- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabat (By i Marokko) - Rabatforeninger - Rabaud, Henri - Rabaut, Paul og Jean Paul St. Étienne - Rabb - Rabba - Rabban-Hormuz - Rabbat b'ne Ammon - Rabbi - Rabbiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

marokkanske Byer, og enkelte Kvarterer har et
helt europ. Præg. Den er en af Marokkos
vigtigste Handelsbyer og kan betragtes som
Havneplads for Hovedstaden Fez, med hvilken
den er forbundet med en Jernbane over
Meknes, men Havneforholdene er daarlige, da
Skibene maa ankre paa aaben Red. Ogsaa som
Industriby med Fabrikation af Tæpper,
Maatter, Væverier og Metalvarer er den af Bet. —
R. blev grundlagt af Jakub el Mansur 1184, men
da var allerede Søsterbyen Saleh en gl By. Af
den gl rom. Koloni Sala findes Ruiner SV. f.
Byen.
C. A.

Rabatforeninger kaldes en særlig Art af
Brugs- ell. rettere
Forbrugsforeninger (s. d.), der dog paa en anden Maade end
disse forsøger at skaffe deres Medlemmer Varer
til en billigere Pris end den, som almindeligvis
betales ved private Indkøb. Foreningen træffer
Aftale med Handlende om, at dens
Medlemmer hos disse opnaar en Rabat paa den alm.
Udsalgspris. Samtidig med Købet leveres der
da vedk. Medlem tilsvarende
Rabatmærker, der genere afregnes. Af Rabatforeninger
i Danmark kan nævnes »Forbrugsforeningen
for Embeds- og Bestillingsmænd samt Læger«
samt »Studenternes Indkøbsforening«. I den
nyere Tid har »smarte« Forretningsmænd forsøgt
at starte lgn. Foreninger til egen Fordel. De
Næringsdrivende som Helhed er imod
Rabatforeningerne, og nægtes kan det heller ikke, at
de Handlende, der er Leverandører til disse
Foreninger, behandler deres Kunder forsk. —
hvilket købmandsmæssigt set er uklogt — samt
viser, at de i Virkeligheden kan sælge deres
Varer billigere end for den Pris, de normalt
holder dem i.
Ch. V. N.

I Norge eksisterer der kun et Par R. af
Bet., nemlig den sammensluttede »Civile og
militære Ekviperingsforening« samt Foreningen
»Hjemmenes Vel« i Oslo.
(K. V. H.). Wt. K.

Rabaud [ra’bo], Henri, fr. Komponist, f.
10. Novbr 1873, Elev af Massenet, var
Kapelmester ved Opéra comique og blev 1920
Direktør for Paris’ Konservatorium (efter G.
Fauré
); R.’s mest kendte Værker er hans Operaer,
særlig La fille de Roland (1904) og Marouf, le
savetier de Caire
(1914), den sidste er ogsaa
opført uden for Frankrig, saaledes paa
Stockholms Opera; i øvrigt har R. skrevet nogle
Symfonier og symfoniske Digtninge, et
Oratorium, Kammermusik og Sange.
W. B.

