Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reclus, Jean Jacques Elisée - Reclusi - Recoaro - Recoaro-Kalk - Reconnaissance française, Medaille de la - Record - Recorde, Robert - Recorder - recta via - recte - Rectocele - Rector magnificus - Recuperatores - Recurrenslammelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabsmænd blev forandret til
Landsforvisning. Han tilbragte derpaa flere Aar i Lugano
i Schweiz. 1892 blev han ansat som Prof. i
Geografi ved det fri (socialistiske) Univ. i
Bryssel, men stiftede efter et Par Aars Forløb
sammen med nogle ligesindede en fri Højskole
(Université nouvelle), hvor han forelæste i Geografi.
R.’s Navn som Geograf er særlig knyttet til det
mægtige Værk Nouvellé géographie universelle
(19 Kvartbind, 1875—94), det største fr. geogr.
Værk paa videnskabeligt Grundlag. Bl. hans
andre Skr kan fremhæves Voyage à la Sierre
Nevada de Sainte Marthe (Paris 1861), Les villes
d’hiver de la Méditerranée et les Alpes
maritimes (Paris 1864), La terre (Paris 1867—68).
C. A.
Under Paavirkning af P. J. Proudhon og M.
Bakunin blev R. Anarkist, men nærmere
udformedes hans sociologiske Anskuelser i denne
Retning under hans Ophold i Schweiz (1872—79),
navnlig efter at han her 1877 var traadt i
fortroligt Venskabsforhold til Fyrst Krapotkin.
Sammen med denne agiterede R. i de nærmest
flg. Aar for at skaffe de anarkistiske Ideer
Udbredelse. Begge hører de til Lærens Idealister,
og særlig R. har hævdet, at »det er en
Vildfarelse at tro, at man befordrer Anarkiets Sag
ved barbariske Ugerninger«. R. sværmer for en
Landsbykommunisme, organiseret nærmest som
den russ. Mir; han har aldrig taget direkte Del
i Anarkismens aktive Politik og allermindst dens
Udskejelser. Hans vigtigste herhenhørende Skrift
er L’évolution, la révolution et l’idéal
anarchique (1884, 5. omarb. Udg. 1902).
(K. V. H.). Sv. N.
Reclusi, se Inclusi.
Recoaro [rekå’aro], Badested i Norditalien,
Prov. Vicenza, ved Agno tæt ved den tyrolske
Grænse. Der er jernholdige Kilder, som tillige
indeholder en Del svovlsurt Magnesia, der
virker mildt afførende. Det meget besøgte
Badested — aarlig omtr. 9000 Kurgæster — søges
især for Blodfattigdom, Mave- og
Tarmsygdomme, Lever- og Nyrelidelser og
Svækkelsestilstande, navnlig saadanne, hvor en mild afførende
Kur kan anses for gavnlig.
(Lp. M.). E. F.
Recoaro-Kalk [rekå’aro-] kaldes nogle i
Alperne forekommende, til Triassystemet (nedre
Muslingkalk) hørende Kalkstensbænke, der er
meget rige paa Forsteninger (navnlig
Brachiopoder).
J. P. R.
Reconnaissance française [rö’kånæ’sã.s-
frã’s.æ.z], Medaille de la, indstiftedes efter
Verdenskrigen af den fr. Stat som Belønning for
Barmhjertighedsgerninger, f. Eks. over for
Krigsfanger, ydet under Krigen. Medaillen, der
uddeles i Guld, Sølv og Bronze, viser paa
Aversen en Kvindeskikkelse, som løfter en saaret
Soldat, medens dens Titel og en Palmegren ses
paa Reversen. Baandet er hvidt med Borter i
Trikolorens Farver.
P. B. G.
Record [’rekåəd] (jur.), i England
Betegnelse for officiel Optegnelse af et ell. andet, og
da særlig af Parlamentsakter samt af hvad der
er foregaaet i en Ret, derunder Indholdet af
afsagte Domme. Se i øvrigt ang. de
ejendommelige Regler for Affattelse og Registrering af
engelske Domme: Schuster, »Die
bürgerliche Rechtspflege in England« (Berlin 1887), se
ogsaa »Ugeskr. f. Retsv.« 1891, S. 942 ff.
