Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsdeling - Arbejdsdeling (zool.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det tekniske Fremskridt beror nu langt mere
paa egl. Opfinderes bevidste Eksperimenter.
A. optræder under forskellige Former. Først
er der Erhvervsdelingen, under hvilken
det økonomiske Virksomhedsomraade spalter
sig i Erhvervs- ell. Faggrupper (Landbrug,
Industri, Handel, liberale Erhverv m. v.), Fag
(Møllere, Vævere, Bogtrykkere, Vekselerere,
Boghandlere m. v.) ell. Erhverv (Læger,
Sagførere m. v.), en Udvikling, der begynder med
den gryende Kultur, men dog navnlig tager Fart
i nyere Tid, efterhaanden som
Afsætningsmuligheden øges med Befolkningstætheden,
Velstanden og den lettere Transport. Grundlaget for
den moderne Erhvervsdeling maa søges i den
middelalderlige Stad, først og fremmest i
Gennemførelsen af A. mellem By og Land. Fra 16.
til 19. Aarh. fandt ingen synderlig Udvikling
Sted, men i det sidste Aarh. er
Erhvervsdelingen trængt igennem mere og mere, baaret frem
af Kapitalismen. Og den fortsættes vedblivende.
De private Husholdninger maa afgive mere og
mere til selvstændige Erhverv (Bagning,
Brygning, Syning, Vask og Strygning m. v. og i
nyeste Tid: Vinduespudsning, Støvsugning m.
m.), og efterhaanden som der opstaar ny
Behov, dukker der helt ny Næringsveje op
(Gasværker, alt, hvad der er fremkommet i
Tilknytning til Elektriciteten, Margarinefabrikker, en
lang Række kemiske Industrier m. v. er alle
komne op siden Midten af 19. Aarh.). Man
regner i England allerede med 12000 forskellige
Livsstillinger. Næst efter Erhvervsdelingen maa
nævnes den stedlige ell. internationale
Arbejdsdeling. Gennem denne bliver
Beboerne i de forskellige Egne delagtige i de
enkelte Strøgs Fortrin, hvad enten disse bestaar
i mineralske Rigdomme ell. har deres Udspring i
Klimaet ell. i andre naturlige Omstændigheder
ell. muligvis er erhvervede gennem en
Udvikling. Endelig viser A. sig ogsaa inden for den
enkelte Bedrift, hvor, efterhaanden som
Bedrifterne vokser i Størrelse, Delingen mellem det
ledende og det underordnede, rent tekniske
Arbejde bliver stadig skarpere, samtidig med,
at Arbejdsprocessen i stigende Grad opløses i
en Række Arbejdsspecialiteter, saaledes at den
enkelte Arbejder kun udfører en enkelt lille
Del (teknisk Arbejdsdeling). Den tekniske
A. er særlig gennemført inden for
Fabriksindustrien og har sammen med denne navnlig
udviklet sig i 19. Aarh. Det var fortrinsvis denne
Form for A., der vakte Adam Smith’s
Opmærksomhed, den Forfatter, der, om end ikke
tidligst, saa dog stærkest har fremhævet de store
økonomiske Fordele, som A. rummer. Han
viser bl. a. dette gennem et senere atter og atter
benyttet Eksempel fra Knappenaalsfabrikationen.
En enkelt Arbejder kunde, naar han skulde
være ene om Arbejdet, højst lave 20 Naale om
Dagen; men ved Arbejdsdelingen forøges den
enkelte Arbejders Produktivitet umaadeligt,
fordi han opnaar en stor Færdighed i den lille
Del af Arbejdet, som han udfører. Adam Smith
nævner en Naalefabrik med 10 Arbejdere, der
daglig kunde tilvirke 48000 Naale ell. 240 Gange
fl., end der kunde fremstilles uden A.
Udviklingen fortsættes i nyere Tid stedse
hastigere, men paa adskillige Omraader trænger
A. dog kun langsomt igennem. Dette er
Tilfældet overalt, hvor Befolkningen bor spredt og
Kommunikationsmidlerne er lidet udviklede,
altsaa i Europa navnlig i de østlige Lande og som
Helhed særlig paa Landet, medens den i de
store Byer er gennemført til det yderste.
Desuden er en Deling inden for det
landbrugsmæssige Arbejde ogsaa i sig selv vanskelig, alene
fordi man naturligvis ikke kan pløje, saa og
høste paa samme Tid.
A. er dog ikke uden Ulemper. Det, der er det
moderne Samfunds Styrke, er ogsaa dets
Svaghed. Den enkelte Arbejder, som kun er opøvet
i en enkelt speciel Færdighed, vil staa langt
mere hjælpeløs, naar Indtrædende Forstyrrelser
gør ham arbejdsløs, og dette sker nu, da der
arbejdes for Verdensmarkedet, tilmed langt
lettere end før, da Afsætningen var begrænset til
det nærmeste Opland. Under en vidt dreven
Erhvervsspecialisering trues den enkelte
Bedrift og undertiden det hele Fag af en lgn.
Fare. Daarlige Konjunkturer vil naturligvis
virke langt mere ødelæggende for en stærkt
specialiseret Bedrift end for en Bedrift, der har
fl. Strenge paa sin Bue. Ogsaa for et helt Land
er Risikoen betydelig større, hvis dets
Erhvervsliv er blevet særlig ensidig udviklet. Desuden
vil det ensformige Arbejde kunne virke
trættende og sløvende, noget, der dog kan bødes
paa gennem en Forkortelse af Arbejdsdagen,
hvorved der bliver Lejlighed til anden
Sysselsættelse i Fritiden. (Litt.: De systematiske
Fremstillinger af Samfundsøkonomien [se
Samfundsøkonomi]; Schmoller, »Die
Tatsachen der Arbeitsteilung« og »Das Wesen
der Arbeitsteilung und die soziale
Klassenbildung« [Jahrbuch f. Gesch. u. Verwalt. 1889,
1890]; Bücher, »Enstehung der
Volkswirtschaft« [1906]; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, Art. »Arbeit«).
K. R.-H.
Arbejdsdeling (zool.). A. i videste Forstand
findes hos de fleste, ja sandsynligvis hos alle
levende Væsener; selv hos Urdyrene,
Protozoerne, som dannes af en eneste Celle, viser der
sig en Modsætning mellem forskellige Dele, for
saa vidt som man kan skelne mellem et ydre
Ektoplasma, der yder Beskyttelse, og hvortil
Bevægelse, Respiration og Næringstilførsel er
knyttet, og et Endoplasma, hvor Fordøjelsen
foregaar, og hvori Kernen, hvoraf Formeringen
afhænger, er anbragt. Undertiden kan flere
Urdyrceller slutte sig sammen i Kolonier og
derved danne ligesom en Overgang til de højere
Dyr, Metazoerne; disse er nemlig ogsaa at
betragte som Cellekolonier, men rigtignok Kolonier
af indbyrdes ganske forsk. uddannede Celler,
samlede i Væv og Organer med forsk. Udseende
og forsk. Funktion, — Cellesamfund med A. De
højere Dyrs Individer fører gerne et selvstændigt
Liv; dog kan ogsaa her et større Antal slutte
sig sammen og, under en mere ell. mindre vidt
dreven indbyrdes A., danne organisk fast
forbundne »Kolonier« ell. mere løst forbundne
»Stater« ell. »Samfund«, i hvilke de enkelte Dyr er
frie. Eksempler paa det sidste afgiver Myrer,
Bier og Termitter med deres Forplantningsdyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