Rabaut [ra’bo], 1) Paul, fr. reformert
Præst, (1718—94). Næst efter Antoine Court var
det R., der holdt den fransk-reformerte Kirke
oppe i det forfølgelsesrige Aarh. fra 1685
(Ophævelsen af Ediktet af Nantes) til 1787
(Udstedelsen af Toleranceediktet). At være
reformert Præst i Frankrig i hine Dage var at leve
i daglig Livsfare. Allerede 1738 overtog R. dette
vanskelige Kald. En kort Tid var han (1740) i
Lausanne for at studere under Anton Court;
men ellers tilbragte han hele sit Liv med den
utrætteligste Virksomhed i »Ørkenkirken«’s
Tjeneste, opildnende den under dens trange Kaar,
organiserende den, arbejdende for den med
Forsvarsskrifter og Henvendelser til
Regeringen, førende et Liv rigere paa spændende
Eventyr end nogen Roman, altid vidunderlig
undslippende Faren. Han vovede saaledes endog
personlig en Nat at overrække Ministeren de
Paulmy et Bønskrift, skønt der var sat en Pris
paa hans Hoved. 1785 blev han af Menigheden
fritaget for sine Embedspligter, bosatte sig i
Nîmes, og sjælden er Hviletiden efter en lang
Arbejdsdag blevet bedre fortjent. Han havde
den Glæde at se sit Livsmaal naaet og det
særlig ved sin Søns, J. P. R.’s Virksomhed.
Men Revolutionens Rædselsregimente gik ogsaa
ud over ham; han blev et af Ofrene for den ny
»Fornuftkultus«; flere Maaneder maatte han
tilbringe i Fængsel, og kort efter Frigivelsen døde
han. (Litt.: Louis Bridel, P. R. le
Pasteur du désert
[Paris 1885]; Charles
Dardier
, P. R., ses lettres à Anton Court [Paris
1884]; P. R., ses lettres à divers [Paris 1901]).

2) Jean Paul St. Étienne, foreg.’s Søn
(1743—93), blev som sin Fader Præst i
Ørkenkirken og fulgte 1785 sin Fader i hans Stilling
i Nîmes, men kom mere og mere til at spille en
politisk Rolle. Han drog 1785 til Paris for at
virke for sine Trosfællers Befrielse, og da han
opnaaede at komme i Forbindelse med de
indflydelsesrigeste Mænd (Rulhière, Malesherbes,
Lafayette), lykkedes det omsider.
Toleranceediktet af 1787 endte den lange, haarde Kamp.
Han blev endogsaa Præsident for
Nationalforsamlingen og gennemførte Ediktet om
Samvittighedsfrihed. Han sluttede sig til
Girondisterne, var imod Kongens Henrettelse, maatte
flygte, blev proskriberet og, da hans Skjulested
blev røbet, fanget og guillotineret. (Litt.:
Armand Lods, Essai sur la vie de R. le St. E.
[Paris 1893]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Rabb kaldes i Norge en høj Banke eller
Jordryg. Ordet hænger sammen med dansk
»Revle«.
H. F.

Rabba, By i den vestlige Del af Sudan,
britisk Koloni Nigeria, ligger paa højre Bred af
Niger-Floden, 360 km NØ. f. Lagos. Den var
tidligere Hovedstad i Riget Nupe og blev som
Centrum for Slavetrafikken mellem det indre
Sudan og Kysten besøgt af talrige Karavaner.
I Beg. af 19. Aarh. skal den have haft 100000
Indb., men efter Slavehandelens Ophør og
Landets Erobring af Fellataherne gik det hurtig
tilbage, og den har nu kun faa Tusind Indb.
Jernbanen fra Lagos til Kano krydser Nigerfloden
c. 30 km V. f. R. ved Byen Jebba, som derfor
har arvet den største Del af R.’s Handel.
C. A.

Rabban-Hormuz, se Kosh.

Rabbat b’ne Ammon, Ammonitternes
Hovedstad, se Amman.

Rabbi, hebr. »min Herre«, »min Mester«,
Titel for jødiske Lærde. En beslægtet Form er
Rabbân, der dog kun var alm. brugt i en
begrænset Periode. Senere Jøder opfattede
denne Titel som højere end den første og anvendte
den kun om nogle faa af Fortidens Lærere.
J. P.

Rabbiner, de jødiske Menigheders Gejstlige.
I ældre Tid var deres Opgave foruden Ledelse
af Synagogetjenesten for en væsentlig Del at
afgøre jødiske Lovspørgsmaal, ikke blot af
rituel Art, idet Jøderne delvis havde eget
Retsvæsen. De foretager stadig Indstiftelse og
Ophævelse af Ægteskab, men er i stedse højere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free