Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Religionsfilosofi - Religionsfred - Religionsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høffding’s R. (1901), hvor Religionens Væsen
bestemmes som Troen paa Værdiens Bestaaen.
De Opgaver, som en moderne R. vil have
at behandle, kan samles under følgende
Synspunkter. 1) En erkendelsesteoretisk Del, som
gør rede for, hvorledes den religiøse Tænkning
forholder sig til den videnskabelige. Sker
Overgangen fra den sidste til den første jævnt ell.
gennem et Spring? Bliver Forklaringen af
spekulativ ell. kritisk Art?. I første Fald dannes
Overgangen gennem en Metafysik, i andet Fald
støtter den sig særlig til Moralen. Her
behandles Begrebet »det Absolutte«, Værdisynspunktets
Ret og Bet., og den religiøse Erkendelses
begrebsmæssige ell. symbolske Karakter. 2) En
psykologisk Del, som giver en Analyse af det
religiøse Sjæleliv med dets Motiver (se
Religion og Religionspsykologi). For
den nyere Behandling træder denne Opgave
afgjort i Forgrunden. Grundspørgsmaalet bliver,
om det mystiske ell. det moralske Synspunkt
er det højeste. Udtrykker Selvhengivelsen til
det uendelige ell. Selvhævdelsen over for
Naturen bedst Religionens Væsen? 3) En
kosmologisk Del, som gennemfører en religiøs
Helhedsanskuelse over for Tilværelsen. Her bliver
det store Spørgsmaal om det personliges Ret
til at anvendes paa det guddommelige. Teisme
ell. Panteisme bliver Modsætningen.
Aabenbaring og Under bliver her at bestemme. Bliver
det harmoniske ell. disharmoniske Synspunkt det
herskende i en religiøs Verdensanskuelse? 4) En
hist. Del, der giver en Sammenstilling af alle
de forsk. Religioner. Er een Religion den
højeste, ell. Ideler den Æren med flere ell. een til?
Kristendommens Absoluthed spørges der om.
Og hvorledes skal den hele Række af Religioner
bedømmes? Som en Trinfølge, en opadstigende
Udvikling, hvor Sandheden først naas til sidst?
ell. som en Samling af Oplevelser, der hver for
sig har sin fulde Sandhed for de Troende, idet
det kun er Dannelsesniveauet, der er
forskelligt? (Litt.: Foruden de i Teksten nævnte:
Pünjer, »Gesch. d. chr. R.«, I—II
[1880—83]; C. P. Tiele, »Einleitung in die
Religionswissenschaft«, I—II [1899]; H. Siebeck, »R.«
[1893]; Landmark, »R.« [Norsk, 1908]; F. C.
Krarup, »R.« [1905 og 1921]; Chr.
Glarbo, »Den kristelige Erkendelse« [1905];
Geismar, »R.« [1924]).
F. C. K.
Religionsfred, en Fredsslutning, hvis
Hovedbestemmelser vedrører religiøse Forhold. Den
mest kendte R. er Freden i Augsburg 1555 (se
Reformation).
A. Th. J.
Religionsfrihed, Retten for de Enkelte i
Samfundet til at bekende og offentlig øve og
lære deres Religion. I Begrebet R. ligger for
det første, at den Enkelte ikke kan tvinges til
at antage nogen bestemt Religion ell. Religion i
det hele, men at Staten har overladt Valget
af Religion til enhver Enkelts egen
Samvittighed. Dernæst ligger der i Begrebet, at Staten
respekterer, i fornødent Fald ogsaa beskytter,
den Religion, som den Enkelte har valgt,
saaledes at han paa den ene Side ikke nødes til
Handlinger, som vilde stride mod hans
religiøse Opfattelse, og paa den anden Side faar
Frihed til at holde sin Gudstjeneste og øve sin
Religion. Endelig ligger der ogsaa i
Religionsfrihedsbegrebet, at den enkelte Person eller det
enkelte religiøse Samfund har Ret til at drive
offentlig Propaganda for sin Religion. R.’s
Indførelse betyder imidlertid ikke, at Staten
betragter Religionen som sig uvedkommende.
Netop fordi Religionen er den vigtigste Støtte
for Moralen og det ordnede Samfundsliv, vil
Staten altid være interesseret i Religiøsitetens
Vedligeholdelse og Styrkelse. Samtidig med, at
Staten hævder R., vil den derfor efter Evne
understøtte Religionssamfundene, noget mere
ell. noget mindre i det enkelte Tilfælde, alt
efter vedk. Samfunds Bet. I Danmark f. Eks.,
hvor hele Befolkningen paa c. 1 1/2 % nær
bekender sig til den evangelisk-lutherske
Kristendomsopfattelse, har Staten erklæret denne for
den normale i Landet og derfor fortrinsvis
understøttet den. Ligeledes kan Staten ogsaa
lægge Baand paa Lysten til i det hele at kaste
Religionen bort ved som i Danmark at gøre
Religionen til et Undervisningsfag i Skolen. Det
vil fremdeles være indlysende, at Staten ikke
ved Religionens Udøvelse taaler Handlinger ell.
Ord, som strider mod Sædeligheden ell. mod
god Orden, og naturligvis maa den religiøse
Propaganda ogsaa holde sig inden for visse
Rammer. Som Følge heraf kan det meget vel
forliges med Religionsfrihedsprincippet, at visse
Religionsformer forbydes, saaledes naar de
nordamerikanske Fristater har forbudt
Mormonismen, for saa vidt den lærer Flerkoneri,
ell. naar Norge ikke har tilstedt Jesuitter
Adgang til Landet. Staten vil ogsaa have Ret til
at kræve en formuleret Trosbekendelse af hvert
religiøst Samfund. Endvidere maa Staten
ogsaa principielt kunne fordre, at ingen enkelt
unddrager sig sine Borgerpligter under
religiøse Paaskud. Dog er der paa dette Punkt
særlige Vanskeligheder, eftersom faktisk
Iagttagelsen af de borgerlige Pligter kan medføre
Samvittighedstvang, saaledes f. Eks.
Iagttagelsen af Værnepligten for saadanne Adventister
og Kvækere, som anser al Krigstjeneste for
Synd. I slige Tilfælde bør begge Parter og
fortrinsvis Statfti kunne lempe sig. Med
Religionsfrihedsprincippet lader det sig endelig
ogsaa forlige, at Staten for enkelte offentlige
Personers Vedk. kræver ikke alene Religion, men
en bestemt Konfessionstype, saaledes naar
Kongen i Danmark skal tilhøre den
evangelisk-lutherske Kirke. I saa Fald er det Hensynet til
Samfundets Vel og til Religionens Trivsel, som
berettiger Kravet. Det ligger ogsaa i Sagens
Natur, at R. ikke kan indrømmes dem, der vil
virke som Præster ell. Religionslærere ell. i lgn.
Stillinger i Kirken. Hvorvidt ogsaa
Beklædelsen af andre Embeder skulde medføre
Nødvendigheden af en bestemt Religionsform eller af
Religion i det hele for Indehaveren, bliver det
Lovgivningens Sag at undersøge i de enkelte
Tilfælde. Ligeledes maa der ogsaa gives særlige
Regler for Vielse af Brudefolk fra forskellige
religiøse Samfund og for Børns religiøse
Opdragelse, naar Forældrene indtager forsk.
religiøse Standpunkter, ell. naar Forældrene slet
ingen Religion har, i hvilket sidste Tilfælde
Forældreretten ikke maa krænkes, og paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
