Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quatrebras - Quatrefages de Bréau, Jean Louis Armand de - Quatremère, Étienne Marc - Quatremère de Quincy, Antoine Chrysostome - Quatricinium - quatriduum - Quattrocento - quatuor - Quebec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Division, der hurtig kastedes tilbage til Q.
Efterhaanden kom der Reserver til, og det
lykkedes tilsidst de allierede at kaste
Franskmændene og indtage de Stillinger, som de havde
haft inde om Morgenen. Franskmændene
samlede sig ved Frasnes. De allierede havde ført
c. 25000 Mand i Ilden mod Franskmændenes c.
20000 Mand. Tabet var paa hver Side c. 4000
Mand. Samme Dag slog Napoleon Blücher ved
Ligny.
(B. P. B.). E. C.
Quatrefages de Bréau [katrö’fa.з-dö-bre’o]
Jean Louis Armand de, fr. Zoolog og
Antropolog, f. 10. Febr 1810 i Berthezème, d.
12. Jan. 1892 i Paris. Han studerede Medicin
og Naturvidenskab i Strassbourg og nedsatte sig
der som Læge. 1838 blev han Prof. i Zoologi,
tog kort efter til Paris og tiltraadte 1842 en
videnskabelig Undersøgelsesrejse til
Atlanterhavets og Middelhavets Kyster for at gøre
faunistiske Studier. 1850 blev han Professor ved
Lycée Napoleon og 1855 Professor i Anatomi
og Etnologi ved Musée d’histoire naturelle. Han
publicerede talrige Arbejder over de lavere
Dyr, især Ormene, og behandlede ogsaa forsk.
antropologiske Emner. Af hans Skr kan
fremhæves: Souvenirs d’un naturaliste (2 Bd, 1854),
Introduction à l’étude des races humaines
(1857), Les Polynésiens et leurs migrations
(1866), Histoire naturelle des annelés marins
et d’eau douce (2 Bd, 1866), Charles Darwin et
ses précurseurs français (1870), Crania ethnica
(1875—82 med Atlas), L’espèce humaine (1877),
La race prussienne (1879), Hommes fossiles et
hommes sauvages (1884), Histoire générale des
races humaines (2 Bd, 1886—89), Les pygmées
(1887).
(J. C.). R. H. S.
Quatremère [katrö’mæ.r], Étienne Marc,
fr. Orientalist, f. i Paris 12. Juli 1782, d. smst.
18. Septbr 1857. Q. blev tidlig Elev af Silvestre
de Sacy, lærte Arabisk hos denne, samtidig med
at han lagde sig efter de klassiske og mange
andre Sprog. Han blev først Lærer i Græsk ved
Akademiet i Rouen, valgtes 1815 til Medlem af
Instituttet, blev 1819 Prof. i Hebraisk ved
Collège de France og 1832 Prof. i Nypersisk ved
École des langues orientales vivantes i Paris.
Hans første videnskabelige Arbejder angik
Ægypten og behandlede særlig den koptiske
Litteratur. Han udgav saaledes 1808:
Recherches critiques et historiques sur la langue et la
littérature de l’Égypte og 1811: Mémoires
géographiques et historiques sur l’Égypte. Fra
Arabisk oversatte Q. Makrizi’s Histoire des Sultans
Mamelouks (2 Bd 1837—41); han skrev ogsaa en
Afh. om Nabatæerne, udgav i Collection
orientale I (Paris 1836): Histoire des Mongols de la
Perse (Oversættelse af Rachid-eddin’s Værk);
i Akademiets Notices et Extraits: Prolégomènes
d’Ibn-Khaldoun foruden mange Afhandlinger i
Journal des Sauants, Journal Asiatique o. s. v.
Hans Kritik var ofte meget bidende, hvad der
fjernede mange fra ham. Hans store
Bogsamling (45000 Bd) og mange arabiske
Haandskrifter erhvervedes efter hams Død af Kongen af
Bayern; det hele er nu i Biblioteket i München.
