagtig 10
Timer, 10 % mellem 9 og 10 Timer og 7 % endnu
mindre, medens 20 % havde over 10 Timer. A.
var kortest i Hovedstaden med 9,4 Timer mod
9,8 Timer i Provinsbyerne og 10,0 Timer paa
Landet. Den korteste A. havde Typografer (8,7).
A. er i Danmark højere end i Amerika og
navnlig end i England og i Australien, men
gennemgaaende lavere end i de øvrige europ. Lande,
hvor der i Alm. arbejdes 10 à 10 1/2 Time dgl.
I Landbruget er A. i 1910 beregnet til 10 à 10 1/2
Time om Sommeren og 8 1/2 Time om Vinteren,
hvilket som Gennemsnit for hele Aaret bliver omtr.
det samme som i Industrien. Ogsaa her er A.
nedadgaaende; siden 1897 er den forkortet med
1/2 à 1 Time. (Litt.: L. Brentano, »Über
das Verhältniss von Arbeitslohn und Arbeitszeit
zur Arbeitsleistung« [1893; dansk Udgave 1894];
John Rae, Eight hours for work [1894]; S. og
B. Webb, Problems of modern industry [1898];
Schadwell, Industrial efficiency [1906];
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«; Art.
»Arbeitszeit«; E. Marstrand, »Nogle nyere
Undersøgelser om Forholdet mellem Arbejdstid og
Arbejdsydelse« [»Nationaløkon. Tidsskr.« 1911],
»Arbejdstiden i Industrien 1906« [»Statistiske
Meddelelser«, 4. Rk., 28. Bd., 2. Hæfte]).
K. R-H.
Arbejdstilsyn, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning.
Arbejdstropper kaldes i Danmark en særlig
Klasse af Værnepligtige, der enten ikke ell. kun
i ringere Grad egner sig til den egl.
Krigstjeneste og derfor anvendes til Vagt- og
Ordonnanstjeneste, samt til Arbejde. De uddannes
enten ved A.’s Depot ell. overføres hertil fra
de kombattante Afdelinger. Den enkelte
Værnepligtige kaldes Arbejdssoldat.
B. P. B.
Arbela, By i Assyrien, i hvis Nærhed, ved
Gaugamela, Alexander den Store tilkæmpede sig
sin sidste Sejr over Dareios (2. Oktbr 331 f.
Kr.); nu Erbil, Ø. f. Mosul.
M. V.
Arber [↱ar-] (Grosser A.), den højeste
Top i Böhmerwald, ligger i Nedre-Bayern og
danner en til alle Sider stejlt affaldende, nøgen
afstumpet Kegle, 1457 m høj.
Arbet [↱a.rbe.t], By i Marokko, se Rabât.
Arbien [↱ar-], Magnus Gustav, Medaillør
(1716—60), var f. i Kria som Søn af en sv.
i Købmand; han røbede tidlig kunstneriske
Evner, maatte dog ud som Sømand, men fik
omsider Lejlighed til at uddanne sig som
Stempelskærer i Kbhvn, var her heldig med fl.
Medailler, saa han med Understøttelse fra Hoffet
kunde nyde Hedlinger’s Vejledning i
Stockholm. Hjemkommen blev han Prinsesse Louise’s
Lærer i Vokspoussering, 1744 Hofmedaillør, 1757
Akademimedlem (Akademiets første Medlem paa
Medaillen over Akademipræses Grev Moltke).
Hans Ry som fremragende Stempelskærer
naaede Udlandet, og kort før sin Død modtog han
en Kaldelse til Skt Petersborg for der at skære
en Mønt til Minde om Kejserinde Elisabeth,
men kom ikke derover. Trods det ansete
Kunstnernavn var og blev hans økonomiske Kaar
kummerlige, hans Løn som Hofmedaillør var
elendig, hans Klager hjalp intet, og han døde
i Armod, der siges af Græmmelse over sine
huslige Besværligheder. Til hans bekendteste
Medailler hører Medaillen over Kronprins
Frederik’s og Prinsesse Louise’s Formæling (1742),
Salvingsmedaillen (1747) og Medaillen i
Anledning af Kunstakademiets Stiftelse (1754).
A. Hk.
arbiter (lat.), rom. Retsudtryk for en
Voldgiftsmand (se Voldgift) ell. en
Voldgiftsdommer, d. v. s. en Dommer, som ikke blot skulde
afgøre, hvad der var Ret imellem Parterne,
men efter bedste Skønnende (arbitrium) løse et
faktisk tvivlsomt ell. indviklet Formueforhold
imellem dem.
V. B.
arbiter bibendi (lat.), Præsident ved et
Drikkelag.
Arbitrage [da. -tra.sjə, fr. -↱tra.з], (af lat.
arbitrium, frivillig, vilkaarlig Bestemmelse) 1)
Bestemmelsen af den fordelagtigste Maade,
hvorpaa en Transaktion kan udføres mellem
forsk. Pladser, særlig i Handelen med Penge,
Veksler og Effekter (Obligationer og Aktier).
Hvis et kontant Beløb skal sendes fra en Plads
til en anden, kan man vælge imellem forsk.
Møntsorter, og man træffer da sin Bestemmelse
efter Priserne paa disse paa Afsendelses- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
