Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raoul de Houdenc - Raoul-Duval, Edgar - Raoul-Rochette, Désiré - Raoult, François Marie - Raoux, Jean - Rapa - Rapaces - Rapakivi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed til at fremstille de menneskelige
Laster, Munkenes ryggesløse Liv o. s. v.; som
Modstykke skrev han Digtet om Paradis. Hans
sidste Arbejde er et moraliserende Digt om
Høviskhed og ridderlig Anstand, Roman des
ailes de courtoisie.
Kr. N.
Raoul-Duval [ra’ul-dy’val] Edgar, fr.
Politiker (1832—87), var 1866—70
Generaladvokat i Rouen og valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen, hvor han var en af det konservative
Partis ypperste og ivrigste Talere. Han
medvirkede Maj 1873 til Thiers’ Fald, sluttede sig
snart efter til Napoleonisterne og udtalte
aabent, at det legitime Kongedømme var i Strid
med Folkestemningen. Han vilde heller ikke
støtte Mac Mahon’s Septennat, endsige
Broglie’s Bestræbelser for at skaffe Orleanisterne
Overvægten. 1875 stemte han mod de ny
Forfatningslove og krævede alm. Folkeafstemning
derover. Han valgtes 1876 til Deputeretkamret,
men faldt igennem efter Opløsningen n. A. Først
1884 valgtes han igen ved et Udfyldningsvalg og
paa ny 1885 og erklærede sig nu for
Republikken som den grundfæstede Statsordning.
E. E.
Raoul-Rochette [ra’ul-rå’∫æt], Désiré, fr.
Oldgransker, f. i Saint-Amand-Mont-Rond i
Dept Cher 9. Marts 1790, d. i Paris 3. Juli 1854.
R. blev 1810 Lærer i Historie ved Lyceet
Louis-le-Grand i Paris, vandt 1813 en Pris ved
Instituttet for sin Afhandling Histoire critique de
l’établissement des colonies grecques (udgivet
1815 i 4 Bind), hvorpaa Guizot 1815 valgte ham
til sin Stedfortræder ved sine Forelæsninger
over nyere Historie ved Fakultetet Lettres.
Han blev desuden Redaktør af Journal des
Savants og 1818 tillige Konservator ved
Møntsamlingen og 1820 kongelig Censor. Den
sidste Udnævnelse vakte en Storm af Uvillie
mod ham; man beskyldte ham for at søge
videnskabelige Forfremmelser ved at drive
Politik. Hans Tilhørere gjorde saadan Støj
ved Forelæsningerne, at disse standsedes ved
kgl. Ordre. I Stedet blev han 1824 Professor i
Arkæologi. 1848 fratog den provisoriske
Regering ham Embedet som Konservator ved
Møntsamlingen, men lod ham vedblive at være Prof.
i Arkæologi. 1838 var han blevet Medlem af de
skønne Kunstners Akademi, og fra 1839 var han
dettes Sekretær. Hans Foredrag var meget
tiltrækkende og samlede mange Tilhørere; han var
ogsaa en heldig Improvisator. R. har skrevet
Antiquités grecques du Bosphore Cimmérien
(1822); Monuments inédits d’antiquité figurée
(1828); Pompéi, choix d’édifices inédits
(1828—30): Cours d’archéologie (1828—35); Peintures
antiques inédites (1836); Tableau des
catacombes de Rome (1837) m. fl.
V. S.
Raoult [ra’u], François Marie, fransk
Kemiker, f. 10. Maj 1830, d. 1. Apr. 1901, var
først Professor ved Lyceum i Sens og blev 1867
Professor ved Faculté des sciences i Grenoble.
R. studerede først (1863) elektrokemiske
Problemer, især for at sammenligne den ved en
kemisk Reaktion udviklede Varme med den
elektriske Energi, samme Reaktion kan give i
et elektrisk Element, ell., som det nu siges,
Totalenergi med fri Energi; han viste, at de
to Størrelser for et Daniell-Element var lige
store, men at det var en Undtagelse. Senere
(fra 1878) fandt R., at den vanskelige Maaling
af osmotisk Tryk kunde erstattes af den meget
nemme Bestemmelse af Frysepunktet, idet dette
for fortyndede Opløsninger formindskes
proportionalt med Antallet af opløste Molekyler,
og at Formindskelsen i samme
Opløsningsmiddel er nøjagtigt dem samme for mange
Stoffer. Begge Dele viste sig ogsaa (1886) at gælde
for Dampspændingen og følgelig for
Kogepunktet. Maalingen af Frysepunkt og Kogepunkt er
derfor blevet et udmærket og i stor
Udstrækning benyttet Middel til Bestemmelse af
Molekylvægt. At Dampspændingen (Kogepunkt og
Frysepunkt) af en Blanding ændres
proportionalt med Molekylbrøken, kaldes nu R.’s Lov,
og den er blevet uundværlig ved de nyeste
Undersøgelser af Blandingers (Opløsningers)
Natur. Det er en udpræget Grænselov, d. v. s.
den gælder mere og mere nøjagtigt, jo mindre
der er af det ene Stof i Forhold til det andet,
og kun for »normale« Stoffer, men netop derfor
har Afvigelserne saa stor teoretisk Interesse.
R. har bl. a. skrevet La tonométrie (1900) og
La cryoscopie (1901).
S. P.
Raoux [ra’u], Jean, fr. Maler
(1677—1734), Elev i Montpellier af Ranc, i Paris af de
Boullogne, virkede efter længere Tids Ophold i
Italien især i Paris. R. har malet mange
Historiebilleder (Telemach i Louvre, Bacchus og
Ariadne i Mus. i Montpellier), men vandt især
Navn og blev en Tid Modemaler ved sine
yndefulde, men sødladne Fremstillinger af
Tidens elegante Damer, ofte i Halvfigur,
under mytologisk klædning eller i
genremæssig Situation: Brevlæsersken (Louvre),
Mlle Cretou som Najade, Quinault som
Amfitrite. Vestalinde (Mus. i Bordeaux), »Armida«
(Mus. i Nantes), Danserinde Mlle Prévost (Mus.
i Tours), Ung Pige overrasket af Bedstemoderen
(Mus. i Marseille), Marie François Perdrigon
(Versailles) etc. 1717 blev han Akademimedlem.
A. Hk.
Rapa, se Oparo.
Rapaces, Navn for Rovfuglenes Orden, først
benyttet af Merrem 1813, senere gaaet over i
andre Systemer.
O. H.
Rapakivi, en ejendommelig Granitvarietet
fra Finland. R. er en Amfibol-Biotit-Granit,
som udmærker sig ved porfyragtig Struktur
med store, oftest ægformede Feldspatstrøkorn;
disses Hovedpart bestaar af Ortoklas, medens
Randzonen er Plagioklas, der paa Brudflader i
Stenen ofte fremtræder som Ringe, hvis
grønlige ell. hvidlige Farve udhæver dem fra det
øvrige. Stenens Hovedfarve er i Reglen brun
ell. rød. Det nævnte Strukturforhold betinger,
at visse Varieteter af R. er tilbøjelige til at
smuldre; deraf Navnet R., som betyder raadden
Sten. R.’s Hovedomraade strækker sig langs
den finske Bugt mellem Viborg og Lovisa og
omfatter over 12000 km2; et mindre
R.-Omraade findes ved Nystad paa Ålandsøerne; fra
sidste stammer de talrige løse Sten af denne
Bjergart, som findes i Danmarks
Istidsdannelser. Foruden i Finland har man fundet R. i
Drammenegnen og i Sydrusland.
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
