Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raskolniker - Raslesyge - Rasmagergarn - Rasmussen, Aage Henning Mikael - Rasmussen, Eiler Christian - Rasmussen, Emil - Rasmussen, Georg Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskillige Kolonier af dem blev bosatte i
Sydrusland ved Dniepr. De forkaster
Præsteembedet og Eden og forbyder al Blodsudgydelse.
Deres Lære er en ejendommelig Blanding af
gnostisk Spekulation og dristig Mystik.
Guddommen er et uudgrundeligt Væsen, som
aabenbarer sig i forsk. Former: Faderen som Lyset,
Sønnen som Livet, Aanden som Hvilen; disse
tre har deres tilsvarende i Menneskesjælen:
Hukommelse, Fornuft og Vilje. Sjælen er Gud
lig, men afveg fra ham allerede før Skabelsen;
det første Fald bandt Sjælen til det jordiske
Legeme, og det andet Fald skyldtes sanselig
Forførelse. Kristi Menneskeblivelse er ikke en
enestaaende Begivenhed, men gentages i de
troende. Med disse mærkelige Spekulationer
forbinder de en streng Sædelighed, stærk
Fremhævelse af den hellige Skrift, en yderst
tarvelig og prunkløs gudstjenestlig Ordning og
Forkastelse af Sakramenterne. En ny stor Retning
er Stundisterne, der opstod bi. sydrussiske
Bønder efter Livegenskabets Ophævelse 1863 under
Paavirkning fra Württemberg, og som kom
sammen til Bibeltimer (Bibelstunden, deraf
Navnet). Efter Verdenskrigen er der kommet nyt
Liv i R., og fl. ny Bevægelser breder sig,
adskillige stærkt evangelisk paavirkede. (Litt.: H.
Dalton, »Die russische Kirche« [1892];
samme, »Der Stundismus in Rusland« [1896]; J.
Gehring, »Die Sekten der russischen Kirche«
[1898]).
A. Th. J.
Raslesyge, se Miltbrandsemfysem.
Rasmagergarn, se Rask.
Rasmussen, Aage Henning Mikael,
dansk Maskintekniker, f. 24. Maj 1855 i Halk
Præstegaard ved Haderslev. R. fik sin første
faglige Uddannelse som Søofficer, blev
Premierløjtnant 1878 og gennemgik derefter
Maskinafdelingen i Royal Navy College i Greenwich
1878—81. Blev 1881 ansat som Værftsingeniør og
efter 1883 at have taget sin Afsked som Søofficer
udnævnt til Underdirektør ved Orlogsværftets
Maskinvæsen. I denne Stilling bidrog han
betydeligt til at skaffe Marinen det bedst mulige
Maskinmateriel, men det var særlig som
Pædagog, han kom til at udøve en yderst gavnlig
Virksomhed saavel i Orlogsmarinen som i
Handelsmarinen. Han ansattes som Chef for
Skolen for Skibsbygning og Maskinvæsen og
forestod som saadan og som Lærer ved
Officersskolen Marinens Befalingsmænds
Maskinuddannelse og derigennem hele Maskinpersonellets.
Han udgav fl. udmærkede Lærebøger, der ogsaa
fandt Anvendelse i den private Undervisning,
til hvilken han tillige knyttedes som Formand
i Maskinisteksamenskommissionen. Da Embedet
som Direktør for Maskinistundervisningen blev
oprettet 1911, blev dette betroet ham, og
samtidig tog han sin Afsked fra Marinens Tjeneste.
C. B-h.
Rasmussen, Eiler Christian, dansk
Officer, f. 16. Jan. 1849 i Langø (Fyn) som Søn
af Husmandsfolk, d. 4. Novbr 1910 i Kbhvn. R.
blev Officer 1872 og avancerede gennem
Graderne til General (1906) og Chef for 2. jyske,
2 Aar senere for 1. sjællandske Brigade; ved
Hærloven af 1909 blev han Chef for 1.
