- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antennen, hvorved bl. a. opnaas, at den udsendte
Bølge bliver renere, og at dens Længde bliver
praktisk talt uafhængig af Antennens
Kapacitetsvariationer hidrørende fra Antennens
(mekaniske) Svingninger o. l. Bølgelængdens
Konstans kan dog ogsaa opretholdes paa anden
Maade.

Foruden Buegeneratoren er en Rk. andre
Generatorer for kontinuerlige højfrekvente
Svingninger udviklede til stor Fuldkommenhed.
Ved Løsningen af Opgaven er man gaaet to
forsk. Veje: Højfrekvensmaskinerne og
Elektronrøret. Højfrekvensmaskinerne er udviklede
paa Grundlag af de fra Stærkstrømsteknikken
kendte Vekselstrøtmsgeneratorer. Men medens
de sidste kun giver 25, 50 ell., naar det kommer
højt, 100 Perioder pr Sek., saa skal
Højfrekvensmaskinerne op til omkr. 20000 Perioder
pr Sek. og derover. Dette Problem frembyder
overordentlig store Vanskeligheder, og den
eneste, der paa tilfredsstillende Maade har løst det
direkte, er den sv. fødte amer. Ingeniør E.
Alexanderson
. Hans Løsning er uden
Tvivl, set fra et mekanisk Synspunkt, et
Mesterværk. Man kommer ved hans Generator
op paa Omkredshastigheder af de roterende
Dele, der ligger omkr. 300 m pr Sek.

En Rk. andre Konstruktører har undgaaet
de med de store Hastigheder forbundne
Vanskeligheder ved at lade selve
Vekselstrømsmaskinen frembringe en Strøm med et noget
mindre Periodetal og saa ad anden Vej forhøje
dette f. Eks. ved Hjælp af stillestaaende
»Frekvensfordoblere« ell. »Frekvensmultiplikatorer«,
der som Regel beror paa Jernets ejendommelige
magnetiske Forhold. Til disse hører de af
»Telefunken« og »C. Lorenz« konstruerede
Højfrekvensmaskiner.

I den fr. Béthenod-Latour Maskine foretages
»Frekvensforhøjelsen« i selve Maskinen.

Ved Højfrekvensmaskinerne er
Svingningernes Frekvens og derfor ogsaa de udsendte
Bølgers Længde bestemt ved Maskinens
Omløbshastighed; denne maa derfor ved særlige
Hjælpemidler holdes meget konstant. Ved
Buegeneratorerne og Elektronrørgeneratorerne, der
omtales ndf., er Svingningstal og Bølgelængde
bestemt ved de elektriske Forhold i de
tilknyttede elektriske Svingningskredse. De to
sidstnævnte Typer af Generatorer har overhovedet
mange Lighedspunkter.

I Elektronrørgeneratoren eller
Termiongeneratoren danner
Elektronrøret Grundlaget (se Termioneraission)
paa tilsvarende Maade, som den elektriske Bue
danner Udgangspunktet for Buegeneratoren, og
Virkemaaden er i fl. Henseender analog. De
benyttede Elektronrør har som Regel 3
Elektroder: Den ene af disse er Glødetraaden (f, se
Fig. 28), der holdes glødende fra Batteriet Bf,
og hvorfra Elektronemissionen foregaar.
Glødetraaden bestaar for ganske smaa Generatorrør
af en tynd Metaltraad, som Regel af Volfram,
der ved Strømmen fra et Par Elementer
opvarmes til den fornødne, høje Temp. Ved store
Generatorrør kan Glødetraaden bestaa af tykke
Volframstraade ell. -stænger, der f. Eks. kan
opvarmes ved lavfrekvent Vekselstrøm, der
tages fra en særlig dertil indrettet
Transformator. Glødetraaden er Rørets Katode.

Den anden Elektrode bestaar af Gitteret (g),
der som Regel anbringes mellem Glødetraaden
og den tredje Elektrode, Pladen (p). Gitteret
kan bestaa af et Traadnet, en gennemhullet
Plade ell. være formet paa anden Maade. Dets
Opgave er at styre, regulere eller kontrolere
Værdien af Pladestrømmen, og Styringen
tilvejebringes ved at ændre Gitterets Potential som
omtalt nærmere ndf., se ogsaa Fig. 29.

Pladen (p) danner den tredje Elektrode og er
Rørets Anode. Pladen optager de Elektroner,
der fra Glødetraaden passerer Gitteret, og da
disse Elektroner ved deres Fald ind imod og
ind i Pladen har en til Pladespændingen
svarende stor Hastighed, saa vil de ved
Sammenstødet med Pladen tilføre denne Energi, og dens
Temp. vil derfor stige. Pladens Varmeafgivelse
foregaar paa to Maader, nemlig dels gennem
Straaling, dels ved Ledning gennem
Tilledningstraaden. Ingen af disse Afkølingsmuligheder er
dog særlig virksomme, hvorfor Pladens Temp.
ved Omsætning af større Energimængder i
Røret bliver høj. For smaa Rør er denne
Vanskelighed dog uden Bet., og for store Rør er det
i den nyeste Tid lykkedes at forme »Pladen«
som et Kobberrør, der forbindes lufttæt med
Glasbeholderen, gennem hvilken den isolerede
Tilledning til Glødetraad og Gitter kan finde
Sted. Varmeafledningen kan da foregaa fra
Kobbercylinderens udvendige, fri Overflade
og kan uden Vanskelighed gøres tilstrækkelig
effektiv. Glødetraaden (en Volframstang)
»anbringes da i Cylinderens Akse og Gitteret i
Mellemrummet mellem Glødetraad og
Kobbercylinderen. Fig, 30 viser et Fotografi af et
saadant Rør. Et enkelt Rør af denne Konstruktion
vil formentlig kunne bygges til Optagelse af fl.
Hundrede Kilowatt.

Elektronrørets Virkemaade som Generator for
elektromagnetiske Svingninger beror paa
3-Elektroderørets ejendommelige elektriske
Egenskaber, der paa den simpleste Maade
fremstilles ved Hjælp af Rørets Karakteristikker. Det
vigtigste Sæt af disse fremstiller
Pladestrømmens Afhængighed af Gitterspændingen. I Fig.
28 er angivet de forsk. Betegnelser for
Spændinger og Strømme, medens Fig. 31 viser
Pladestrømmens (Jp) Afhængighed af
Gitterspændingen (Vg) for de 3 konstante Pladespændinger
Vp = Vo, Vp = V + k og Vp = Vo + 2 k
Volt. De 3 Kurver er altsaa
Pladestrøms-Gitterspændings-Karakteristikker [Jp, Vg) — Karakteristikker]. Naar Pladespændingen er saa stor,
at Kurvernes krumme Del svarer til negative
Gitterspændinger, saa vil de 3 Kurver have
samme Form og kun være parallelforskudte i
Forhold til hverandre paa en saadan Maade,
at den til Vp = Vo + k svarende Kurve er
forskudt et Stykke til venstre for Vo-Kurven
og (Vo + k)-Kurven et lige saa stort Stykke
til venstre for (Vo + k)-Kurven. I Fig. 31 er
Forholdene valgt saaledes, at den omtalte
Forskydning, maalt i Gitterspænding, er lig med 1
Volt. Det fremgaar heraf, at en Ændring paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free