Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 818 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rachel, Elisabeth Rachel Félix - Rachel, Joachim - Rachischisis - Rachitis - Rachlew, Anders - Rachmaninov, Sergei Wassiljewitsch - Racine - Racine, Jean og Louis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spille Camilla i Horatierne paa selve
Théâtre-français, og skønt Publikum først stillede sig
tvivlende over for hende, brød hun dog snart
igennem som Hermione i Andromacus, saaledes
at hun allerede
1840 optoges
bl.
Societærerne. Inden for
Skuespilkunstens strenge,
akademiske
Klassicisme
var R. et Geni.
Ved sin
majestætiske Holdning, sin rene,
dybe Diktion,
der aldrig blev
uædel, hvor
stærkt end
hendes
Temperament flammede,
vandt hun
Verdensberømmelse som Fremstillerinde af Hovedrollerne i
Racine’s og Corneille’s Tragedier, særlig som
»Fædra«. H. C. Andersen kaldte hende »selve
den franske, tragiske Muse«. Men da hun
savnede Lethed og Humor, knyttedes hendes Navn
kun i forholdsvis ringe Grad til Samtidens
dramatiske Værker, naar Lady Tartuffe undtages,
som Madame Girardin »skrev for hende. R.’s
Ærgerrighed og Guldtørst kendte ingen Grænser.
Skønt hendes Indtægt ved Nationalscenen var
60000 frc. for et halvt Aar, jog hun bestandig af
Sted paa europ. Tournéer, der undergravede
hendes Helbred; 1855 drog hun til Amerika,
men maatte snart vende tilbage, dødsmærket af
Tuberkulose, for hvilken hun forgæves søgte
Helbredelse i Syden. Da hun kun 37 Aar gl
bukkede under, blev den ene af hendes to
Sønner anerkendt af den fr. Statsmand Grev
Walewski og af Napoleon III ophøjet i
Adelsstanden. (Litt.: G. d’Heylli, R. d’après sa
correspondance, I—II [Paris 1831]; J. Janin,
R. et la tragédie [Paris 1858]; Dernières heures
de R. [Paris 1858]; K. Mantzius,
»Skuespilkunstens Historie i 19. Aarhundrede« [Kbhvn
1922]).
R. N.

E. R. F. Rachel.

Rachel [’ra.k_əl], Joachim, tysk Satiriker,
(1618—69), gik i Skole i Hamburg, studerede
Oldtidens Sprog i Rostock under Andr.
Tscherning og i Dorpat og var indtil 1651 Huslærer
paa et Gods i Livland. Derefter blev han
Rektor i Heide, senere i Norden i Østfriesland og
fik 1667 Rektoratet i Slesvig, hvor han døde.
Han var den mest ansete Satiriker efter
Lauremberg. Hans Forbilleder var Juvenal og
Persius, i kunstnerisk Henseende sluttede han sig
til den Opitz’ske Skole. Han er i sin Digtning
upersonlig og tør, selvglad over sin Lærdom.
Han har ogsaa skrevet plattyske Digte som
»Nu, min Dochter, segg von Harten«, hvor
Sproget ligesom fordriver noget af den
akademiske Stivhed. Drescher har udg. hans
Digtning (Halle 1903). (Litt.: Sach, »Joachim
R.« [Slesvig 1869]; B. Berendes, »Zu den
Satiren des J. R.« [Leipzig 1898]).
C. B-s.

Rachischisis [-ki’ski.-], medfødt
Spaltedannelse i Rygraden, hvorved Rygmarven ell. dens
Hinder poser sig frem ell. endog ligger helt
blottede.
K. H. K.

Rachitis [-ki-] (Rakitis), se Engelsk Syge.

Rachlew, Anders, norsk Pianist og
Komponist, f. i Drammen 26. Aug. 1882, Student
1900, studerede i Skoletiden Klaver med Agathe
Backer Grøndahl, efter 1901 i Berlin hos
Scharwenka og Teresa Carreño. Nedsatte sig i
Berlin, har optraadt paa talrige Koncerter i
Tyskland og Skandinavien. Efter Krigens Udbrud
flyttede han 1916 til Kbhvn og tog fast Ophold
her. Foruden sin Virksomhed som Pianist og
Pædagog — en Rk. unge Pianister har faaet
deres Uddannelse hos ham — har han ogsaa
optraadt som Orkesterdirigent i Kbhvn, Oslo og
Bergen. Fra hans Haand foreligger
Kompositioner for Kammermusik, bl. a. en Sonate for
Violin og Klaver, Kompositioner for Violin og
for Klaver, Romancer og Sange for Kor.
A. H.

Rachmaninov [r_a’kman_in_åf?], Sergei
Wassiljewitsch, russ. Komp., f. 2. Apr. 1873 i
Guv. Novgorod, uddannet ved Konservatorierne
i Petrograd og Moskva dels som Klaverspiller,
dels som Komponist. Han optraadte først som
Pianist, men har siden hen mest levet for
Komposition, fra 1903 i Moskva; nogle Aar senere
var R. i Amerika og 1912 Kapelmester ved den
kejserlige Opera i Petrograd; 1919 tog han atter
Ophold i New York, men foretog derfra
Koncertrejser, paa hvilke han har vist sig som en
betydelig Klavervirtuos. Som Komponist har R.,
der tilhører den nyrussiske Skoles moderne
(men ikke yderliggaaende) Fløj, først henledt
Opmærksomheden paa sig ved den store
Klavertrio, Op. 9, senere er navnlig hans
Klaverkoncerter og Orkesterfantasier hyppig spillede.
I øvrigt har R. komponeret et Par Operaer, to
Symfonier, adskillig Klavermusik og Sange.
(Litt.: Biografi af J. Lipajev [1923]).
W. B.

Racine [r_ə’sin], By i U. S. A., Wisconsin,
ligger ved Root Rivers Udløb i Michigan-Søen,
40 km S. f. Milwaukee. (1920) 58593 Indb. R. er
Jernbaneknudepunkt, har daglig
Dampskibsforbindelse med Milwaukee og Chicago og
betydelig Industri, især Tilvirkning af
Landbrugsredskaber. R. er den fr. Form af Navnet Root
River.
G. Ht.

Racine [ra’sin], 1) Jean, fr. Digter, f. (i
alt Fald døbt) i La Ferté-Milon, 22. Decbr 1639,
d. i Paris 21. Apr. 1699. Tidlig forældreløs blev
han, hvis Familie stod i nær Forbindelse med
Port-Royal, opdragen under jansenistisk
Indflydelse, 1655—58 i selve det berømte Kloster.
En humanistisk Uddannelse, med særlig Vægt
paa det græske, blev ham her til Del jævnsides
med alvorlig religiøs Paavirkning. Men i Paris
kom den unge Student i andre Omgivelser:
Skønaanden i ham vaagnede, han blev Ven med
La Fontaine, fik endog Bekendtskaber blandt
Teaterfolk, begyndte at drømme om Laurbær
som dramatisk Digter og udsendte 1660 sit
første poetiske Forsøg, Bryllupsdigtet La Nymphe
de la Seine i Anledning af Ludvig XIV’s
Formæling. Det bragte ham en kgl. Pengegave;
men Port-Royal forargedes over den fortabte
Søn. Saa sendte man ham til Uzès i Languedoc,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>