Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderoverenskomster - Arbejderpartier, se Arbejderspørgsmaalet og Socialdemokrati - Arbejderretter, se Arbejdsstridigheders Bilæggelse - Arbejdersparekasser, se Sparekasser - Arbejderspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling. Til Belysning af det sidste Punkt skal
her anføres, at man allerede 1899 ved
Afslutningen af den store Lockout i Overenskomsten af 5.
Septbr 1899, det saakaldte
Septemberforlig, paabegyndte en i alle andre Lande ukendt
Kodifikation af A.’s alm. Bestemmelser, idet det
i den nævnte Forligsakt bl. a. fastslaas, at der
altid skal gives et Varsel paa 14 Dage forinden
en Arbejdsstandsnings Iværksættelse, og at alle
Overenskomster skal have en Opsigelsesfrist paa
mindst 3 Maaneder.
Overenskomstsystemet har baade sine
økonomiske og sociale Fordele. Hvis det
kun var til Fordel for den ene af Parterne, vilde
det være utænkeligt, at Overenskomsterne kunde
faa varig Bet. for Ordningen af
Samarbejdsforholdet. For Arbejdsgiverens Vedk. er det først
og fremmest af Bet., at Systemet sikrer ham
Arbejdsro. Under uregulerede Arbejdsforhold
kan Arbejderne nedlægge Arbejdet naarsomhelst,
og en saadan Arbejdsstandsning vil i de
allerfleste Tilfælde paaføre Arbejdsgiveren et
økonomisk Tab, enten direkte derved, at den
stedfindende Produktion helt ell. delvis ødelægges,
ell. indirekte derved, at han mister Kunder og
nye Ordrer. Denne Risiko for Tab som Følge
af Arbejdsstandsning forsvinder imidlertid, naar
der afsluttes en A., idet Arbejderne samtidig
fraskriver sig Retten til at standse Arbejdet, saa
længe Overenskomsten varer. Foruden
Arbejdsfred opnaar Arbejdsgiveren endvidere at forøge
sin Kalkulationsevne, idet han altid, saa længe
Overenskomsten varer, er i Stand til nøjagtig at
kalkulere sine Udgifter til Arbejdsløn. Endelig
bet. Overenskomstsystemet en for store
Virksomheder meget betydelig Simplificering af den
personlige Arbejdskontrakt. For
Arbejderklassens Vedkommende ligger Betydningen af
Overenskomstens Eksistens deri, at den for en Rk.
Aar fastlægger den Basis, hvorpaa dens hele
materielle Standard hviler. For den enkelte
Arbejder er det dernæst af Vigtighed, at han er
sikret mod vilkaarlig Behandling fra
Arbejdsgiverens Side, idet han til enhver Tid kender
sine Rettigheder, ligesom han er sikret mod, at
hans sociale Levevilkaar forringes, fordi han
skifter Arbejdsplads.
I de senere Aar har man i de forsk. Lande
udarbejdet Fortegnelser over Antallet af
afsluttede A. I England fandtes saaledes efter en
Opgørelse i 1910 i alt 1696 Lands- og
Lokaloverenskomster, omfattende 2400000 Arbejdere;
i Tyskland finder der en aarlig Opgørelse Sted,
der 1913 udviser godt 10000 Overenskomster (over
Halvdelen er Firmaoverenskomster) med 1 1/2
Mill. Arbejdere. Lgn. aarlige Opgørelser findes
i Sverige, Østerrig og Frankrig, men i disse
Lande tælles kun de i vedk. Aar i Kraft traadte
Overenskomster.
