Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rendal, øvre - Rendant - Rende, Camillo Siciliano di - Rendearbejde - Rendebøsse - Rendegarn - Rendehest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rendal, øvre, Herred i Glommedal
Politidistrikt, Nord-Østerdal Sorenskriveri, Hedmark
Fylke, 1809 km2, (1921) 1793 Indb.. altsaa vel
0,8 pr km2 Land. Herredet, der tillige udgør
øvre R. Hovedsogn under R. Præstegæld,
begrænses af flg. »Herreder: Ytre R.,
Stor-Elvedal, Sollien, Lille-Elvedal, Tynset, Tolga og
Engerdal.
R. gennemstrømmes med Hovedretning fra
N. til S. af Glommen og Rena, foruden af flere
mindre Elve. Strækningen V. f. Glommen er et
i de højere Strøg skovbart Fjeldparti, hvis mere
bemærMbare Toppe er Nehatten (1316 m) i den
vestlige og Grøttingsbratten (1140 m) i den
østlige Del. Selve Glommendalen er inden for
dette Herred forholdsvis trang med stejle,
skovbevoksede Sider; her findes kun faa Gaarde.
Strækningen mellem Glommendalen og Renas
Dalføre aftager i Bredde N. over og har ingen
særlig fremtrædende Fjeldtoppe. Renas
Dalføre deler sig N. f. øvre R. Kirke i Tyslas og
Finstadelvens Dalføre. Saavel Tyslas som
Finstadelvens Dalføre er trangt, med stejle Sider
og liden Bebygning; det førstnævnte har endog
saa godt som ingen Bebygning. Selve Renas
Dalføre er bredere om end ogsaa med stejle
Sider. Den væsentligste Del af Herredets
Bebygning findes samlet omkr. Hovedkirken.
Strækningen mellem Renas og
Fæmundselvens Dalføre udgør den midterste og største
Del af Herredet med ensformede
Højfjeldsvidder, store Myrer og svagtstrømmende mindre
Elve, bl. hvilke bør mærkes Mistra og
Sølenelven, der tilhører henh. Glommens og
Fæmundselvens Nedslagsdistrikt. Over
Fjeldvidden hæver sig enkelte Toppe, bl. hvilke
fremhæves Rendalssølen (1751 m) i SØ.,
Kværningshøgda (1275 m) og løstre Graahøgda (1435 m)
nogenlunde i Midten samt Elgepiggem (1604 m)
mod NØ. i Grænsen mod Tolgen.
Af Herredets Omraade er c. 1/3 bevokset med
Skov. Agerbrug er i Fremgang, hvad selve
Driften angaar, men anvendes ikke i nogen stor
Udstrækning. Fædrift, hvortil Herredet er vel
skikket, anses for at være i god Fremgang. Bl.
større Gaarde kan nævnes: Hanestad, Grøting,
Haarset, Berset, Bjøntegaard, Fonnaas og Unset.
Af Veje bør mærkes den Hovedvej, som fra
ytre R. fører op forbi øvre R. Kirke og videre
gennem Tyslas Dalføre til Tønset, samt den
Hovedvej, som fra øvre R. Kirke fører over til
Hanestad Jernbanestation i Glommendalen.
Mellem Midtskøgen i Tyslas Dalføre og
Barkald Jernbanestation i Glommendalen
(Lille-Elvedalen) er Bygdevej, hvorhos en saadan
fører op gennem Finstaddalen til Gaarden
Finstad. For øvrigt er Vejforbindelserne
hovedsageligt indskrænkede til Gaard- og Fjeldveje;
endog i Glommendalen findes ikke inden for
dette Herred off. Kørevej langs Elven. I
Glommendalen gaar derimod den smalsporede
Hamar— Trondhjemsbane med Stationerne
Hanestad og Atna (357 m); den sidste i
Stor-Elvedalen, men ved Grænsen af R. Antagen
Formue 1921 var 11,3 Mill. Kr og Indtægt 1151239
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Hedemarkens Amt« [Kria 1902];
G. Tank, »Om R.’s Almenning i 18. Aarh.«
[Kria 1909]).
(P. N.). M. H.
Rendant (fr.), Kasseforvalter,
Regnskabsfører.
Rende [’rænde], Camillo Siciliano
di, rom. Kardinal og Diplomat, f. i Neapel 9.
Juni 1847, d. 16. Maj 1897. Han opholdt sig
meget i Frankrig, blev præsteviet 1871,
Ærkebiskop af Benevent 1879 og Kardinal 1887.
A. Th. J.
Rendearbejde, se Rending.
Rendebøsse, Bue, Flitsbue, med Skæfte og
Løb. Buen er for Styrkens Skyld dannet af tre
Grene, de to kortere end den mellemste. I Løbet
er der to Riller, gennem hvilke Buestrengen
kan slaa. Strengen spændes og bringes til at
gaa af ved en Stillepind. Man kan skyde med en
Told af Træ, i hvis ene Ende der er en Syl.
Fr. K.
Rendegarn, Rending, er en, særlig ved
Husflidsvævning benyttet Betegnelse for
Kædegarn, se Vævning.
Rendehest, Benævnelse fra Tavl,
Tavlespillet, paa en Brik, der staar »i Rad«, men ved
at flyttes et Trin danner en ny Rad, Række,
og ved at flyttes tilbage igen atter danner den
første Rad, Række. »Af Rad«, »i Rad«.
Fr. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
