Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsanvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling skrider frem, desto nødvendigere bliver
det derfor, at der skabes en Institution — en
Arbejdsbørs i Lighed med
Varebørserne — hvor alle Traadene ude fra
Arbejdsmarkedet samles som i et Knudepunkt,
og hvor Arbejdskraften kan finde Afsætning
efter de særlige Regler, som dens
Ejendommelighed som Vare nu en Gang betinger.
En slig Arbejdsanvisning vil være til Fordel
baade for Samfundet, for Arbejdsgiverne og for
Arbejderne.
Arbejdsanvisningens Indvirkning paa
Produktionen vil vise sig i en Forøgelse af
Samfundets Produktionstempo, idet de paagældende
Parter lettere vil finde hinanden, saaledes at
der ikke tabes Tid, forinden et planlagt Arbejde
kan paabegyndes. Og samtidig vil
Arbejdsanvisningen vise sig i en kvalitativ og
kvantitativ Forøgelse af selve Produktionsudbyttet,
idet Anvisningen jo gaar ud paa at sætte den
rette Mand paa den rette Plads. Det er
imidlertid ikke alene inden for Produktionens
Omraade, at Samfundet sporer de gode
Virkninger af en bedre Organisation paa
Arbejdsmarkedet; ogsaa inden for Fattigplejens og den
kriminelle Retsplejes Omraade høster Samfundet
Fordel deraf.
For Arbejdsgivernes Vedkommende
sparer Arbejdsanvisningen dem for mange
overflødige Forespørgsler om ledige Pladser.
Dernæst øges deres Dispositionsevne, hvilket
navnlig er af Bet. for Industriens Arbejdsgivere,
hvortil yderligere kommer, at
Arbejdsanvisningen i mange Tilfælde vil kunne beskytte
Arbejdsgiverne mod Tab ved Anvendelse af uduelig
Arbejdskraft.
Set fra et Arbejderstandpunkt har
Arbejdsanvisningen den store Fordel, at den
sparer den ledige Arbejder for at spilde sin
Tid med at drage rundt fra Arbejdsplads til
Arbejdsplads, ligesom den beskytter ham mod
de Farer, en saadan Omflakken medfører.
Hvad der i det foregaaende er sagt om den
Nytte, Samfundet og de direkte interesserede
Parter kan have af Arbejdsanvisningen, gælder
rent principielt. Om disse Forhold ogsaa
kommer frem i Praksis, afhænger af visse alm.
Forudsætninger, som man i alt kan samle i flg.
5 Punkter, nemlig: en god Arbejdsanvisning 1)
bør være upartisk, 2) bør være centraliseret,
3) bør kunne tilfredsstille Efterspørgslens
kvalitativt forskellige Behov, 4) bør være elastisk
og 5) bør stille sine Tjenesteydelser gratis til
Parternes Disposition.
Den første Betingelse for at et
Arbejdsanvisningskontor kan opfylde sit Formaal, er, som
sagt, at det bevarer en streng Neutralitet.
Ethvert Forsøg paa at drage
Arbejdsanvisningen ud af dens neutrale Stilling og gøre den til
et Led i Dagens sociale Kampe, vil ikke alene
svække de positive Fordele, som man ellers vil
kunne have deraf, men vil tillige bidrage til at
skærpe de bestaaende sociale Modsætninger.
Arbejdsanvisningen hviler i sin inderste Grund
paa en ren psykologisk Forudsætning, nemlig
paa Parternes Tillid til dens fulde Objektivitet.
Men hertil kommer altsaa yderligere de ovf.
nævnte mere ell. mindre afgørende
Forudsætninger for Institutionens Nytte.
Arbejdsanvisningen maa saaledes være centraliseret,
d. v. s. Arbejdsanvisningskontorerne inden for
et vist Omraade maa forbindes med hverandre
gennem et Hovedkontor for at kunne løse den
dobbelte Opgave, ikke blot at lede
Arbejdskraften hen til de Pladser, hvor der i
Øjeblikket er Anvendelse for den, men ogsaa for at
kunne faa den bort igen, saa snart
Arbejdsforholdet er opløst. Arbejdsanvisningen maa
kunne gennemføre Princippet: den rette
Mand paa den rette Plads, den maa
kunne gøre det hurtigt og sikkert, og
den maa kunne gøre sit Arbejde
vederlagsfrit for Parterne. Er den ikke fuldt ud i Stand
hertil, vil Arbejdsanvisningens Bet. og Nytte
ogsaa være i samme Grad formindsket.
Et Blik paa Forholdene i de forskellige Lande
viser, at der som Resultat af den økonomiske
og faglig-organisatoriske Udvikling er opstaaet
en hel Række væsensforskellige
Former for Arbejdsanvisning. Man kan
dele disse Former i to Hovedgrupper, nemlig
i offentlig og privat Arbejdsanvisning, og hver
af disse omfatter igen flg. Arter:
| Privat Arbejdsanvisning: | |
| a. | Arbejdsanvisning, oprettet i Erhvervsøjemed (Fæstekontorer). |
| b. | Arbejdsanvisning, oprettet af Arbejdsgivere (ensidig faglig Arbejdsanvisning). |
| c. | Arbejdsanvisning, oprettet af Arbejderne (ensidig faglig Arbejdsanvisning). |
| d. | Arbejdsanvisning, oprettet af Arbejdsgivere og Arbejdere i Fællesskab (paritetisk faglig Arbejdsanvisning). |
| Offentlig Arbejdsanvisning: | |
| a. | Kommunal Arbejdsanvisning. |
| b. | Stats-Arbejdsanvisning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
