Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers - Randers, Kristofer - Randers Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vor Frue Kloster, der nævnes i 12. Aarh., og
som med sin Kirke (senere Sognekirke) laa ved
Raadhustorvet, et 1236 stiftet
Graabrødrekloster, der efter Reformationen omdannedes til
Dronningborg Slot (s. d.), og endelig
Helligaandsklolstret, der vistnok stammer fra 2.
Halvdel af 14. Aarh., og som har ligget N. f. Skt
Morten’s Kirke; det ovenn. »Helligaandshus«
har man antaget for en Rest af det, hvorvel
det ogsaa er blevet betvivlet. Foruden Skt
Morten’s Kirke og de to Klosterkirker havde Byen
i Middelalderen 3 andre Kirker, nemlig Skt
Peder’s Kirke, ved Raadhustorvet, som
nedbrødes efter Reformationen, men hvis Taarn
Byen brugte som Klokketaarn, indtil det
nedbrødes 1795; Skt Clemens Kirke, hvis Taarn
ligeledes fik Lov til at staa efter Nedbrydelsen
af Kirken, indtil det forsvandt i 1. Halvdel af
18. Aarh.; og Skt Laurentii Kirke, der blev
nedbrudt kort efter Reformationen. Om det Liv,
der rørte sig i Middelalderen, er ogsaa de
mange Gilder Vidnesbyrd. At Byen var befæstet
i Middelalderen, er allerede nævnt; men om
Befæstningens Beskaffenhed ved man meget
lidt; derimod ved man, at Byen i Beg. af den
nyere Tid fik en ny Befæstning, som bestod i
en Grav med Vold og Mur, der omgav Byen i
en Halvkreds mod N.; mod S. havde den et
naturligt Værn i Aaen. Befæstningen forfaldt
dog snart, og i 17. Aarh.’s Krige var den
allerede betydningsløs.
I Beg. af den nyere Tid tog R. ivrig Del
saavel i Reformationsrøret som i Grevens Fejde, i
hvilken sidste den stod paa Christian III’s Side
og slog Skipper Klement’s Angreb tilbage 1534,
hvorfor Kongen Aaret efter gav den et
Beskærmelsesbrev mod Vendelboerne, der havde truet
med at hævne Nederlaget, og berømmede den
for sin Troskab. I øvrigt havde Byen sin
Stortid i 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh.,
da den blomstrede ved Handel og Søfart under
Ledelsen af dygtige, foretagsomme Købmænd,
og da dens Navn var kendt viden om, bl. a.
ved dens Burøl og dens Handsker; den sidste
Industri begyndte dog først i 17. Aarh. og havde
sin bedste Tid til langt op i 18. Aarh. Men Byen
havde ogsaa sine Ulykker. En voldsom Brand
1530 havde lagt Byen i Aske paa de
grundmurede Kirker og Klostre nær; 1602 rasede en
heftig Pest. Men værre hærgedes den af de tre
Krige i 17. Aarh., i hvilke den var besat af
Fjender, og efter Midten af 17. Aarh. begyndte
en alvorlig Nedgangsperiode. En ny voldsom
Brand 1671 skadede den yderligere. Som et
Vidnesbyrd om Tilbagegangen kan nævnes, at
den i Forordningen af 1682 ikke var blandt de
Byer, hvem det var tilladt at drive Handel med
Udlandet, en Bestemmelse, som dog ophævedes
1689. Først i Slutn. af 18. Aarh. indtraadte
bedre Tilstande, særlig p. Gr. a. de gunstige
Handelsforhold under den nordamerikanske
Frihedskrig; Sejladsen paa Fjorden forbedredes,
der kom atter livlig Forbindelse med Udlandet,
og Folkemængden tiltog; 1672 havde den 2036,
1769 2718, men 1801 4562 Indb. Efter en ny
Stilstandsperiode ved Krigen 1807—14 og de derpaa
flg. trange Aar er den især efter Midten af 19.
Aarh. gaaet stærkt frem. (Litt.: L. N.
