Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raid - Raiffeisen, Friedrich Wilhelm - Raikes, Robert - raillere - Railway-brain - Railway-Spine - Raimondi, Marc-Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagene 8.—10. Septbr 1914 under det første
Marne-Slag. Divisionen optraadte med megen
Bravour og opnaaede gode Resultater, men
trætte Heste, mangelfuld Udrustning og
Ukendskab til Hovedslagets Gang formindskede R.’s
Betydning.
O. P.
Raiffeisen [ra^if’aizən], Friedrich
Wilhelm, tysk Socialøkonom og Grundlægger af
de efter ham benævnte landøkonomiske
Laanekasser, f. i Hamm 30. Marts 1818, d. 11. Febr
1888. R. var opr. Militær, men maatte opgive
denne Løbebane p. Gr. a. Øjensygdom, og var
senere civil Embedsmand. Nødstilstanden bl.
Landboerne i Rhin-Provinsen, som han tilskrev
de smaa Landbrugeres Mangel paa Adgang til
Kredit, bragte ham paa Tanken om gennem
Sammenslutning at afhjælpe denne Mangel, og
han stiftede 1849 de første »Raiffeisenske
Laanekasseforeninger«, hvis Udbredelse og videre
Udvikling optog ham til hansi Død, særlig efter
at han 1866 p. Gr. a. Overanstrengelse ved det
organiserende og agitatoriske Arbejde for denne
Sag maatte trække sig tilbage fra sin
Embedsstilling. Foruden det praktiske Arbejde i
Foreningerne virkede han ogsaa litterært, idet han
(fra 1878) udgav en Avis, »Landwirtschaftliches
Genossenschaftsblatt« og forsk. Skr. Hvad der
karakteriserer R.’s Laaneforeninger og
adskiller dem fra andre paa Sammenslutning baserede
Kreditanstalter, er forsk. Træk, der har deres
Udspring fra den Grundtanke, som R. udtrykte
ved at fastslaa, at Foreningens Maal er at
»forbedre Medlemmernes Forhold i sædelig og
materiel Henseende«. Laanene, der ydes, skal ikke
baseres paa en blot Vurdering af den materielle
Sikkerhed, Laantageren i Øjeblikket kan yde,
men paa et nøje Kendskab til hans personlige
Soliditet, Flid og Dygtighed og navnlig ogsaa
paa en Kritik af det landøkonomiske Formaal,
hvortil Laanet skal bruges. Denne stærke
Fremhæven af det personlige Moment fører til, at
hver enkelt Forening kun maa omfatte en i
territorial Henseende snævert begrænset Kreds,
for at det nødvendige Personalkendskab kan
være til Stede. Laanene ydes i Reglen paa
nogle Aar med Opsigelsesret for Foreningen,
og Medlemmerne hæfter i Reglen solidarisk. Da
den stærke territoriale Afgrænsning let kan
bringe et Misforhold til Stede mellem de
Laanebeløb, der begæres hos den enkelte Forening,
og de Beløb, der gennem Medlemsandele og
Indskud af Sparemidler staar til Raadighed for
den samme Forening, søges de uheldige Følger
modvirket gennem Sammenslutning af
Foreningerne og særlig gennem den 1876 oprettede
»Landwirtschaftliche Centralkasse« i Neuwied,
der for at begrænse Medlemmernes gensidige
Ansvar oprettedes som Aktieselskab. Den egl.
Centralorganisation for Kasserne var det 1877
oprettede Generalverband, ligeledes med Sæde i
Neuwied, der virker for Udbredelse af
Laanekasserne, har Revisionen af dem, optræder paa
deres Vegne over for Myndighederne og i det
hele repræsenterer deres Centralledelse.
Centralkassen modtager som Indlaan de enkelte
Foreningers overskydende Pengemidler og
udlaaner til de Foreninger, der har Trang dertil.
