Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rathgen, Karl - Rathit - Rathke, Jens - Rathke, Martin Heinrich - Rathkeale - Rathlin - Rathlou - Rathlousdal - Rathmines - Rati - Ratibor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rathgen [’ra.tgən], Karl, tysk
Nationaløkonom, f. 1856, d. Novbr 1921. Fra 1882—90
virkede han som Prof. ved Univ. i Tokio,
foretog saa omfattende Rejser i Kina og Amerika,
hvorefter han 1893 blev Prof. i
Statsvidenskaber i Marburg, fra 1900 i Heidelberg, efter
1907 i Hamburg, fra 1908 tillige Lærer i
Kolonialpolitik ved det derværende Kolonialinstitut.
R.’s Emner er dels det moderne Japan:
»Japans Volkswirtschaft und Staatshaushalt«
(1901, i »Schmoller’s Forschungen«, Bd X) og
»Die Entstehung des modernen Japan« (1896),
»Verfassung und Verwaltung Japans« (i
»Kultur und Gegenwart«, 1911), dels Kolonipolitik
m. v.: »Beamtentuim und Kolonialunterricht«
(1908). Under sit Ophold i Japan offentliggjorde
han 3 Bd Forelæsninger over praktisk
Nationaløkonomi paa dette Lands Sprog (Tokio,
1886—-89).
(K. V. H.). Sv. N.
Rathit [-’tit], et Mineral indeholdende Bly,
Arsenik og Svovl, der er fundet som rombiske,
metalglinsende Krystaller ved Binn i Schweiz.
O. B. B.
Rathke, Jens, norsk Naturvidenskabsmand,
f. i Oslo 14. Novbr 1769, d. smst. 28. Febr
1855. Efter at have taget teol. Embedseksamen
i Kbhvn 1792 kastede han sig over Naturfag.
1795 studerede han med offentligt Stipendium
Fiskerierne langs Norges Vestkyst, 1798—1800
i Portugal og paa Madeira og derefter indtil
1804 igen i Nord-Norge og Rusland. Afsluttede
efter sin Hjemkomst de to store Værker Icones
rerum naturalium af P. Ascanius (1805) og
Zoologiet Danica af O. F. Müller (1806). Ved en
ny Rejse til Nordland fik han Andel i
Forordningen af 20. Oktbr 1813, der gav Nordland
Handelsfrihed. S. A. blev R. Univ.’s første Prof.
i Naturhistorie; Afsked 1845. Hans »Reise langs
Norges Kyster 1795—1802« udkom først 1907 i
Bergen. Sin Formue og sine efterladte Papirer
testamenterede han til Univ. i Oslo, der
uddeler det R.’ske Legat til Rejser i
naturvidenskabelige Øjemed inden for Landets Grænser.
(K. V. H.). Wt. K.
Rathke [’ra.tkə], Martin Heinrich,
tysk Anatom, f. 1793 i Danzig, d. 1860 i
Königsberg. Han tog Doktorgraden 1818, blev 1829
Prof. i Anatomi i Dorpat og 1835 Prof. i Zoologi
og Anatomi i Königsberg. Hans videnskabelige
Arbejder, der hovedsagelig ligger paa
Embryologiens Omraade, hører til det ypperste,
denne Videnskabsgren nogen Sinde har frembragt,
og har paa mange Omraader virket
banebrydende; det var saaledes R., der først paaviste
og forstod de hos alle Hvirveldyrfostre
optrædende Gællebuer og Gællespalter. Foruden
hans Monografier over Flodkrebsens,
Skildpaddens, Snogens og Krokodillens Udvikling
fortjener her at nævnes »Die Entwicklung der
Geschlechtswerkzeuge bei den Wirbelthieren«
(1825), »Entwicklungsgeschichte des Menschen
und der Thiere« (1832—33), »Untersuchungen
über den Kiemenapparat und das Zungenbein«
(1832) og »Entwicklung des Schädels der
Wirbelthiere« (1839).
