Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reiersen, Johan Reinert - Reiersen'ske Fond - Reigate - Reijonen, Juno Heikki - Reille, Henri Charles Michel Joseph - Reimann, Heinrich - Reimarus, Hermann Samuel - Reimers, Egill - Reimers, Herman Johan Foss - Reimers, Hieronymus Arnoldus og Johanne Regine og Sofie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det flg. Aar grundlagde han en norsk Koloni
i Texas, hvor han efter et bevæget Liv døde.
(K. V. H.). Wt. K.
Reiersen’ske Fond er stiftet af Etatsraad
Niels Lunde Reiersen til Nysø m. v.
(1742—95) med det Formaal at fremme
Industrien i Kbhvn og de sjællandske Købstæder.
Kapitalen er f. T. 1096170 Kr.
Reigate [’reigit. -gət, -get], By i det sydlige
England, Surrey, ligger i den frugtbare
Holmesdal, tæt ved en Sænkning (»Port«) i North
Downs, 15 km S. f. London, har en gotisk Kirke,
en gl Latinskole og et smukt Anlæg paa Tomten
af en meget gl Borg. R. er en Villaby til
London, har Stenbrud i Omegnen og (1921) 28914
Indb. I Forstaden Redhill er der et kendt
Forbedringshus, fra 1788, for unge Forbrydere.
3 km NØ. f. Byen ligger det pragtfulde
Herresæde Gatton Park, der har en gotisk
Kirke med mange Kunstværker.
(M. Kr.). G. G.
Reijonen [’ræ^i-], Juno Heikki, finsk Forf.,
f. 1855. R. har udgivet en Mængde Noveller,
Overs. samt religiøs Litt. Handlingen i hans
Fortællinger er ofte romantisk, men den noget
ujævne Behandling bærer Realismens Præg.
Han skildrer med Forkærlighed og i et saftigt
østfinisk Sprog Landbefolkningen, og han gør
det som den, der kender den ud og ind, baade
i Skæmt og Alvor.
Eva M.
Reille [’ræ.j], Henri Charles Michel
Joseph, Greve, fr. Marskal (1775—1860). Han
blev Soldat under Revolutionen, avancerede
hurtigt og udmærkede sig særlig i
Italien 1796—1800, ved Jena og ved Friedland som
Adjutant hos Napoleon. Det var dog først 1808
i Spanien, at han fik en større Kommando. I
Kampene her saavel som i Portugal og
Pyrenæerne viste han megen Dygtighed. Han
forblev i aktiv Tjeneste efter Napoleon’s Fald,
men sluttede sig atter til ham og deltog som
Korpschef ved Quatrebras og Belle-Alliance. 1819
fik han Pairsværdigheden og blev 1847 udnævnt
til Marskal.
(B. P. B.). E. C.
Reimann [’ra^iman], Heinrich, tysk
Musiker og Musikforfatter (1850—1906), tog
Doktorgraden i Filologi og virkede som
Gymnasiallærer i 10 Aar, hvorefter han ganske
helligede sig til Musikken med Ophold i Berlin,
hvor R. kom til at indtage en ret fremskudt
Plads i Berlins Musikliv, dels som udmærket
Orgelspiller (Organist ved Kejser Wilhelm’s
Mindekirke), dels som Udgiver og Bearbejder
af ældre Musik, som Kritiker og som
Musikforfatter. Han udgav 1887 en
Schumann-Biografi og 1897 en Brahms-Biografi (senere flere
Oplag), der indledede Samlingen »Berühmte
Musiker«, hvis Redaktør han var.
