Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafael, Santi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udviklende paa Drengen, og adskillige af de
Forfattere og Skønaander, der samledes om
Guidobaldi af Urbino og særlig om hans
Hustru Elisabeth Gonzaga, blev senere R.’s
Venner i Rom.
Hvem der
efter Faderens
Død 1494 blev
hans Lærer,
vides ikke;
Perugino kan det
ikke have
været, da denne
næsten hele
Tiden 1494—99
opholdt sig
paa frsk.
Steder uden for
sit Hjem;
meget taler for,
at det har
været Timoteo
Viti (s. d.), der
1495 nedsatte
sig i Urbino, og at R. næppe før 1497 og maaske
først 1500 kom til Perugia og blev optaget i
Perugino’s Værksted som Lærling og
Medhjælper. Under Perugino arbejdede R. indtil 1502,
da Mesteren rejste til Firenze, og blev derefter
endnu i længere Tid ved at være knyttet til dette
Værksted ell. til andre Kunstneres Værksteder
under befrugtende Samliv med Pinturicchio,
hvem han sagtens hjalp med Freskerne i
Libreria i Domkirken i Siena. I denne Periode
(1500—04), hvor han ogsaa en kort Periode har
været i Citta di Castello, Siena (1504) og Urbino
(mellem 1502 og 1507), har R. sikkert arbejdet
med paa adskillige af Perugino’s Billeder,
saaledes paa »Christi Opstandelse«, Vatikanets
Galeri, samt udført ikke ganske faa for egen
Regning, om end til Dels som mere ell. mindre
fri Bearbejdelser af Mesterens Værker (saaledes
maaske Krucifiks-Billedet i Mond-Galeriet i
London). R.’s tidligste, bevarede
Ungdomsværker er Fragmenter af Altertavler, »Nicolaus af
Tolentino’s Kroning« (Mus. National, 1501),
»Madonna Solly« (Berlins Kaiser Friedr. Mus., c.
1501), »Ridderens Drøm« (Londons Nat. Gal.),
maaske ogsaa det lille Billede af St Georg og
Dragen (Petrograd Ermitage, 1504) og de tre
Gratier i Hertugen af Aumale’s Saml. i Chantilly,
nogle Maria-Billeder i Berlins Kaiser Friedr.
Mus. m. v.; i de autentiske Værker fra
Perugino-Perioden mærker man en Forbedring af
Perugino’s Kunst i stilistisk Retning: »Maria’s
Himmelkroning« (Vatikanets Pinakotek), til hvis
ene Predellakomposition, »Kongernes
Tilbedelse«, det forhen R. tillagte Billede i Kbhvn’s
Kunstmus. temmelig nøje svarer (selve de tre
Predellabilleder findes ligeledes i Vatikanets
Galeri), dernæst »Madonna. Connestabile«
(Petrograd), Portræt af en ubekendt Dame (la
donna ignota) i Uffizi og »Maria’s Trolovelse«
(Lo spozalizio, Brera-Galeriet, Milano), 1504, der
viser den unge Kunstner, vistnok under
Paavirkning fra Pinturicchio hen imod det mere
forfinede, fra en ny Side. I sine straks
iøjnefaldende Træk er Kompositionen næsten en
(omvendt) Kopi efter Perugino (Mus. i Caen),
men i alle Enkeltheder, i Figurernes Bevægelse
og Ansigtsudtryk, er den gennemtrængt af et
Liv, en Frihed, en personlig Ynde og talende
Skønhed, der langt overgaar, hvad den ældre
Mester har kunnet yde (medens nogle Forf.
fraskriver R. og tilskriver Penni, P.’s Elev,
dette Værk, er der andre, der hævder, at
Caen-Billedet er af Lo Spagno og malet som
Efterligning af R.’s).
Efter Overleveringen drog i Efteraaret 1504
R. til Firenze, som det hedder i et
Anbefalingsbrev (af omtvistelig Ægthed), han havde med,
»for at lære« — i 1505 arbejdede han dog i
Perugia paa Fresken »Treenigheden og seks
Helgener« for S. Severo, et selvstændigt,
storladent Værk (Fragment bevaret), og han synes
fra 1504—08 at have opholdt sig afvekslende i
de to Byer. I de Aar, han levede i Firenze, fik
han rig Lejlighed til at udvikle ikke alene sin
Personlighed og en med denne
overensstemmende Stil og Fortællemaade, men ogsaa sin
kunstneriske Dygtighed, ikke mindst sin
koloristiske Evne, og tillige Lejlighed til at dyrke
nøgen Model. Her fik han Adgang til Studiet
af den antikke Skulptur og end mere til at gøre
sig kendt med udmærkede Frembringelser af
den tidlige Renaissances Mestere, Billedhuggere
som Ghiberti, Donatello, Robbia’erne, Benedetto
da Majano, Malere tsom Masaccio, Lippi’erne og
ikke mindst Ghirlandajo; han fordybede sig i
Masaccio’s Fresker i Capella Brancacci, han
tegnede efter dem og anvendte Motiver derfra
i senere Arbejder. Ogsaa sin egen Tids
fremragende Kunstværker studerede han, og der
var nok, der kunde fængsle hans Interesse; kort
før han kom til Firenze, var saaledes
Michelangelo’s David bleven opstillet i Loggia dei
lanzi, og samme Kunstners og Lionardo’s
mægtige Kartoner var udstillede i Palazzo vecchio.
Som et Slags Modstykke til disse synes han at
have udført sin Karton (1508): »Barnemordet i
Bethlehem«, hvori R. ved Mestringen af
Samspillet i Figurernes, Jordbundens og Bygningens
Linier med Baggrundens samlende Brobue
udfolder sit Kompositionstalent i fuld Skønhed.
Og med udmærkede Malere kom han i personlig
Forbindelse, fremfor alle med Fra
Bartolommeo, der gennem sin Kunst fik stor Bet. for
hele hans Udvikling; den Lionardo’ske
Indflydelse spores i Portrætterne og
Madonnagruppernes Anordning. Ved Siden heraf kan det
næppe betones for stærkt, at det Livssyn og
den Livets Stil, der ved Beg. af 16. Aarh.
raadede i Firenze, maatte blive af den største Bet.
for Omformningen af den Kunstner, som med
Ungdommens hele Modtagelighed kom dertil
fra Perugino’s med alle deres Fortjenester dog
altid noget indeklemte Værkstedsforhold. I
Firenze rørte sig som næppe noget Sted i
Umbrien et stærkt og friskt Menneskeliv og
Kunstnerliv, et Liv med Agtelse for det naturlig
menneskelige og det skønne jordiske; her dreves
Studiet af det nøgne Legeme med en
Kærlighed og en Hengivelse, som Perugino og hans
nærmeste Kreds ikke havde nogen Anelse om.
I Sammenhæng hermed var der i Firenze særlig
god Plads og al ønskelig Frihed for Udfoldelsen
 |
| Rafael. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