R. H. S.
Rathkeale [’räþki.£], By i det sydvestlige
Irland, 10 km S. f. Nedre Shannons Bred, i
Limerick County, med c. 2500 Indb. En Del af
Omegnens Beboere nedstammer fra tyske
Protestanter, som 1709 fordreves fra Pfalz.
G. G.
Rathlin [’räþ&in], Ø i Staten Northern
Ireland, i North Channel over for den skotske
Halvø Kintire, er opbygget af vulkanske
Stenarter, navnlig Basalt, og har Ruiner af et Slot,
der 1306 var Tilflugtssted for den skotske
Folkehelt Robert Bruce.
G. G.
Rathlou [ratlå^u], uddød holstensk
Adelsslægt, der allerede kendes i 13. Aarh., og som
førte et ved en mod Højre gaaende, liggende
rød Spids af Guld og Sølv tværdelt Skjold,
paa Hjelmen en rød Strudsfjer mellem en
Guld og en Sølv Strudsfjer. Slægten uddøde
paa Mandssiden 1759. Gregorius R. til
Rathlousdal og Gersdorffslund (1636—81), der
var Kammerherre hos Dronning Sophie Amalie
og senere Resident ved det kurpfalziske Hof,
blev Fader til Geheimeraad og Hvid Ridder
Christian R. (1677—1752), der 7. Aug. 1749
oprettede Stamhuset Rathlousdal (s. d.),
som senere overgik til Slægten Holstein
(s. d.), af hvilken en Linie fører Navnet
Holstein-R.
P. B. G.
Rathlousdal [ratlå^us-], Hovedgaard og
Stamhus i Hads Herred, var opr. en Bondegaard
Loverstrup i en Landsby af s. N. 1570
mageskiftede Frederik II Gaarden til Knud
Mogensen (Søn af Mogens Lauridsen Løvenbalk til
Tjele og Genete Cragengelt). Efter
Svenskekrigen overdrog Frederik III den til
Rigsdrosten Joachim Gersdorff som Erstatning for
hans tabte Godser i Skaane. Først under hans
Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou fik
Gaarden Navnet R. 7. Aug. 1749 oprettede
dennes yngre Søn, Geheimeraad Chr. Rathlou,
Stamhuset R., der tilfaldt hans Hustrus
Brodersøn, Statsminister Otto Schack-Rathlou. Efter
hans Død 1800 gik det over til en Sidelinie,
Holstein-Rathlou. — Gaarden, hvis
Hovedbygning blev opført 1769, frembyder intet af
arkitektonisk ell. hist. Interesse. Stor Park med fl.
Arbejder af Wiedewelt. — Under Stamhuset
R. hører Hovedgaardene R., Gersdorffslund og
Sofienlund. Hermed er forenet det
Brounsvarden’ske Fideikommis.
B. L.
Rathmines [’räþma^inz], sydlig Forstad til
Irlands Hovedstad Dublin, udgør sammen med
det tilgrænsende Rathgar et eget kommunalt
Omraade med c. 33000 Indb. Her led
Englænderne et Nederlag i Kamp mod Irerne 1649.
G. G.
Rati er i den indiske Mytologi
Kærlighedsguden Kāma’s Hustru og Personifikation af
Vellysten. I Buddhismen, hvor Kāma erstattes
af den onde Aand Māra, er R. dennes Datter,
der sammen med sine to Søstre Arati (Vrede)
og Tanhā (Attraa) søger at bringe
Mennesker i Fordærvelse.
D. A.
Ratibor [’ra.tibår ell. -bo.r], By i preussisk
Schlesien ved venstre Bred af Oder
umiddelbart ved Grænsen af Polen, (1919) 36994 Indb.
(Garnison), Landret, Amtsret, Filial af
Rigsbanken, smukt liggende Slot, Lærer- og
Lærerindeseminarier, Gymnasium, 3
Døvstummeinstitutter. Industrien beskæftiger sig med
Jernindustri, Maskinfabrikation samt Fabrikation af
Cigarer, Tobak, Chokolade, Spiritus, Lim,
Kemikalier, Vogne, Handel med Træ, Vin og Korn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
