Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ranke, Leopold von - Rankefødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. sine Yndlingsforfattere. I sin høje Alder blev
han da fejret fra alle Sider; 1865 ophøjedes han
i Adelsstanden, 1882 fik han Ekscellencetitel;
alle tyske Historikere saa op til ham som deres
store Læremester. Men R.’s Indflydelse rækker
langt videre, og hele Aarhundredets
Historieskrivning er præget af ham. (Litt.: »Zur
eignen Lebensgeschichte«, udg. af Alfr. Dove
[Leipzig 1890]; Guglia, »R., Leben u. Werke«
[1893]; Helmolt, »Ranke-Bibliographie« [1910]).
Kr. E.
Rankefødder (Cirripedea), meget
ejendommelig Gruppe af Smaakrebs (Entomostra) uden
nærmere Slægtskab til de øvrige
Krebsdyrafdelinger; den falder i to ret skarpt sondrede
Hovedfamilier: Lepadidæ eller Langhalse
og Balanidæ ell. Rurer, samt i nogle mindre,
meget ejendommelige Familier, fra hvilke der
foreløbig ses bort.
R.’s Legeme er omgivet af en Kappe, der
hænger sammen med Dyret ved Hovedet, men
i øvrigt frit omgiver det; Kappehulen staar kun
i Forbindelse med Omverdenen ved en Spalte
paa Bugsiden. Legemet er usegmenteret; man
skelner mellem et Hoved, der bærer 1. Par
Antenner, Munddelene og Øjnene, et Brystparti,
der bærer Rankefødderne, og et meget utydelig
afsat Bagkropsparti, hvorpaa Gattet sidder. —
Legemet ligger krummet saaledes, at Hovedet
vender nedad; den bageste Del er bøjet opad
og fremad mod Kappehulens Spalte. 1. Par
Antenner er yderst smaa; i dem aabner sig en
Kitkirtel, ved hvis Sekret Dyret fæstes til
Underlaget; 2. Par Antenner mangler; der er tre
Par ret svage Munddele; Brystet bærer 6 Par
Rankefødder, der er tvegrenede, mangeleddede
og overordentlig bøjelige; de er beklædte med
Haar og trækkes ud og ind af Kappeaabningen;
ved deres Bevægelse hvirvles der en Vandstrøm
med Smaadyr (Copepoder etc.) ned i
Kappehulen, hvor de gribes og tygges af Munddelene.
Sideøjne mangler; derimod findes et dobbelt
Pandeøje, Hjertet mangler, Buggangliekæden
er meget sammentrængt, Tarmkanalen simpel;
hos Lepaderne findes Gæller, som tynde,
hudede Vedhæng ved eet ell. fl. Par af
Rankefødderne; hos Balanerne virker Dele af
Kappehulens Inderside som Gæller. — Den Legemet
omgivende Kappe er hos Lepaderne i sin
forreste Ende trukken ud i en kortere ell. længere
Stilk, ved hvilken Dyrene sidder fæstede til
fremmede Genstande; denne Stilk mangler hos
Balanerne, men disse er fæstede med den
samme Del af Kappen, som hos Lepaderne;
Tilheftningsfladen er her stor og kalkbeklædt. I
Kappen udvikler sig Kalkplader, hos de fleste
Lepader 5, en Kølplade (carina) og to Par
Sideplader (scuta og terga), disse dækker en større
ell. mindre Del af hele Kappens Yderside; hos
adskillige Lepader ligger der ved Grunden af
disse Plader endnu en Kreds af mindre. Hos
Balanerne danner disse mindre Plader sammen
med Kølpladen en fast Ring, der dog
undtagelsesvis kan være sammensat af fl. mindre i fl.
Ringe ordnede Plader. Ringens Aabning foroven
dækkes af scuta og terga, der her er
forholdsvis smaa, og mellem hvilke
Kappespalten befinder sig.
Cirripedierne er
Hermafroditter; Æggestokkene ligger hos
Lepaderne i Stilken, hos
Balanerne nær Tilheftningsfladen;
Testiklerne oppe i selve Kroppen;
skønt R. er Hermafroditter,
findes dog et meget stort,
veludviklet Parringslem. Højst
ejendommeligt er det tillige, at der hos
adskillige Lepader foruden de
tvekønnede Individer tillige
findes Hjælpehanner, saakaldte
komplementære Hanner, der er
overordentlig smaa, men i øvrigt
meget reducerede. Æggene kittes
sammen i store Plader, hvor de
forbliver, indtil Ungerne
klækkes; disse kommer ud paa Naupliestadiet;
inden de antager deres endelige Skikkelse,
gennemløber de endnu et Cyprisstadium,
karakteriseret ved et Par veludviklede 1.
Antenner, forsynede med Hefteskive, 6 Par
Svømmeben, der ligner Copepodernes, et Par
stor sammensatte Sideøjne og en toklappet Skal,
der ligner Ostracodernes; efter et kortere ell.
længere pelagisk Liv sætter det lille Dyr sig
fast med Hovedenden; Kittet strømmer ud
gennem 1. Par Antenner, der er de egl.
Fastklæbningsredskaber; de sammensatte Øjne og de to
Skaller gaar tabt, og Dyret omformes lidt efter
lidt til den fastsiddende Rankefod. Alle R. er
Havdyr, der sidder fastheftede til Klipper, Pæle,
Sten etc. ell. til fritsvømmende Genstande som
Hvaler (»Hvalkopper«), Havskildpadder,
Havslanger, Søfugle (»Andeskæl«), ell. fritdrivende
som Træstammer, Pimpsten samt til Skibe etc.
— Enkelte Lepader, som Anelasma, sidder
indborede i Huden paa visse Hajer og er maaske
Parasitter, andre, Lithothrya, borer sig Huler i
Kalksten, Koralblokke etc.
Til R. regnes endvidere tre smaa Grupper:
Abdominalia (Alcippe), Apoda og Rhizocephala;
de to førstnævnte indbefatter Former, der fører
et snyltende Liv, indgravede i Cirripediernes
og Molluskernes Kalkskaller. Om den sidste
Gruppe, se Rodkrebs.
De fleste R. findes inde paa lavt Vand, enkelte
Former, Pollicipes o. a., er dog Dybvandsdyr,
og fl. er tagne paa meget store Dybder. (Litt.:
 |
| Fig. 1. Balan (Halvdelen af Skallen borttagen). |
 |
| Fig. 2. Langhalse. s Stilken, k Kappen med Skallerne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
