Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arbejderhaver, se Kolonihaver
- Arbejderhygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A
Arbejderhaver, se Kolonihaver.
Arbejderhygiejne omfatter paa den ene Side
Kendskaben til de sundhedsfarlige
Paavirkninger, som særlig Arbejderbefolkningen er udsat
for, paa den anden Side Læren om Midlerne til
at undgaa ell. modarbejde dem. Arbejdernes
Levetid, især Fabrikarbejdernes og
Byarbejdernes, er, som Statistikken viser, kortere end de
øvrige Samfundsklassers, et Forhold, som har
sine Aarsager i de Vilkaar, hvorunder
Arbejderne lever. Disse kan indeholde Farer for
Sundheden, som det til Dels ell. fuldstændigt
er muligt at afværge, nemlig ved forbedret
Ernæring, ved sundere Boliger, ved
Foranstaltninger, som ordner selve Arbejdet
overensstemmende med Sundhedslærens Fordringer.
En hensigtsmæssig Ernæring er en
nødvendig Forudsætning for Arbejdsdygtighed.
Naar Arbejderen ved lav Arbejdsløn henvises
til at leve af de billige Kulhydrater, synker
Arbejdskraften, og Sygeligheden tiltager.
Derfor er den kartoffelspisende irske Arbejder svag
og sygelig i Sammenligning med den velnærede
eng. Arbejder. Den jap. Arbejder, som
udelukkende lever af Ris og Grønsager, staar i
Legemsstyrke tilbage for Kineseren, som tillige
spiser Flæsk og Kød. At en Plantekost, som
indeholder en rigelig Mængde kvælstofholdige
Grønsager, er i Stand til at ernære en
arbejdende Befolkning, viser ganske vist Erfaringer
fra tropiske Lande (Indien); men i det
tempererede og kolde Klima vil i Længden Kødspiser
være nødvendige for at holde Kræfterne
vedlige. Ernæringsfysiologien viser, at en jævnt
arbejdende Mands dgl. Kost maa indeholde de
Næringsstoffer, som findes i 110—120 g
Æggehvidestoffer, 60 g Fedt og 500 g Kulhydrater.
For at vise Arbejderen, hvorledes han kan opnaa
dette paa den billigste Maade, har man
beregnet Indholdet af Næringsstof i de mest brugelige
Retter og af disse sammensat Spisetabeller for
Arbejderfamilier med Angivelse af
hensigtsmæssig ordnet Kost for hver Dag i Ugen. Det opnaas
dog kun vanskelig at skaffe saadanne
Forskrifter Indgang i det praktiske Liv, hvor mere
alm. diætetiske Raad snarere kan vente
Tilslutning. For Arbejderne er de billigere
Kødsorter, ogsaa Lever, Hjerte, Lunge, Blod, af
stor Værdi, selv Brusk og Senevæv egner sig
til Geléer og Sylter. Billige Fiskearter, særlig
Sild, p. Gr. a. dens Fedtrigdom, Flæsk, ogsaa
Kunstsmør fortjener at anbefales. Gode og
billige Næringsmidler er ogsaa skummet Mælk,
Ost og Kernemælk. Billig Plantekost faas af
Ærter, Bønner, Kartofler blandet med dyrisk
Føde; derimod er Grønt og Frugt vel billigt,
men af ringe Næringsværdi. Krydderierne er
vigtige Bestanddele af Arbejderkosten, fordi de
giver selv Retter, tillavede af tarvelige
Bestanddele, Velsmag. En lign. Rolle spiller for
Arbejderen Snapsen til Maden; men da
Brændevinen i saa Henseende fuldstændig kan
erstattes ved andre Krydderier, da den ved at nydes
i lidt forøget Mængde, i Stedet for at forøge
Appetitten stiller Sultfølelsen ved sin Virkning
paa Nervesystemet og desuden ved sine ætsende
Virkninger fremkalder Mavekatarr, er det en
af A.’s første Opgaver at indskrænke
Brændevinsforbruget, som saa let vokser op til at blive
Arbejderbefolkningens største Ulykke (se
Afholdssagen). Alle Arbejdere, som yder
stærkere Muskelarbejde, trænger til rigelig
Drikke, og hertil er Te, Kaffe, Bouillon, let
hvidt Øl mest passende og fuldkommen
tilstrækkeligt. Naar et langvarigt, større Arbejde
forestaar, maa man for enhver Pris søge at
undgaa den Slaphed, som følger paa Nydelsen
af alkoholholdige Drikke; i saa Fald fortjener
en rigelig krydret animalsk Kost og god Kaffe
at anvendes. Bl. Husmødre i Arbejderklassen
træffes ofte Uvidenhed om Kogekunstens Regler,
om Tillavning af velsmagende Retter og
hensigtsmæssig Sammensætning af Maaltiderne.
Dette har i England og Tyskland givet
Anledning til Dannelsen af Foreninger med det
Formaal at oplære fattige Piger i Madlavning,
overensstemmende med Ernæringslærens
simpleste Regler. En saadan Undervisning maa
hensigtsmæssigst gaa ud fra Befolkningens
vanemæssige Levemaade og herpaa bygge videre.
(Litt.: Munk og Uffelmann, »Die
Ernährung des gesunden und kranken Menschen«
[Leipzig 1887]; Meinert, »Wie nährt man
sich gut und billig?« [Mainz 1882]; Torup og
Christmas-Dirkinck-Holmfeld,
»Hvorledes skaffes god og sund Kost for den
billigste Pris?« [Kbhvn 1884]).
Et Hovedpunkt i A. er Tilvejebringelsen af
sunde Boliger for den arbejdende
Befolkning. Særlig i denne Samfundsklasse er mange
Sygdomme Følger af indskrænkede, overfyldte,
slet ventilerede, fugtige Boliger, og disse bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0009.html