W. B.
Reimarus, Hermann Samuel,
rationalistisk Teolog, f. i Hamburg 22. Decbr 1694,
d. i samme By som Prof. ved Gymnasiet i
orientalske Sprog 1. Marts 1768. R. gav sig af
med forsk. Studier, men optraadte navnlig som
udpræget rationalistisk Apologet for
Kristendommen over for den krasse Materialisme, dog
saaledes, at han tillige skarpt bekæmpede den
bibelske Kristendom, med dens Tro paa en
overnaturlig Aabenbaring og Undere. Han har
udg. »Die vornehmsten Wahrheiten der
natürlichen Religion« (1754), »Die Vernunftlehre«
(1756) og »Allgemeine Betrachtungen über die
Triebe der Thiere« (1760), men hans
Hovedværk er »Apologie oder Schutzschrift für die
vernünftigen Verehrer Gottes«, paa hvilket han
arbejdede i over 20 Aar, men som han ikke
vilde udgive for ikke at vække unødig Uro.
Brudstykker af det, de saakaldte
Wolfenbüttel-Fragmenter, udgav Lessing
senere (se Lessing, G. E., S. 713).
A. Th. J.
Reimers [’ræ^i-], Egill, norsk Arkitekt, f.
i Bergen 18. Juli 1878. Han tog 1898
Afgangseksamen ved Bergens tekn. Skole, studerede
1899—1902 ved den tekn. Højskole i München,
og lagde sig særlig efter Baroktidens
Arkitektur. Han gjorde Studierejser i Schweiz, i
Norditalien 1900—01, i andre europ. Lande 1907,
1910, 1913 og i Amerika 1918. Fra 1904 har han
praktiseret som Arkitekt i Bergen og opført en
Række Byhuse og Villaer i Byen og dens
Omegn. De har gennemgaaende et intimt Præg
og søger i deres Formgivning Tilslutning til
Rokokoens og Empirens lokale
Bygningstradition. Han fik 1916 1. Præmie i Konkurrencen
om Planlæggelse af Universitetsbygninger i
Bergen paa det i Forbindelse med Byens Museum
liggende Terrain, »Fasting’s Minde«.
Opførelsen af Bygningerne begyndte 1920 og nærmer
sig nu (1925) Fuldendelsen. I Tilslutning hertil
udførte R. 1918 Regulerings- og
Bebyggelsesplan paa Arealet »Florida«, hvor Opførelsen af
hans Institut for Geofysik m. m. er nær
forestaaende. Han har desuden bygget
Koncertlokale og Stadsarkiv (1920—22) i Bergen.
C. W. Sch.
Reimers [’ræ^i-], Herman Johan Foss,
norsk Jurist og Politiker, f. i Bergen 15. Septbr
1843, blev cand. jur. 1867, fik 1869 Ansættelse i
Finansdepartementet, hvor han avancerede til
Bureauchef 1878, til Ekspeditionssekretær 1880.
R., der altid har hyldet strengt konservative
Synsmaader, var Finansminister i den
kortvarige Schweigaard’ske Regering
(3. Apr.—26. Juni 1884), hvorefter han 13. Oktbr s. A. blev
udnævnt til Højesteretsassessor, et Embede,
hvori han virkede, indtil han fra 1. Oktbr 1918
tog sin Afsked. I Valgperioden 1889—91 var
han Stortingsrepræsentiant for Risør og var
1887—92 Medlem af Oslos
Kommunalbestyrelse. 1872—78 var han Medlem af
»Morgenbladet«’s Redaktion og er ogsaa senere optraadt i
Pressen. 1876—84 var han Sekretær i det Kgl.
Selskab for Norges Vel, i hvis
Repræsentantskab han derefter fik Sæde.
(K. V. H.). Wt. K.
Reimers [’ræ^i-]. 1) Hieronymus
Arnoldus, norsk Skuespiller, f. 10. Aug. 1844
paa Alvøen ved Bergen, d. i Kria 13. Maj 1899.
R. tog Eksamen artium 1865. 20. Novbr 1867
debuterede han som Stig Hvide i »Svend Dyrings
Hus« paa Kria Teater. Hans malmfulde
velklingende Organ og kraftige, statelige Ydre gjorde
ham fortrinsvis skikket til Repræsentant for
Tragediens og det hist. Dramas Helte. Hakon
Jarl, Ørnulf i »Hærmændene paa Helgeland«,
Skule Jarl i »Kongsemnerne«, Tjostulf Aalesen
i »Sigurds Hjemkomst«, Macduff i »Macbeth«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