Division, 1908 var han bleven Formand i den ny
oprettede Overkrigsret. Under mange Aars
Tjeneste ved Generalstabens topografiske Afdeling
indlagde R. sig store Fortjenester, navnlig
1901—05 som Afdelingens Chef, ved ny Korts
Tilvejebringelse og Reproduktion. Ogsaa de danske
Bykort til Salmonsens Leksikon (1. Udg.) har
han ladet fremstille. Desuden var han
1885—1910 Medarbejder ved den danske
Gradmaaling.
P. Nw.
Rasmussen, Emil, dansk Forf., f. i
Ærøskjøbing 19. Juni 1873. R. tog teol. Embedseksamen
1897, men rejste kort efter til Italien, hvor han
studerede Landets Sprog, Litteratur og
Samfundsforhold. Frugten af denne Rejse var en
Doktordisputats om Leopardi (1900) og
Romanen »Anita. Virkelighedsbilleder fra
Provinslivet i det moderne Italien« (s. A.). To Aar
senere kom to bindstærke Fortællinger med
hjemlig Baggrund: »Frants. Historien om en
Præst« og »Skorpionen«. Men R. vendte sig
atter mod italienske Emner. Efter et Par Essays
med religionshistorisk Baggrund (»En Kristus
fra vore Dage« [1904] og »Jesus, en
sammenlignende Studie« [1905]) skrev han en stor
Samfundsroman »Mafia« fra det moderne Sicilien,
en Bog, som udkom i fl. Oplag og vakte en vis
Opsigt, baade ved den Dygtighed, hvormed en
social Misere var skildret, og ved den
Dristighed i Behandling af seksuelle Emner, som
kendetegnede baade denne og R.’s flg. Bøger
»Den kolde Eros« (1908), »Camillo Cantori og
hans Koner« (1909), »Hvad Kvinder vil« (1910),
ligeledes med Baggrund fra det moderne
Italien. Ved Siden af den Virkelighedstroskab, som
udmærker disse Bøger og gør dem til en
interessant Læsning, skæmmes de af Smagløshed
og Mangel paa Takt for det sømmelige. Mindre
ejendommelige er et saakaldt Passionsspil »Mod
Tinderne« (1906) med lgn. Emne som »En
Kristus fra vore Dage« og den »arabiske«
Underholdningsroman »Sultana« (1909). I de flg.
Aar fortsætter R. sine italienske
Samfundsskildringer i Romanform »(»Hvad Kvinder
høster«, »Skriftemaalsdjævelen«, »Donna Linda«),
og hans lange og hyppige Ophold i fremmede
Lande har præget hans Bøger, der i Stof og
Milieu har en mere international Duft end de
fleste danske Forfatteres — saaledes »Det store
Kaos«, en Münchener-Kunstnerroman fra
Krigens Dage (1919), med Fortsættelsen »De fjerne
blaa Bjerge«, og Romanen »Det polske Blod«
(1918). En satirisk Skildring af Ententens
Avispolemik er Udgangspunktet for den under
Pseudonymen Jean Poincanard udgivne
»Barbarkvinder« (1917), hvis overdristige sensuelle
Skildringer førte til Beslaglæggelse.
J. Cl.
Rasmussen, Georg Anton, norsk
Landskabsmaler, f. i Stavanger 7. Aug. 1842, d. i
Berlin 24. Oktbr 1914. Efter et Ophold ved det
kgl. Akademi i Sthlm kom han 1863 til
Düsseldorf, hvor hans Udvikling navnlig lededes af
Osw. Achenbach. Hans Gude har ligeledes øvet
sin Indflydelse paa hans Kunst. Det meste af
sit Liv var han bosat i Tyskland, først i
Düsseldorf, fra 1899 i Berlin, men foretog nu og da
Studierejser til Norge; han har i Tyskland
vundet stor Popularitet for sine norske
Fjordprospekter og Landskaber, særlig de norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