Randrup, »R. Marsh« (Sorø 1769, paany udg.
Randers 1895]; M. Galthen, »Forsøg paa en
Beskr. over Kjøbstaden R.« [Aarhus 1802]; S. A.
Stadfeldt, »Chorogr. og oeconom. Beskr.
over R. Købstad« [Kbhvn 1804]; L. C.
Neckelmann, »R. Købstads hist.-topogr. Beskr.«, 2
Hefter [Randers 1833]; Stemann, »Fra det
gamle R.«, i »Saml. til jysk Hist.« 3. R. III og
IV; Chr. Møller, »R. gennem Tiderne«
[Randers 1907]; Aage Brunøe, »R.,
»historisk-topografisk Beskrivelse« [Kbhvn 1924];
Trap, »Stat. topogr. Beskr. af Danmark« [4.
Udg. VI]).
(H. W.). M. S.
Randers [’randərs], Kristofer, norsk
Forfatter, født 1851 i Aremark, død 1917,
blev cand. jur. 1873, og var kongelig
Fuldmægtig, i Landbrugsdepartementet
1880—1914. Hans første Digtsamling »Med lyre og
lanse« (1879) indeholdt en bleg, men
stemningsfuld Efterklang af Romantikken, ved Siden af
polemiske Digte af friskere Indhold; »Polemiske
sonetter« (1880) var Svar paa Th. Caspari’s
Angreb paa Ibsen og Bjørnson. R.’s betydeligste
Lyrik findes i »Vaarbrudd. Erotiske
stemninger« (1880); som i forøget Udg. udkom 1894
under Titelen »En kjærlighedsvaar«. »Frie ord«,
I—II (1883 og 1891) var politiske Sonetter imod
Venstrepartiet. R. var populær i
Studentersamfundet for sin lange Rk. Studenterbalsange.
Hans senere Digtsamlinger er »Unge sange«
(1885), »Norsk natur« (1887), »Digte« (1901), »Sol
og skygge« (1911). I mange Aar var R.
Teateranmelder i »Aftenposten«. Han har udgivet en
Rejsehaandbog over Søndmøre.
E. S-n.
Randers Amt, omtr. midt paa Jyllands
Østkyst, begrænses imod N. af Aalborg Amt, fra
hvilket det for en stor Del skilles ved Mariager
Fjord, mod V. af Viborg Amt, hvor Skals Aa
og noget af Gudenaa for største Delen danner
Grænsen, mod SV. af Aarhus Amt og mod Ø.
af Kattegat, i hvilket Halvøen Djursland (s. d.)
skyder sig ud. Øerne Anholt og Hjælm hører
til Amtet. Hele Arealet er 2466,8 km2, hvoraf
50,9 km2 optages af de fem Købstæder; 1. Febr
1921 fandtes der 25077 Gaarde og Huse, deraf
i Købstæderne 3736, og 142045 Indb. (1901:
118586, 1850: 72360, 1801: 49858), heraf i
Købstæderne 39676 (1901: 28856, 1850: 11268, 1801:
6822). Befolkningstætheden er saaledes for hele
Amtet c. 58 og i Landdistrikterne c. 42 pr km2,
saa at det er det bedst befolkede jyske Amt næst
Aarhus og Vejle Amt. M. H. t.
Overfladeforholdene falder Amtet i tre Afsnit: Partiet mellem
Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord,
Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem
Randers Fjord og Aarhus Bugt, og Djursland.
Det første Parti er i den vestlige Del temmelig
højtliggende og stærkt bakket med Hohøj, 110,5
m, som det højeste Punkt, medens det mod Ø.
sænker sig til det lave Kystland; af de smaa
Vandløb, der løber til alle Sider, er Kastbjerg
Aa, som søger til Mariager Fjord, det største.
Partiet mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt
er til Dels stærkt bakket med dybt indskaarne
Aadale mellem Bakkerne; Partiet er højest mod
V. og SV., det højeste Punkt er Lysned, 131 m;
det største Vandløb, Alling Aa, søger til
Randers Fjord. Det tredje Parti Djursland er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
