Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pöhlmann, Robert - Pökile - Pølsegift - Pølseorme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oktbr 1852, d. 28. Septbr 1914. Efter Studier i
München, Göttingen og Italien habiliterede han
sig 1879 i Erlangen, hvor han 1884 blev
ekstraordinær, 1886 ordinær Prof. 1893 blev P.
Kulturhistorikeren Jacob Burckhardt’s Efterfølger i
Basel, men fik herfra 1900 Kaldelse til
Lærestolen i Oldtidens Historie ved Universitetet i
München. P.’s Studier omspænder de klassiske
Sprog og Litteraturer og foruden Oldtidens
ogsaa Italiens sociale og økonomiske Historie samt
Nationaløkonomi og Sociologi. Foruden de to
Prisskrifter »Die Wirtschaftspolitik der
Florentiner Renaissance« (1878) og »Die
Uebervolkerung der antiken Grosstädte« (1884) har han
offentliggjort »Grundriss der griechischen
Geschichte nebst Quellenkunde« (i Iwan v. Müller’s
»Handbuch der klassischen Altertums-wissenschaft«,
Bd III, 5. Opl. 1914), den dybtgaaende
Omarbejdelse af W. Roscher’s »Grundlagen
der Nationaløkonomie« (22.-24. Udgave
1896-1906) samt den i Omfang monumentale og
Emnet udtømmende, paa ny Synspunkter
righoldige Monografi »Geschichte des antiken
Kommunismus und Sozialismus« (München, 2
Bd 1893-1901). P.’s Hovedværk er: »Aus Altertum
und Gegenwart« (2 Bd 1895-1911).
(K. V. H.). Sv. N.
Pökile, d. s. s. Poikile.
Pølsegift. Undertiden optræder
Forgiftningstilfælde (Allantiasis, Pølseforgiftning) efter Nydelsen
af Pølser. Selve den Gift, Venenum botulinum,
som foraarsager disse Tilfælde, er
nærmest ubekendt, men sandsynligvis er det
Forraadnelsesalkaloider (Ptomaïner), som
er den egl. Aarsag til Giftvirkningen. Se Botulismus
og Ptomaïner. (O.C.). R.K.
Pølseorme (Gephyrea) henføres til Ledormene,
skønt ydre og indre Leddeling næsten
ell. ganske mangler; de omfatter navnlig de 3
Familier Echiuridæ, Sipunculidæ og Priapulidæ,
af hvilke den første staar Ledormene, især
Børsteormene, ret nær, medens de andres Slægtskab
med Ledormene er tvivlsomt. Echiuridæ
er valseformede; »paa Undersiden findes fortil
et Par stærke Krogbørster, 1-2 Børstekranse
kan findes i Bagenden (Echiurus). Huden er
forsynet med talrige korte Papiller, hvori ender
Nervegrene, og som maaske er Sanseorganer,
desuden findes Hudkirtler og en stærkt udviklet
Hudmuskulatur med Længde-, Skraa- og Ringmuskler.
Munden sidder ved Grunden af en
snabelformet Fremragning, der sammenstilles
med Børsteormenes Hovedlap og paa
Undersiden er udhulet og fimreklædt. Tarmen er
stærkt spiralsnoet, delt i 3 Afsnit og munder i
Bagenden. Blodkarsystemet ligner Ledormenes
og bestaar af et langstrakt Rygkar, hvorfra 2
Slynger i Forenden fører Blodet til et Bugkar.
Nervesystemet bestaar af en Hjerneganglie, der
ved en Svælgring staar i Forbindelse med en
Bugnervesnor, der dog mangler Ledormenes
Ganglieknuder. Som Ekskretionsorganer fungerer
Segmentalorganer af lgn. Bygning som
Ledormenes; de munder fortil paa Undersiden
og med en Fimretragt i Krophulen; Bonellia
har blot et uparret, Echiurus har 2 Par, andre
flere, indtil mange (Thalassema), i saa Fald
segmentvis ordnede; som hos mange Ledorme
(Polychæterne) udtømmes tillige Kønsstofferne
herigennem, og saavel Æg som Sæd kan
gemmes i Udvidelser af Organet. Kønskirtlen er
uparret, og Kønnet adskilt. Som Ekskretionsorganer
tydes desuden 2 Analsække, der munder
i Endetarmen. Larven er den for Havbørsteormene
typiske med 2 Fimrekranse, 1
foran og 1 bag ved Munden. Bagkropsanlægget
viser en tydelig Leddeling, der senere
forsvinder. Dyrene lever i Havet, nedgravede eller i
Klippehuller; Føden er Smaaorganismer, der
ledes til Munden ved Fimrehaarene paa
Snabelens Underside. Af Echiurus findes en Art hos
os. Bonellias Hun har en meget lang, i Spidsen
T-formet Snabel; Hannerne er meget smaa,
planarielignende og opholder sig i et Antal af
8-20 i Hunnens Ægleder. Hos den Gruppe, der
dannes af de 2 andre Familier, mangler ethvert
Spor af Leddeling, Nervesystemet er som hos
de foregaaende, og de har en lgn. Hudmuskelsæk,
men Hovedlappen mangler, og Munden
ender i Spidsen af Forenden, der kan være
snabellignende og kan krænges ind ved
Muskler; de kan have Øjepletter i Forenden og
talrige Hudsanseorganer. Af Blodkar har de en
langstrakt Beholder langs Mellemtarmen.
Krophulen er fyldt med en Vædske, der indeholder
hvide og røde Celler. Som Ekskretionsorgan
fungerer et sædvanlig uparret Organ, der
munder paa Bugsiden, og som hos Echiuridæ tillige
udfører Kønsstofferne, men ikke som hos disse
er bygget som Ledormenes Segmentalorganer.
Kønnet er adskilt. Larven ligner en Del
Ledormenes, men mangler bl. a. Fimrekransen
foran Munden. De lever nedgravede eller i
Sneglehuse o. l. Steder. Sipunculidæ har Munden
omgivet af 1-flere Kredse af hule Tentakler.
Tarmen er spiralsnoet, og Gattet munder
langt fortil paa Bygsiden, ofte lige bag den
snabelformede Del, der trækkes tilbage ved
1-4 Muskler; hertil Sipunculus og
Phascolosoma; af den sidste har vi fl. Arter, der bebor
Snegle- og Dentaliumskaller. Priapulidæ mangler
Tentakler, men Svælget er forsynet med
Papiller; de er ret korte og trinde, Tarmen er
lige og Gattet endestillet. Den korte, tykke
Snabel er forsynet med Længderibber, selve
 |
| Fig. 1. Phascolosoma. |
 |
| Fig. 2. Priapulus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