For Danmarks Vedk. findes en Opgørelse
pr 1. Jan. 1913 omfattende 1877 Overenskomster,
hvoraf 724 afsluttede mellem
Arbejderorganisationer og uorganiserede Mestre enkeltvis; disse
724 Overenskomster omfattede imidlertid kun 1303
Arbejdere. De resterende 1153 Overenskomster
regulerede Arbejdsforholdene for 107929
Arbejdere (heraf 10714 Kvinder). Mellem
Arbejdsgivere, der stod som Medlemmer af Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening, og Arbejdere, der
henhørte under De samvirkende Fagforbund, var
indgaaet i alt 270 Overenskomster, omfattende
65053 Arbejdere; mellem Arbejdsgivere under
Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og
Arbejdere uden for De samvirkende Fagforbund
i alt 46 Overenskomster, omfattende 14586
Arbejdere; mellem Arbejdsgivere uden for Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening og Arbejdere
under De samvirkende Fagforbund 626
Overenskomster, omfattende 19811 Arbejdere, og
endelig var der mellem Arbejdsgivere og Arbejdere,
der begge staar uden for de nævnte
Hovedorganisationer, afsluttet 211 Overenskomster,
omfattende 8479 Arbejdere. Overenskomsternes
Varighed, d. v. s. Tiden beregnet fra
Indgaaelsestiden til Udløbstiden, uden Hensyn til senere
Fornyelser, varierer i Danmark fra 1—10 Aar.
71 Overenskomster havde en Varighed af 1 Aar,
142 en Varighed af 2 Aar, 285 af 3 Aar, 201 af
4 Aar, 282 af 5 Aar, 36 af 6 Aar, 1 af 7 Aar, 21
af 8 Aar, 3 af 9 Aar og 1 af 10 Aar. For 110
Overenskomster kan Varigheden ikke oplyses.
(Litt.: A. Høyer, »Den social-politiske
Lovgivnings nuv. Stilling til Forholdet mellem
Arbejdsgiver, og Arbejder« [Kbhvn 1909]; samme,
»Arbejdsforholdet som Retsproblem i de
skandinaviske Lande« [»Nationaløk. Tidsskr.« 1911];
E. Mackeprang, »Danske
Arbejds-Overenskomster« [Kbhvn 1909]; Fanny Imle, »Die
Tarifverträge in Deutschland« [Jena 1907]; A.
Hüglin, »Der Tarifvertrag« [Stuttgart 1906];
»Beretning fra Fællesudvalget af 17. Aug. 1908
ang. Arbejdsstridigheder« [Kbhvn 1910]).
E. M-g.
Arbejderpartier, se
Arbejderspørgsmaalet og Socialdemokrati.
Arbejderretter, se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse.
Arbejdersparekasser, se Sparekasser.
Arbejderspørgsmaalet er Betegnelsen for
alle de Bestræbelser, der gaar ud paa at
forbedre Arbejderklassens sociale og økonomiske
Stilling, og udgør Hovedbestanddelen af det
saakaldte sociale Spørgsmaal. For at der kan
fremkomme et saadant socialt Spørgsmaal, er
det ikke tilstrækkeligt, at der i denne ell. hin
Retning opstaar et Misforhold mellem den
faktisk eksisterende Ordning og det etisk rigtige,
men der maa desuden være en Erkendelse til
Stede fra de i Sagen interesserede Parter af,
at der virkeligt eksisterer et saadant Misforhold.
Naar der f. Eks. i ældre Tider ikke eksisterede
noget A., var det mange Gange ikke, fordi
Arbejderklassen blev bedre behandlet end nu, men
fordi det endnu ikke var kommet til
Arbejderklassens og for øvrigt ogsaa til de andre
Samfundsklassers Erkendelse, at det kunde være
anderledes. Aarsagerne til den moderne
Arbejderbevægelse er saaledes ikke altid at søge i en
Forværring af Standens Kaar, men maa nok
saa meget søges i Arbejdernes voksende
Erkendelse af de sociale og økonomiske Misforhold.
Foruden i den voksende Erkendelse af et
eksisterende Misforhold maa Aarsagerne til
den moderne Arbejderbevægelse
fortrinsvis søges i den økonomiske og sociale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