Courts of R., alle de eng. Retter, hvis
Registre har særlig Beviskraft, og som kan
paalægge Bøde- ell. Frihedsstraffe for contempt of
court, ɔ: Mangel paa pligtig Hensyntagen til
Retten og dens Befalinger.
Recorder, Registrator, nu navnlig
Betegnelse for visse Dommere i eng. Byer.
E. T.
Recorde [’rekåəd], Robert, eng. Læge og
Matematiker (1510—58). I R.’s Algebra, The
whetstone of witte (1557), den første paa
Engelsk udg., anvendes Lighedstegnet = for
første Gang.
Chr. C.
Recorder [ri’kå.ədə], se Record.
recta via (lat.), ad den lige Vej, direkte,
uden Omstændigheder.
recte (lat.), rigtig, paa rette Maade.
Rectocele, se Fremfald.
Rector magnificus er ved mange, saaledes
de tyske og nogle nord., Univ. Betegnelsen for
den af Lærerforsamlingen i Alm. for et Aar
valgte øverste Leder af Univ., der i højtidelig
Tiltale benævnes Deres Magnificense. — Ved
kgl. Resol. af 6. Septbr 1902 angaaende det
danske Univ.’s alm. Myndigheder er Ordningen
nu denne: Rektor leder Lærerforsamlingen og
Konsistorium. Den akad. Lærerforsamling, der er
den øverste Myndighed ved Univ. (det organiske
Mellemled mellem dette og Overstyrelsen:
Undervisningsministeriet), bestaar af samtlige ved dette
fast ansatte Lærere, samt af de midlertidig
ansatte tillige af dem, der er Medlemmer af et
Fakultet. Den træder regelmæssig sammen 4
Gange om Aaret og kan desuden sammenkaldes
af Rektor, naar han finder det ønskeligt, ell.
paa Forlangende af Ministeriet, af Konsistorium
ell. af 12 Medlemmer. Konsistorium bestaar af
18 Medlemmer ell. (hvis Rektor ikke i Forvejen
er Medlem) af 19, nemlig 13, der vælges paa 4
Aar af Lærerforsamlingen bl. dem af dens
Medlemmer, der er Fakultetsmedlemmer, og de 5
Dekaner. Det leder Univ.’s Administration og
afgiver Erklæringer og Andragender om Sager,
hvis Afgørelse er forbeholdt den overordnede
Styrelse, for saa vidt Lærerforsamlingen ikke
selv har taget Sagen op. Rektor vælges af
Lærerforsamlingen i Oktbr Maaned for et Aar.
Valgbar er enhver, der har været Medlem af
Konsistorium i mindst et Aar (altsaa ogsaa
tidligere Dekaner).
Cl. W.
Væsentlig samme Stilling som en R. m.
indtager ved det norske Univ. Formanden for det
akademiske Kollegium, der bestaar af de
enkelte Fakulteters Formænd, decani. Disse
vælges af Fakultetets Prof. og vælger atter
Kollegiets Formand. Ogsaa Formanden i
Professorudvalgene ved Norges tekn. Højskole, Norges
Landbrugshøjskole og Norges Lærerhøjskole
har nu Rektortitel.
(H. S.). Wt. K.
Recuperatores, hos de gl. Romere en af
Prætor udnævnt Edsvorneret paa 3—5
Medlemmer, der i Rom og Provinserne med hurtig
Procedure — inden 10 Dage — dømte i
Formueretstrætter, opr. kun mellem rom. Borgere
og fremmede, senere overhovedet i Sager, der
havde Hastværk, altsaa hvad vi kalder
Gæsteretssager.
K. B.
Recurrenslammelse, Lammelse af nervus
recurrens, en Gren fra nervus vagus, den 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
