Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsstridigheders Bilæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man for Interessekonflikternes Vedk. har
indskrænket sig til at søge Parterne forligte.
Intetsteds er Grænsen trukket saa skarpt op
mellem de to Grupper af Arbejdsstridigheder som
i Danmark. I en Del australske Stater er ogsaa
Interessekonflikter undergivet retslig Afgørelse,
men i de fleste Lande er man heller ikke for
Retsstridigheder naaet ud over en
forligsmæssig Ordning.
Dette sidste gælder ogsaa for England, der
i Henseende til Udvikling af herhen hørende
Indretninger er gaaet i Spidsen. De eng.
Mæglingsinstitutioner har indtil Mæglingsloven af
1896 haft en fuldstændig privat Karakter,
fremvoksede som de er enten gennem Parternes
eget ell. udenforstaaende Privatmænds Initiativ.
Den almindeligste Form er de faglige
Forligsnævn, hvis Oprindelse gaar tilbage til
de af Fabrikanten Mundella og
Fredsdommeren Kettle 1860 oprettede Raad af
Arbejdsgivere og Arbejdere, af hvilke Mundella’s,
der virkede for Strømpeindustrien i
Nottingham, ikke sigtede ud over en forligsmæssig
Ordning, medens Kettle’s i Bygningsindustrien
i Wolverhampton mere var formet som en
Voldgiftsret, idet Parterne i Forvejen forpligtede sig
til at rette sig efter den afsagte Kendelse. I
den flg. Tid fremstod en Mængde lgn.
Institutioner, mere og mere oprettede ved Overenskomst
mellem Organisationerne, og i næsten alle større
Fag findes der nu eet ell. fl. Forligsnævn. Et
saadant bestaar af et lige stort Antal
Arbejdsgivere og Arbejdere, ud af hvis Midte
Formanden vælges. Inden for Nævnet findes i Alm. et
mindre, staaende Fællesudvalg, hvortil hyppigt
kommer Parternes Sekretærer. Mindre
Retsstridigheder udjævnes for det meste af
Sekretærerne ell. i hvert Fald af det staaende Udvalg,
medens de Sager, der ikke her bringes til
Enighed, kommer til Behandling i det samlede
Nævn. Fjernes Tvisten heller ikke her, kan
anvendes Voldgift, idet enten Nævnet selv
fungerer som Voldgiftsret, ell. der udpeges en uden
for Nævnet staaende Voldgiftsmand. Hyppigst
behandles saavel Retsstridigheder som
Interessekonflikter i Nævnet, men der findes dog
ogsaa Fag, hvor Interessekonflikterne gaar til
et specielt Nævn, medens de i andre Tilfælde
— ligesom i Danmark — afgøres ved direkte
Forhandling mellem Organisationerne. Det er en
meget betydelig Virksomhed, der udfoldes af
Forligsnævnene. 1910 fandtes i alt 262
omfattende 2 Millioner Arbejdere; der
behandledes her i Aarets Løb 1971 Konflikter, hvoraf
1087 bragtes til Afgørelse af Nævnet, og kun i
14 Tilfælde førte Konflikten til
Arbejdsstandsning. Arbejdsstandsningerne fandt saaledes i det
væsentlige Sted uden for det Omraade, hvor
Forligsnævnene virker, og for disses Vedk.
endtes de fleste ved direkte Forhandling. —
Foruden de faglige Forligsnævn findes ogsaa nogle,
af Handelskamrene oprettede, stedligt
begrænsede Forligsnævn (1910: 14), men deres Bet. er
ikke stor. — Allerede i 1860’erne begyndte den
eng. Lovgivning om Bilæggelse af
Arbejdsstridigheder, men først 1896 fik den praktisk Bet.
I dette Aar blev der givet Administrationen
Initiativ til Stridigheders Bilæggelse; board of trade
kan herefter foranledige Forhandling optaget,
efter Anmodning fra en af Parterne udpege en
Forligsmand samt efter Anmodning fra begge
Parter udnævne en Voldgiftsmand; desuden kan
Ministeriet foranledige oprettet Forligsraad,
hvor saadanne skønnes at mangle, en
Bestemmelse, der dog kun er blevet lidet benyttet.
Indtil 1910 har board of trade ifølge denne Lov
behandlet i alt 410 Konflikter og heraf bilagt
omtr. 3/4. 1911 er man dernæst gaaet et Skridt
videre og har oprettet et centralt Raad af
Arbejdsgivere og Arbejdere, der skal virke dels
som Forligsnævn i saadanne Konflikter, som
ikke ud jævnes i de faglige Forligsnævn, dels
som raadgivende Institution over for
Regeringen; desuden udnævntes en fast Forligsmand.
— Ved Siden heraf har man i England, om end
ganske vist endnu paa et ret begrænset
Omraade, efterfulgt det af den australske Stat
Victoria givne Eksempel og gennem
Lovgivningen grebet ind til Regulering af Lønforholdene.
1909 oprettedes saaledes i en Del
hjemmeindustrielle Fag Nævn til Fastsættelse af en
Minimumsløn, og 1912 er til Bilæggelse af den store
Kulstrejke det samme sket for
Kulgrubearbejdernes Vedkommende.
Ogsaa i Tyskland er
Forligsinstitutionerne i det væsentlige voksede frem som et
Resultatet af de af Parterne afsluttede
Overenskomster. Der findes i adskillige Fag een ell. fl.
Forligsinstanser til forligsmæssig ell.
voldgiftsmæssig Behandling af Retsstridigheder;
undertiden bliver ogsaa Interessekonflikter
behandlede her, men Hovedreglen er, at disse gaar til
direkte Forhandling mellem Parterne. Det
Offentliges Indgriben har hidtil været af ringe
Bet. Oprindelig kunde de ved Lov af 1890
oprettede Arbejdsretter, hvis Opgave er at dømme
i individuelle Retsstridigheder, fungere som
Forligsnævn (Enighedskammer), medens der
siden 1901 findes særlige Forligsnævn i
Tilknytning til Arbejdsretterne, men disse har kun
været forholdsvis lidt brugt og træder kun i
Funktion, naar begge Parter er enige om at anmode
derom; 1910 skete dette i 234 Tilfælde.
I Italien findes en lgn. Ordning som i
Tyskland med Enighedskamre knyttede til
Arbejdsretterne; i Frankrig er der ingen faste
offentlige Forligsinstitutioner, men der kan efter
en Lov af 1892 i hvert enkelt Tilfælde oprettes
en Forligskommission med Fredsdommeren som
Leder, for saa vidt begge de stridende Parter
ønsker det; i Holland og Belgien er det
Arbejdsraadene (s. d.), der træder til under
Arbejdskonflikter.
I de forenede Stater i Nordamerika
er der i adskillige Fag ad overenskomstmæssig
Vej oprettet Forligsnævn efter eng. Mønster,
men gennemgaaende benyttes saadanne
Institutioner mindre end i England. En
ejendommelig Stilling indtager en privat Forening »Det
nationale Borgersamfund« (National Civic
Association), der til Opgave har sat sig at søge
Arbejdsstridigheder bilagte; denne har i
adskillige kritiske Tilfælde haft Held med sin
Mægling. I adskillige Stater findes der desuden
offentlige Indretninger af forskellig Form, men de
har gennemgaaende kun haft ringe Bet. Kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