Den er desuden i Stand til at skaffe billige Laan
udefra, f. Eks. fra Rigsbanken, og besørger
andre Forretninger for Foreningerne, saasom
Fællesindkøb af Varer (Gødning, Sædekorn m. v.).
I denne Henseende virker den som Afløser af
det tidligere Firma R. & Co., der ophævedes
1899, og hvis Formaal navnlig var gennem
Overskudet af forskelligartet Virksomhed, bl. a.
ved Udgivelsen af den ovf. omtalte Avis m. v.
og ved Livsforsikringsagentur, at bidrage til
Dækning af Foreningernes
Administrationsomkostninger. Disse søges i øvrigt holdt nede ved
Bestemmelsen om, at Bestyrelserne skal være
ulønnede. De af R. stiftede Foreninger naaede
allerede i hans Levetid en stor Udbredelse (i
1888 c. 500), men Tilslutningen til hans Ideer
har siden fortsat sig efter en langt større
Maalestok, saaledes at der 1900 var over 3000, 1919
over 7000 Foreninger, hvoraf dog en Del ikke
er Laane-, men Produktions- eller
Salgsforeninger. (Litt.: Faszbender, »F. W. R. in
seinem Leben, Denken und Wirken« [Berlin
1902]).
(E. M.). J. D.
Raikes [reiks], Robert, Grundlægger af
den første protestantiske Søndagsskole, f. i
Gloucester 14. Septbr 1735, d. smst. 5. Apr. 1811.
R., der var Bladudgiver og Redaktør, havde
allerede gjort sig kendt ved sin Virksomhed,
sammen med John Howard, for at
forbedre de eng. Tugthusfangers timelige og
aandelige Vel, da han Juli 1780 i Gloucester, med
Bistand af Præsten Thomas Stock, begyndte at
samle Børn fra Fabrikkerne til Søndagsskoler
(s. d.). Hans Statue er rejst 1880 i London.
F. B.
raillere [ra(l)’je’rə] (fr.), gøre Ophævelse
over noget, spotte; Railleri [ra(l)ə’ri’], Spot.
Railway-brain [’rei£wei-’brein] (egl.
Jernbane-Hjerne), ældre Betegnelse for traumatisk
Hysteri (s. d.), naar denne opstod efter
Jernbaneulykker.
K. H. K.
Railway-Spine [’rei£wei-’spa^in] (egl.
Jernbane-Rygmarv), ældre Betegnelse for visse
Former af traumatisk, Hysteri (s. d.), naar denne
opstod efter Jernbaneulykker.
K. H. K.
Raimondi [ra^i’mondi], Marc-Antonio,
italiensk Kobberstikker, f. omkr. 1480 i
Bologna, d. før 1534, var Elev af Maleren og
Guldsmeden Fr. Francia, i hvis Værksted han
sandsynligvis har lært Niello-Teknikken og ad
den Vej er kommet ind paa Kobberstikkunsten,
hvis klassiske Mester i den ital. Renaissance
han er. Allerede de Stik, der kan formodes at
være hans første, f. Eks. Kvinden og Manden
med Øksen (B. 380), viser ved Siden af nogen
teknisk Usikkerhed den sjældne Klarhed og
plastiske Holdning, der helt igennem præger
Kunstnerens Værk og gør ham til en af de ypperste
af alle Tiders Stikkere. Omkring hans ældste
daterede Blade, »Pyramus og Thisbe« (1505, B.
322), »Apollo og Hyacintus« (1506, B. 348) o. a.
kan dernæst samles en Gruppe af Stik, der
viser en overmaade sart og fin Teknik, men
tillige, ved den stærke Ciselering af Lys- og
Skyggepartier, navnlig i Haarlokker og
Træernes Løv, endnu bringer Guldsmedearbejdet i
Erindring. Som udmærkede Prøver paa hans
Arbejde fra denne Tid kan nævnes Allegorien
med to Kvindefigurer (B. 377) og en Kvinde,
der vander en Blomst (B. 383); ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