(Litt.: Barthélemy Saint-Hilaire,
Notice sur É. Q. i Journal des Savants 1858;
paa ny udgivet i en Samling Afhandlinger af
Q.: Mélanges d’Histoire et de philologie
orientale, précédés d’une notice sur l’auteur par
B. Saint-Hilaire [1861]).
V. S.
Quatremère de Quincy [katrö’mæ.r-t-kæ’si],
Antoine Chrysostome, fr.
Kunstforfatter, f. 1755 i Paris, d. 8. Decbr 1849 smst. Som
ivrig Royalist førte Q. d. Q. under
Revolutionstiden, hvor han fl. Gange var Medlem af
lovgivende Forsamlinger, en ret farefuld
Tilværelse: under Terrorismen over et Aars
Fangenskab, undgik 1795 ved Flugt Dødsstraf som
Medstifter af Opstanden mod Konventet, maatte atter
flygte efter 18. Fructidor 1797; efter 18.
Brumaire 1799 indtraadte rolige Forhold for ham;
han blev 1800 Medlem af Seine-Departementets
Raad, 1803 Medlem af Instituttet, 1818. Prof. i
Fortidskundskab, var ved sin Død Sekretær ved
Kunstakademiet. Q. skrev: Dictionnaire de
l’architecture (1786 ff., nyt Opl. 1833), Jupiter
olympien, ou l’art de la sculpture antique (1814),
De l’imitation dans les beaux-arts (1823), Hist.
de la vie et des ouvr. de Raphaël (1824, nyt
Opl. 1833), Monuments et ouvrages d’art
antique restitués (1826), Vies des plus célèbres
architectes (1830), Canova et ses ouvr. (1834),
Hist. de la vie et des ouvr. de Michel-Ange
(1835), Lettres sur l’enlèvement des ouvrages de
l’art antique à Athènes et à Rome (1836) m. m.
1796 var Q. Fører for den frugtesløse Protest
mod Franskmændenes Kunstrov i Italien og
Kunstværkernes Overførelse til Paris.
A. Hk.
Quatricinium, et Musikstykke for 4 Stemmer.
quatriduum (lat.), et Tidsrum af 4 Dage.
Quattrocento [kuat.ro’t∫ænto] (ital.), egl. 400:
alm. Betegnelse for 15. Aarh. i Italien, navnlig
om Litteraturen og Kunsten.
Quattrocentister, de ital. Forf. og Kunstnere i den nævnte
Periode (smlg. Cinquecento, Trecento).
(E. G.). E. M-r.
quatuor (quattuor) (lat.), fire.
Quebec [fr. kö’bæk, eng. kwi’bek], Prov. i
Dominion of Canada, omfatter de paa begge
Sider af St Lawrence og Ø. f. dens Biflod
Ottawa liggende Egne samt Øen Anticosti i St
Lawrence-Buigten og strækker sig mod NV. og N.
op til Hudson Bugten, Hudson Strædet og
Ungava Bugten, idet den vældige Halvø Labrador
tilhører Q. med Undtagelse af Nordøstkysten,
der tilhører Newfoundland. Vestgrænsen, mod
Prov. Ontario, dannes af Ottawa River op til
Temiscaming Søen og gaar derfra lige mod N.
til Hudson Bugten. Syd- og Sydøstgrænsen,
mod U. S. A. og den kanadiske Prov. New
Brunswick, følger i Hovedsagen St Lawrences
Vandskel; dog hører hele Halvøen Gaspé, S. f.
Lawrence-Mundingen, til Q. Arealet er 130800
km2 med (1921) 2500000 Indb. Omkr. St
Lawrence Floden ligger en Stribe af lavt, fladt ell.
bakket Land. SV. herfor hæver sig Notre-Dame
Bjergene, der hører til det appalachiske
System; de strækker sig fra Vermont mod NØ.,
fortsættende sig i Shickshock-Kæden paa
Halvøen Gaspé, som i Mount Bayfield naar 1211 m.
Mod N. begrænses St Lawrence-Lavningen af
en mere ell. mindre stejl Skrænt, Randen af
det laurentiske Plateau, som opfylder den
nordlige Del af Q., et bølgeformet Plateau af
Granit, Gnejs og andre gl. Bjergarter, 150 à 600
m o. H. Overfladeforholdene er her stærkt
prægede af Istiden; de afrundede Toppe er nøgne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
