Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reger, Max - regere - Regering - Regeringskancelli - Regeringstidende - Regerværk - Regesta - Regge - Reggio - Reggio di Calabria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Ujævnhed. — R.’s Værker omfatter i
Hovedsagen Orkesterkompositionier (særlig
Variationer over Tema af Hiller og over Tema af
Mozart (af A-dur Sonate for Klaver),
»Böcklin-Tondichtungen«, »Konzert im alten Stil«,
»Romantischie Suite«, Klaverkoncert og
Violinkoncert, en Mængde Sange, derunder nogle med
Orkester og adskillige flerstemmig (»Die
Nonne«, »Römischer Triumpfgesang«, »Hymne der
Liebe«, etc.); talrige Kammermusikværker
(Violinsonater med og uden Klaver, Trioer, flere
Kvartetter (navnlig d-moll), Kvintetter, Suiter,
saaledes »Im alten Stil« for Klaver og Violin
m. m., Klaverstykker (for to og for fire
Hænder samt for to Klaverer), endelig en Række
Orgelværker (Sonater, Suiter, Fantasier.
Præludier og Fugaer, Koralforspil m. m.). R.
optraadte nu og da som musiklitterær Forfatter
(særlig i polemisk ell. sarkastisk Retning) og
skrev »Beiträge zuir Modulationslehre«, der
udkom i mange Oplag. (Biografier af
Hehemann, Poppen, Herm. Unger, G.
Bagier, E. Segnitz, jfr »Max R.-Brevier«,
1923).
W. B.
regere (lat.), styre, herske.
Regering bruges snart om den Virksomhed
at styre Land og Rige, snart ogsaa om de høje
Myndigheder, hvem dette Hverv er overdraget,
altsaa Statsoverhovedet — være sig en Konge
ell. Præsident — enten alene ell., hvad dog
er det sædvanlige, i Forbindelse med
Statsraadet og det ansvarlige Ministerium, saaledes
at ogsaa Ministrene alene ofte betegnes som
saadan, jfr Udtrykket den ansvarlige R. I fl.
af det tyske Riges Lande, saaledes i Preussen,
Bayern og Württemberg, findes der en særlig
administrativ Inddeling. Regierungsbezirk, der
ledes af en saakaldet Regierung med en
Regeringspræsident i Spidsen. I Preussen er de
enkelte Provinser inddelt i Regierungsbezirke, og
disse sidste er atter inddelt i Kredse.
Regeringerne er her rene
Statsforvaltningsmyndigheder, ikke kommunale Selvforvaltningsorganer.
K. B.
Regeringskancelli. Saaledes kaldtes en af
Frederik III 1648 oprettet overordnet kollegial
Regeringsmyndighed for den kgl. Del af
Hertugdømmerne. R., der opr. havde sit Sæde i
Flensborg, men allerede 1649 flyttedes til
Glückstadt, og hvis Virkeomraade ved Oprettelsen af
den slesvigske Overret 1713 indskrænkedes til
Holsten (fra først af den kgl. Del, senere, siden
1774, hele Holsten), var baade en administrativ
og en judiciel Myndighed. Dets Forretninger
vedrørende Retsplejen bestod dog til at begynde
med mest i et alm. Tilsyn med
Underdomstolene og i Forberedelse af de Sager, der skulde
foretages ved de saakaldte Overamtsretter, men
senere (1737) smeltedes disse ligefrem sammen
med det. 1806 omdannedes det til den
holstenske Overret, der ligesom R. foruden Domstol
var administrativ Myndighed.
P. J. J.
Regeringstidende. Ved isl. Lov Nr. 15,
24. Aug. 1877 oprettedes en særlig R. for Island,
hvori for Fremtiden alle isl. Love saavel som
kgl. og ministerielle Anordninger skulde
kundgøres i St f. den tidligere Tinglæsning. I
Tillægget til den danske Lovtidende optoges dog
fremdeles en af Ministeriet for Island
autoriseret Oversættelse af de islandske Love, men
dette bortfaldt ved den dansk-islandske
Forbundslovs Ikrafttræden og den danske
Højesterets Ophævelse som Højesteret for Island ved
isl. Lov af 6. Oktbr 1919, saaledes at de isl. Love
nu alene foreligger paa Islandsk.
K. B.
Regerværk kaldes i Orgelet Klaviaturerne
og Registertrækkene med tilhørende
Mekanismer.
S. L.
Regesta (af lat. regerere, fortegne) betyder
Register og bruges især om kronologisk
ordnede Fortegnelser over Aktstykker, med
Angivelse af Datum, det Sted, hvor de er opbevarede
ell. aftrykte, og en kort Ekstrakt af Indholdet.
Det første Regestværk udgaves af Georgisch
(1740—44), siden er der kommet en Mængde af
disse for det historiske Studium uundværlige
Værker, især i Tyskland. Til de vigtigste hører
Kejser- og Paveregesterne, de sidste (R.
pontificum romanorum, indtil 1304) udgivne af Jaffé
og Potthast, de første, der nu omfatter det
meste af Middelalderen, af en lang Rk. lærde.
Medens disse Regestværker omfatter de
Dokumenter, der er udstedte af vedk. Regenter, tager
andre Sigte paa de Aktstykker, der vedrører et
Lands, Bys, Klosters e. l. Historie. — De
danske R. (R. diplomatica historiæ danicæ), hvoraf
første Rk. udkom 1847—70, anden Rk.,
1889—1907), er en Fortegnelse over trykte Breve
vedrørende Danmarks ell. Danskes Historie
indtil 1660. — R. Norvegica, hvoraf første Hefte
(991—1263) udkom 1898, skal bringe
Fortegnelse over trykte og utrykte Breve, selv om
disse kun kendes fra Registranter, for Norges
Historie indtil 1570.
(J. L.). L. L.
Regge, Biflod fra S. til den hollandske Flod
Vechte i Prov. Overijssel.
G. G.
Reggio [’red.зo-], se Reggio di
Calabria og Reggio nell’ Emilia.
Reggio di Calabria [’red.зo-], 1) Provins
i Syditalien, danner den sydligste Del af
Fastlandet, grænser mod N. til Prov. Catanzaro
og beskylles paa de andre Sider af Havet.
Arealet er 3158 km2 med (1921) 501878 Indb. ell.
157 paa 1 km2. Provinsen, der tidligere
kaldtes Calabria ulteriore I, udgør en Del af
Landskabet Calabria. R. d. C. er et udpræget
Landbrugsdistrikt, hvis Korn- og Kvægavl dog
ikke dækker Forbruget, hvorimod Dyrkningen
af Sydfrugter, Oliven, Kastanjer, Vin og Silke
giver et stort Overskud. Mineralriget leverer
lidt Kul, Jern og Kaolin, og Industrien
tilvirker Silke- og Lervarer samt Cement.
Handelen, der er ringe, drives navnlig over
Hovedstaden og fremmes ved en Jernbane langs
Sydkysten. Provinsen deles i 3 Kredse, Gerace,
Palmi og R. d. C. — 2) Hovedstaden R.
d. C. eller Reggio ligger paa Østsiden af
Messina-Strædet ved Foden af Monte Alta (1958
m), (1921) 59430 Indb. R. d. C. ligger paa en
smal Kystslette, der ligner en Skov af
Sydfrugttræer, og frembyder en pragtfuld Udsigt
over Havet og Siciliens Kyst. Selve Byen
udmærker sig ved sine brede Gader og
velbyggede Huse og har desuden en anselig
Domkirke, der blev stærkt ødelagt ved Jordskælvet
1908, samt Lyceum og Gymnasium. R. d. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
