- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

muligt ad denne Vej at paavise langt mindre
Radiummængder end ad nogen anden Vej (helt
ned til 10 Trilliontedele af et g).

De radioaktive Stoffer er til Stede overalt i
Jordskorpen, men naturligvis kun i
overordentlig smaa Mængder. Det gennemsnitlige
Uranindhold er 6 Milliontedele af Jordskorpens Vægt,
hvad der giver et Radiumindhold paa 2
Billiontedele; Thoriumindholdet er c. 3 Gange saa
stort som Uranindholdet. Der finder følgelig
overalt en Emanationsproduktion Sted, og denne
Emanation diffunderer langsomt ud i
Atmosfæren og frembringer en vis Ionisation i
Luften, saa at denne altid viser en svag
»naturlig« Ledningsevne. Dersom det gennemsnitlige
Indhold af radioaktive Stoffer var det samme
i hele Jordens Indre som i Jordskorpen, vilde
disse Stoffer levere mere Varme, end man ved,
at Jorden selv producerer, saa at Indholdet
af radioaktive Stoffer maa være betydeligt
mindre i Jordens Indre. Derimod vilde, selv om
Solen helt bestod af Uran, Varmeudviklingen
ikke være tilstrækkelig til at forklare
Solvarmen; den kunde kun dække c. Halvdelen.

Anvendelser af R. Udviklingen af
Læren om R. har, som det fremgaar af de
foregaaende Afsnit, haft den mest gennemgribende
Bet, for Fysikkens og Kemiens Udvikling. Men
tillige har de radioaktive Stoffer p. Gr. a. den
Lethed, hvormed man maaler selv minimale
Mængder af dem ved Elektroskopets Hjælp,
betydet meget for den praktiske Løsning af
adskillige Opgaver, især i Kemien. Saaledes har
de først muliggjort Studiet af ekstremt ringe
Stofmængders Opførsel, f. Eks. ekstremt
fortyndede Opløsninger. Meget lovende er Brugen
af radioaktive Stoffer som Indikatorer. For
saadanne Stoffer som Bly ell. Vismut, der har
en radioaktiv Isotop, som de ikke kan adskilles
fra, naar de engang er blandet dermed, kan
man løse mange Opgaver meget simpelt
derved, at man til Stoffet sætter lidt af den
radioaktive Isotop; dennes Skæbne kan følges ved
Maaling, og derved kender man ogsaa
Hovedstoffets Skæbne. Saaledes bestemmes
Opløseligheden af tungtopløselige Bly- ell. Vismutsalte
let ad denne Vej, man har kunnet paavise
Eksistensen af luftformige Forbindelser, som
ikke forud kunde paavises sikkert, og man kan
navnlig forfølge Stoffernes Skæbne i Plante- og
Dyreorganismer. Dette har ved Arbejder, der
er udført her i Landet, allerede faaet
Anvendelse i Medicinen, som interesserer sig for
netop disse to Stoffer, da Vismut er et vigtigt
Lægemiddel og Bly et Giftstof.

I Teknikken har R. derimod hidtil kun fundet
begrænset Anvendelse, væsentlig til
radioaktive Lysfarver. En saadan er en
Blanding af fosforescerende Zinksulfid (Sidots
Blende) og et radioaktivt Stof, der udsender
α-Straaler. Under Paavirkning af disse
Straaler bringes Stoffet til at lyse, men Lyset er
med de Stofmængder, der kan anvendes i
Praksis, altid meget svagt, saa at det kun kan
ses i Mørke og af udhvilede Øjne; at det som
foran omtalt bestaar af enkelte Lysglimt, et for
hver α-Partikel, mærkes slet ikke, kan kun
ses under Lupe og kan da tjene til at erkende
Lysningen som frembragt af R. Saadanne
Lysfarver har fundet mangfoldige og ret vigtige
Anvendelser, til Visere og Tal paa Ure,
elektriske Trykknapper, Nøglehuller, Viserer paa
Skydevaaben, Apparater paa Flyvemaskiner
(Kompasser, Højdemaalere. Benzinmaalere o.
s. v.). Ikke mindst under Verdenskrigen var
de hyppigt til Nytte. Deres Holdbarhed er dog
begrænset, da de fosforescerende Stoffer
efterhaanden mister deres Evne til at lyse under
α-Straalernes Bombardement. Et fosforescerende
Stof antages at indeholde visse Centrer ell.
»Kerner«, som, naar de belyses ell. rammes af en
α-Straale, omdannes saaledes, at de kan gaa
tilbage til deres opr. Tilstand under
Udsendelse af Lys; deres Beskaffenhed er i øvrigt
ukendt. Naar disse Kerner, der er fordelt
i Stoffet i ret ringe Antal, rammes af
α-Partikler, ødelægges de imidlertid, og da der ikke
dannes nye, maa Lysevnen tabe sig og desto
hurtigere, jo mere radioaktivt Stof Lysfarven
indeholder, d. v. s. jo stærkere den opr. er.
Man kan næppe regne med mere end nogle
Aars Brugbarhed. Derfor anvendes til
Lysfarver nu Mesothorium ell. Radiothorium i St f.
det opr. anvendte Radium, da dets lange
Levetid dog ingen Nytte er til, og det er for
værdifuldt til denne Anvendelse.

Langt den vigtigste praktiske Anvendelse af
de radioaktive Stoffer er den medicinske,
der behandles i særlige Artikler. Her skal
derfor kun den mere tekniske Side ved denne
Anvendelse omtales. Der savnes endnu et nøjere
Kendskab til, hvori den egl. biologiske
Virkning af Straalerne fra de radioaktive Stoffer
bestaar, men alle 3 Arter af Straaler synes at
have Virkninger af ikke meget væsensforskellig
Natur. α-Straaler kan imidlertid af praktiske
Grunde kun sjældent anvendes; dog anvendes
nu undertiden Opløsninger af Thorium X over
for visse Hudsygdomme, idet Opløsningen
direkte pensles paa Stedet, saa at dette udsættes
ogsaa for α-Straaler. I de fleste Tilfælde af
Behandling af Svulster o. l. anvendes
hovedsagelig ell. udelukkende γ-Straaler, ofte kun de
haardeste af disse. Man bruger Radiumsalt,
Bromid, Klorid ell. Sulfat, undertiden ogsaa
Mesothorium, indesluttet i tilsmeltede Glasrør,
der igen anbringes i 1 à 2 mm tykke
Messingrør; igennem disse slipper kun de haardeste
γ-Straaler. Undertiden bruges Guld- ell.
Platinrør i St. f. Messingrør til at »frafiltrere«
β-Straalerne og de blødeste γ-Straaler. De
sekundære Straaler, der opstaar i Filtermetallet,
standses ved igen at omgive dette med
passende Stoffer. Imidlertid er der ved
Manipulationerne med saadanne Radiumrør før og efter
Brugen (idet de yderligere skal indpakkes i
forsk. sterile Materialer o. s. v.) en betydelig
Risiko for, at de kostbare Præparater kan gaa
tabt. Derfor bliver det mere og mere alm. slet
ikke at vende Radiumsalte, men Rør, der
indeholder den luftformige Emanation. Hele
Radiumforraadet opbevares da i en Box opløst i
Vand i Glaskolber, som staar i Forbindelse med
en Luftpumpe. Under Indvirkning af Straalerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free